Hansen, Christian Nissen (1894-1989)

Persondata
Født: 07/06-1894, Jardelundfeld, Kreis Tondern.
Død:
August 1989.
Uddannelse:
Broager skole.  I maskinarbejderlære (i 1909-1913).
Erhverv: Maskinist (i 1914).
Bopæl: Voksede op hos bedsteforældre på Broager Land. Hørup (i 1914).
Flyttede 1919 fra England til Viby sogn, Århus amt. (Kilde: Folketællingen 1921).
Hustru: Gift med Wilhelmina (født 1896 i Elmshorn).
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 28/07-1914
Udtrådt:
Enhed(er): 1 Werft-Divison, Kiel.
Rang: 4-jähriger Freiwilliger
Andet: Mødte på session i 1914 i Sønderborg.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Værnepligtig ved krigsudbruddet.
Udtrådt:
Enhed(er): Ubåd ”UC 55”, der blev taget i brug november 1916 og sænket 29/09-1917.
Rang: U-Boot-Maschinisten-Maat (i 1917).
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:

Indsender oplyser bl.a.:
”Christian kom i et år til at gøre tjeneste som fyrbøder og maskinmand på krigsskibet ”SMS König Albert”.
Okt. 1915 -29.09.1917: Christian var i denne periode værnepligtig på ubåd i Nordsøen og det nordlige Atlanterhav.
Ubådens nummer og navn er ukendt. Den medførte 18 miner og 4 torpedoer.

Christian har fortalt, at ubåden på et tidspunkt fik til opgave at udlægge miner ved indsejlingen til havnen i Lerwick på Shetlandsøerne. Herunder opstod der tekniske problemer, som tvang besætningen til at dykke ud tæt ved selve havne-mundingen, hvorfra den blev beskudt af de engelske styrker. Besætningen måtte opgive at løse opgaven med udlægning af miner og sænkede selv u-båden, som efterfølgende ødelagdes totalt af de eksploderende miner og torpedoer.

Besætningen bestod af 30 mand, som naturligvis måtte forlade fartøjet og hver for sig forsøge at bjærge sig i land. 11 omkom og 19 overlevede. Christian var heldigvis blandt de overlevende og kom i engelsk krigsfangenskab, hvor alle blev grundigt forhørt i flere omgange. Først i Lerwick, senere i London og efter et ophold i en lejr i Dorset endte han til sidst efter et ophold i Scotland med at blive interneret i Wales”.

Efter krigen
Var 1921 maskinist ved De Danske Statsbaner og bosat i Viby sogn, Aarhus amt.

Kilder
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Tønder Landråd, årgang 1894, Jardelund, Rigsarkivet.  (Eksternt link, marts 2023).

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Sønderborg Landråd, årgang 1894, Hörup, Rigsarkivet.  (Eksternt link, marts 2023).

Geheime Marine Verlustlisten (udaterede, men udgivet 1917). Ubådens nummer og rang ifølge denne kilde.

Folketælling 01/02-1921, Aarhus amt, Viby sogn, Rosenvænget og Skovdal. Rigsarkivet.  Opført som ”Kristian Nissen Hansen”. Fødselsdatoen angives som 17/07-1894 i Meddelby.

Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot.
Arkivalier afleveret på Sønderborg Slot.

Publikationer
Danmarks Jernbaner”, bind 2, 1933.

Link til artikel om ”UC 55” på Wikipedia (eksternt link, marts 2023).

Fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918