Holdt, Hans Nissen (1876-1963)

Persondata
Født: 22/07-1876, Skærbæk, Skærbæk Sogn
Død: 09/02-1963, Stenderup, Toftlund Sogn
Uddannelse:
Erhverv: Landmand
Bopæl: Stenderup, Toftlund sogn
Hustru: Bodil Christine Petersen
Børn (før krigsafslutningen): 6
Andet
: –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): 1. Landsturm-Infanterie-Ersatz-Bataillon Bremen (IX/30), 1. Kompagnie, 2.Landsturm-Infanterie-Bataillon Essen (VII/50), 2. Kompagnie
Rang:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:

Feltpostforbindelsen mellem soldaterne og hjemmet fungerede under hele krigen godt. Det var muligt at sende hyppige breve hjem, og mange af soldaterne benyttede sig af det. Der var naturligvis censur på brevene. Man måtte ikke skrive noget om militærtjenesten og heller ikke om, hvor man befandt sig, men selv om der var censur, var det dog muligt at fortælle meget.

For mange af soldaterne var det frustrerende at sidde ved fronten og vide, at der hjemme skulle sås eller høstes. I mange af feltpostbrevene rådgiver man dem derhjemme, så godt det nu er muligt.

Der er bevaret ca. 25 feltpostbreve fra Hans Nissen Holdts hånd. Nogle af dem er sendt til hustruen Christine, men de fleste er sendt til parrets eneste søn Frederik, der var 11 år i 1915. Skønt Frederik ikke var ældre, var han meget involveret i gårdens drift. Brevindholdet fra faderen er mest tak for pakker og kort, men også mange gode råd og anvisninger. Sønnen spørger, og faderen rådgiver ham, så godt han kan på den lange afstand.

Hans Nissen Holdt var født i Skærbæk sogn. Han købte ejendommen på Gramvej 7 i 1907. Han og hustruen Bodil Christine f. Petersen fik 5 døtre og sønnen Frederik.

Hans Holdt lå i Gettorf, da han sendte de første feltpostbreve hjem. Det første brev er dateret 30.09. 1915. Gennem feltpostbrevene kan vi følge Hans Nissen Holdts opholdssteder under krigen.

I februar 1916 fik Hans Nissen Holdt orlov. Da lå han i garnison i Heide. Vi ved, at han maj 1916 var vagtpost ved en jernbane i Belgien. Han var da blevet overflyttet til 2. kompagni i landstorm Bataillon II Essen.

I juni 1916 forflyttedes han igen. Denne gang til Østfronten. Hans Nissen Holdt kom til Rusland og skrev i 1917 hjem om den skrækkelige kulde, der om natten var nede på 20-30 graders frost.

Den 02.06. 1917 skriver Holdt hjem fra Charlottenburg. Han har fulgtes med bødker Petersen fra Toftlund. Senere postkort er fra Gnesen og Wilna, og det sidste i rækken er fra Königsberg og dateret den 20.11. 1917.

Hans Holdt slap uskadt hjem, men det vides ikke hvornår.

Han fik gennem sit liv mange tillidsposter. Han sad i sognerådet i Toftlund i 2 perioder.

I 1935 solgte han gården på Gramvej til sønnen Frederik.

Efter krigen

Kilder

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

Modersmålet 07/07-1915

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918