Senest ændret den 26. juni 2019 22:30
Persondata
Født: 02/11-1890 i Sønderborg
Død: 18/01-1969 i Hundslev, Notmark sogn
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af ugifte tjenestepige Anna Marie Gundstrup, der bliver gift med arbejderen Anders Knudsen som anerkender faderskabet.
Militær løbebane før krigen
–
Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet:
Tyske tabsliste:
Efter krigen
Arbejder, bosat i Hundslev i 1921. Vejmand i Hundslev
Kilder
Personregister Sønderborg, fødte 1890. Link. Navngivet “Anders”.
Kirkebog Sønderborg, fødte 1890. Link.
Kirkebog Notmark, døde 1969. Link.
Publikationer
–
Fotos
Af Hans Lind, Jydske Tidende 10. november 1968.
Vi har i anledning af 50 året for våbenstilstandsdagen talt med nogle af alsingerne, der var med dengang, om deres oplevelser den 11. november 1918.
Nytteløse år.
Anders Knudsen, Hundslev: Mine ungdomsår måtte jeg ofre som soldat. Først aktiv fra 1912-14 og derefter frontsoldat fra 1914-18. Disse seks år var nyttesløse. Jeg fik Europa at se og lærte mennesker at kende, som jeg aldrig havde tænkt på. Fra indtagelsen af fæstninger fra Namur til fronterne i Italien, Rumænien, Rusland og Belgien er der et spænd af fire år. Et af de store øjeblikke var ved Aisnefronten, hvor jeg genså min bror efter seks års i forløb. Han var meldt faldet.Den 11. november var der kamptummel, og den larm var vi vænnet til. Pludselig råbte man fred, og alle var ellevilde. I samme øjeblik havde vi det i tankerne, som millioner andre: hjem. Franskmændene var nøjagtig en times march efter os, så det i skulle gå stærkt. Jeg kom til Berlin, hvor spartakisterne havde herredømmet. Videre husker jeg, at vi skulle aflægge ed til præsident Ebert hvad vi nægtede. Den frygteligste dag var nær Namur. Her så jeg en fuldtræffers værk. En bataljon blev totalt udslettet. Alle vi soldater græd over dette frygtelige syn. Den lange vej hjem afsluttede jeg juleaften. Den dag stod jeg hos mine forældre i Lillemølle på Als. Den juleaften glemmes aldrig, men jeg kan ikke fortælle om dette møde. Det skal opleves.