Senest ændret den 21. oktober 2022 15:35

Persondata
Født:   03/10-1877, Hvinderup, Tyrstrup Sogn
Død:   11/04-1917, Roeux, Frankrig
Uddannelse:  –
Erhverv:   Hofbesitzer
Bopæl:   Stenderup, Grarup sogn.
Hustru:   Gift 1906 med Karen Marie Nielsen
Børn (før krigsafslutningen):  Efterlod sig 5 børn (født 1907-1916).

Andet: Bror til Peter Hansen (1881-1959), Mathias Hansen (1883-1913), Anton Marius Hansen (1885-1936), Johannes Hansen (1888-1957), Andreas Hansen (1890-1957, der 1907 opgav sit preussiske statsborgerskab), Eduard Christian Hansen (1894-1945) og Thomas Hansen (1896-1940).

Militære løbebane før krigen
–

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde af geværskud i hovedet nordvest for Roeux
Enhed(er):   Infanterie-Regiment Nr. 31, 1. Kompagnie
Rang:   Unteroffizier der Landwehr
Såret:   –
Udmærkelser:   –
Andet:   –

Kilder
Dødsbiregisteret, Øsby, LAA
Kirkebog, fødte, Tyrstrup, LAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-00902
Mindesten, Grarup Kirkegård
Mindesten på familiegravsted, Grarup Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
–

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Indlæg 26. april 1917 i Ribe Stiftstidende:
Gaardejer Hansen paa Højbogaard ved Stenderup (Øsby) er falden i de sidste kampe. Han efterlader hustru og fem uforsørgede børn.

Indlæg 12. maj 1917 i Ribe Stiftstidende:
Hans Christian Hansen fra Stenderup ved Øsby, Martin Jepsen fra Tamdrup i Øsby sogn, Jørgen Jensen paa Lindedal ved Haderslev og Henrik Clausen 3. fra Felstedskov er falden.

Indlæg 8. februar 1918 i Hejmdal:
Et lille Eftermæle
over Gaardejer Christian Hansen fra Stenderup, falden den 11. April 1917 ved Arras. (Sædekornet”.)
    Iøvrigt, Brødre, alt som er sandt, alt som er Ære værd, alt som er retfærdigt, alt som er rent, alt som er rent, alt som er eskeligt, alt som tales vel om, enhver Dyd og alt, hvad priseligt er – giv Agt paa det! Phil. 4, 8.
    Dette Ord prægede vor faldne, hjemgange Vens Liv Færden. Derpaa gavn han Agt. Ikke som saa mange retskafne Rationalister, men fordi han var greben af den korsfæstede og genopstandne Frelser. Hvornaar hans aandelige Gennembrud har fundet Sted, véd jeg ikke; men jeg tvivler ikke om, at han var overgaaet fra Døden til Livet. Et lille Træk vil jeg her anføre. En Troende Mand paa fremskudt Plads faldt dybt. Da sagde Hans Hansen med Taarer: “Nu glæder Verden sig, men Guds Børn ere bedrøvede.” Disse Taarer glemmer jeg ikke!
    Hans Hansen den ældste blandt 12 Søskende. Barndomshjemmet var udpræget indremissionsk. Faderen, Claus Hansen i Hvinderup ved Kristiansfelt, der ved Krigens Begyndelse fik Hjemlov, optraadte nu og da som Taler ved Missionsmøder, arbejdede i Søndagsskolen og tog gerne Del i de forskellige Guds Riges Arbejder. Efter Faderens Død har Hans Hansen været en trofast Støtte for sin Moder og store Søskendeflok. Sjældent har jeg i en Familie iagttaget saa megen inderlig Kærlighed, Fortrolighed og gensidig Hensynsfuldhed.
    I Aaret 1903 købte Hans Hansen en større Gaard i Stenderup i Grarup Sogn, og den unge Mand sluttede sig straks til Samfundet i Øsby. Omend beskeden, havde han dog nu og da et lille Ord at sige, og hvor gerne sang han ikke vore gamle Salmer og aandelige Sange. Det er, som om jeg ser ham, naar han, den skønne, kraftige Mand ved Mødernes Afslutning syngende begyndte at nedbede Velsignelsen. Der i Øsby Sogn fandt han sin Livsledsagerinde, en Datter af daværende Gaardejer Niels Nielsen i Flovt. Hun og fem Børn maa nu begræde det uerstattelige Tab.
    Ogsaa i sit timelige Kuld søgte Hansen at pryde Guds og vor Frelsers Lærdom. Han var en dygtig, praktisk, energisk og foretagsom Mand. Gaarden i Stenderup var ved Overtagelsen i ret forfalden Tilstand, men snart opsporedes i Mark og Gaard, i Stald og Lade, at en viljestærk Haand havde faaet fat i Styret. “Højbogaard” kaldte han senere sit Hjem, og jeg tænker, ikke blot for Gaardens høje Beliggenheds Skyld, men fordi det var hans Bestræbelse at højne Livet som Kristen og Landmand. Det lave, simple, jordbundne var hans hele Væsen og Karakter imod. Han var i Sandhed en af Nordslesvigs bedste Sønner. Nu har han naaet et bo højt, men vi siger: Velsignet være hans Minde, og Gud være de kære Efterladtes Fader og Forsørger!
     J. Schmidt fra Hajstrup.