Kryhlmand, Christen (1897-1962)

Senest ændret den 14. juli 2023 7:17

Persondata
Født: 26/11-1897, Sundsmark, Ulkebøl sogn.
Konfirmeret 16/03-1913 i Hjordkær sogn.
Død: 01/03-1962, Bangsbostrand sogn, Frederikshavn købstad.
Begravet:
05/03-1962, Frederikshavn kirkegård.
Uddannelse:
 –
Erhverv: Knecht (i 1915). Arbejdsmand.
Bopæl: Bollerslev (i 1915). Bangsbostrand sogn (i 1962).
Hustru: Gift med Vilhelmine Jepsen.
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: Søn af Jens Christian Kryhlmand og Anne Marie Hansen, Revlingberg.    Bror til Jens Kryhlmand (1899-1958) og Peter Kryhlmand (1899-19xx).

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på Landsturmmusterung 1915 i Aabenraa. Her blev værnepligten udsat 3 måneder.
Mødte atter på session 1916.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 16/10-1916
Udtrådt:
Enhed(er): Ersatz-Bataillon, Regiment 49, Dt. Krona (i oktober 1916).
Grenadier-Regiment 2, 5 Kompagnie (i december 1918).
Rang:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 04/12-1918) som savnet.

Efter krigen
Arbejdsmand i Bangsbostrand sogn.

Kilder
Fødselsbiregister, Ulkebøl, RAA. Navngivet ”Christen Kryhlmand”.

Kirkebog, Hjordkær sogn, RAA.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Sønderborg Landråd, årgang 1897, Sundsmark, Rigsarkivet.  Opført som ”Christen Kryhlmand”. (Eksternt link, april 2020).

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Aabenraa Landråd, 1917 (årgang 1897), Bollersleben, Rigsarkivet. Opført som ”Christian Kryhlmand”. (Eksternt link, april 2020).

Kirkebog, Bangsbostrand sogn, Rigsarkivet.

Publikationer

Fotos

9 tanker om “Kryhlmand, Christen (1897-1962)”

  1. Iflg http://www.dodsregister.dk. døde Christen Kryhlmann 01/03-1962 i Frederikshavn – ikke dødsfaldet er ikke i kirkebogen for Frederikshavn

    Fornavn: CHR
    Efternavn: KRYHLMA
    Køn: Mand
    Sidste bopæl: Frederikshavn købstad
    Dødssted: Frederikshavn købstad
    Fødselsdato: 26. nov 1897
    Dødsdato: 1. mar 1962
    Død i en alder af: 64 år
    Civilstand: Ikke oplyst (75 års restriktion)
    Dødsattest: Ikke oplyst (75 års restriktion)
    Dødsårsag: Ikke oplyst (75 års restriktion)

    Kilde: Rigsarkivet & dodsregisteret.dk/Danske Slægtforskere

    1. Til Inge Nissen.

      Tak for dine 2 kommentarer ang. Krühlmann / Kryhlmann.
      Dødsregisteret er en forholdsvis ny kilde og var ikke tilgængeligt da mange af de eksisterende personsider blev oprettet. Der er ikke frivillige kræfter nok til systematisk at gennemgå alle personer, der pt. mangler en dødsdato på personsiderne, men databasen bruges når der alligevel arbejdes med en personside.

      Resultatet af søgningen på Christen Kryhlmann viser også, at databasen ikke altid er så ligetil at bruge. dels på grund af databasens opbygning, tidsmæssige begrænsning, men ikke mindst fordi det er dødsstedet (eller ofte en lægekreds) der oplyses. Det kan derfor være svært at finde oplysninger om dødsfaldet i en kirkebog. Jeg har også fundet enkelte fejl i databasen (primært med hensyn til navne), så det er ikke en kilde, der kan stå alene.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  2. Så det var rigtigt med Frederikshavn – ja det er bedst hvis man kan få bekræftet oplysninger i flere kilder.

  3. Det kommer an på hvor “stærk” kilden er. Kirkebøger er vel for det meste at regne som førstehåndskilder, som definerer det, der står i dem. Undtagelsen er Sønderjylland, hvor personregisteret regnes for en endnu stærkere kilde. Vi har problemet i denne sag: I personregisterførerens biregister, fødte, staves efternavnet “Kryhlmand”, medens det i kirkebogen for Ulkebøl sogn, fødte, står “Kryhlmann”, hvilket er den stavemåde, som tilsyneladende oftest er brugt. Hvad er så rigtig?

    1. Til Hanne C. Christensen og Preben T. Clausen

      Christen’s rigtige efternavn er “Kryhlmand”, ikke “Kryhlmann”.
      Det er dokumenteret 1) i Fødselsbiregistret for Ulkebøl Sogn, 2) i Alfabetiske Lister fra både Sonderburg Landrat og fra Apenrade Landrat, 3) i Verlustlisten af 04/12-1918 og 4) i Kirkebogen for Bangsbostrand Sogn.

      Af Fødselsbiregistret for Ulkebøl Sogn fremgår det ligeledes, at hans to tvillingebrødre Peter og Jens, fødte 3. januar 1899, også har efternavnet “Kryhlmand”, ikke “Kryhlmann”.

      Databasen dodsregister.dk kan ikke anvendes som primær kilde, da oplysninger om Christen’s dødsfald popper op, uanset om hans efternavn skrives “Kryhlmand” eller “Kryhlmann” – og uanset om hans fornavn skrives “Christen” eller “Christian”.

      Med venlig hilsen
      Andreas Jacobsen

  4. Navnet Kryhlmand stammer vist fra Lysabild sogn, en mand i Sarup boede hvor vejen slår “et krøl”. Tilnavnet blev til et efternavn. Om det skrives med y elle ü eller slutter med nn eller nd afhænger nok af hvor tysk/tysksindet præst, degn og beamter var. De fleste i Lysabild staver det Kryhlmand. En familie, der kom tilbage til Lysabild efter nogle generationer på Fyn, staver det Kryhlmann.
    Og så nok om det

  5. Til Hanne C. Christensen og Inge Nissen

    Antagelsen om, at slægtsnavnet Kryhlmand / Kryhlmann er opstået efter at en mand boede ved en “krøllet” vej i Lysabild Sogn er vist en myte, der er for god til at være sand.

    Ifølge bogen om danske efternavne af lektor Georg Søndergaard stammer efternavnet “Kryhlmand” fra det tyske slægtsnavn “Krühlmann”, afledt af det gamle mandsnavn “Krudel”: https://slaegtsbibliotek.dk/929572.pdf.

    Ifølge Danmarks Statistik bor der i 2023 59 personer i Danmark med efternavet “Kryhlmand”, 28 personer med efternavnet “Kryhlmann” og endelig 6 personer med efternavnet “Krühlmann”.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918