Senest ændret den 18. april 2021 10:52

Persondata
Født: 08/08-1894, Galsted, Agerskov sogn.
Død: 25/06-1973.
Begravet på Agerskov sogns kirkegård.
Uddannelse: –
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Før og efter krigen Agerskov
Hustru: Ugift
Børn (før krigsafslutningen):

Militære løbebane før krigen
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 05/05-1915
Udtrådt: Taget til fange 04/09-1916. Til Aurillac.
Enhed(er): Infanterie-Regiment 215, Lübeck (i maj 1915).
Fra 05/07-1915 ved Infanterie-Regiment 256, 6 Kompagnie.
Fra maj 1916 ved Infanterie-Regiment 364, 12 Kompagnie.
Rang: –
Såret: Strejfskud i nakken i september 1916.
Udmærkelser: –
Andet: Opført i “Verlustlisten” (dateret 20/09-1916) som savnet og senere (dateret 28/12-1916) som “Bisher vermisst, in Gefangenschaft“.

Efter krigen
Landmand.

Kilder
Aurillac-Bogen 1937

Publikationer
Dødsannonce, Hejmdal, 28/06-1973.
“Dødsfald“, Hejmdal 28/06-1973.

Fotos
Ja, gruppebillede

Uddrag af Aurillac-Bogen, 1937:
Født d. 8. August 1894 i Galsted, Agerskov Sogn, hvor Faderen var Landmand og Handelsmand.

Jeg har som Ung tjent paa forskellige Gaarde i Agerskov Sogn, indtil jeg den 5. Maj 1915 blev indkaldt til Krigsuddannelse ved I. R. 215 i Lübeck.

Den 5. Juli 1915 kom jeg til I. R. 6/256 i Rusland; i Januar 1916 kom jeg tilbage til Neuwied a/R., og i Maj 1916 blev jeg sendt til Vestfronten med I. R. 12/364 til Argonnerskoven – Verdun.

Jeg fik et Strejfskud i Nakken under Kampen ved Fort Souville ved Verdun, hvor Franskmændene efter 4 Dages Trommeild stormede og tog mig til Fange den 4. September 1916. Vi var da kun 7 Mand tilbage af mit Kompagni, og vi overgav os alle. En Læge i Fort Souville, som forbandt mig, gjorde mig opmærksom paa, at jeg som Sønderjyde skulde søge at blive sendt til den danske Speciallejr i Aurillac.

Som Krigsfange kom jeg først til Souilly, ca. 15 km sydfor Verdun, og den 27. Oktober 1916 blev jeg sendt til Aurillac. I Souilly var vi kun 2 Sønderjyder blandt ca. 14,000 Fanger, der var dér, og paa den Konto reddede vi os af og til en lettere Tjans.

I Aurillac blev v i glædeligt overrasket ved de mange gamle Bekendte, vi traf dér, og jeg levede mig hurtigt ind i de nye Forhold. — Vi lærte meget nyt at kende i Aurillac og under Arbejdet hos Bønderne i Omegnen. V i blev efterhaanden godt fortrolige med Forholdene og Befolkningen, saa man ofte glemte, at man var Krigsfange. Da Vaabenstilstanden kom, arbejdede jeg hos M. Monier paa Gaarden Faux i Menet. Kl. 13, lige da jeg skulde til at sætte Ploven i Gang, kom en Dreng løbende med Besked om, at der var sluttet Vaabenstilstand. Jeg lod Plov være Plov og skyndte mig hjem til Gaarden, hvor den store Begivenhed fejredes med Taler og Sang, Vin og Dans; det blev overmaade festligt.

Hjemrejsen foregik fra Aurillac den 4. April 1919 med Toget til Dunkerque og videre med Skib til Odense, hvor vi fik en flot Modtagelse. Efter de 4 Ungdomsaar, jeg havde tilbragt i Krig og Fangenskab, blev den største Oplevelse alligevel Gensynet med Far og Mor og Modtagelsen herhjemme.

Siden 1920 har jeg levet som Ungkarl her i Agerskov Kro, hvor jeg har forestaaet Driften af Landbruget for Fru Damm.

Jeg deltog i Aurillac-Foreningens Frankrigstur Sommeren 1937. En af de smukkeste Oplevelser paa Turen havde jeg, da jeg Mandag den 13. September sammen med Jakob Hansen, Hans Mai og Carl Tramm i Rutebil kørte ud til Mauriac for at besøge gamle Kendinge. Fra Mauriac tog Jakob Hansen og jeg en Bil til Menet. Undervejs gjorde vi en Afstikker til Puy Mary, fra hvis 1787 Meter høje Top vi havde en herlig Udsigt ud over det smukke Land, hvor vi havde tilbragt nogle Ungdomsaar, og som vi nu igen besøgte. Ankommen til Menet opsøgte vi Byens Tobakshandel, hvor vi købte Tobak og fik en Chaupine. Vi kendte jo Stedet fra gamle Dage. Saa kørte vi ud til Gaarden Faux, hvor jeg i lang Tid har arbejdet som Krigsfange. Jeg blev godt modtaget af Datteren, der nu er 37 Aar gammel; hun er gift og har Gaarden. Ogsaa Broderen, der var lille, da jeg var dér, talte jeg med. Da v i havde snakket lidt, og jeg havde faaet la soupe, Vin, Brød og Ost, spurgte jeg, om Herskabet paa Slottet La Clidelle, hvis Ejer var General, og hvor jeg ogsaa havde været, var hjemme. Hun syntes ikke, jeg skulde gaa derop, men jeg gjorde det alligevel. Jeg kom ind i Køkkenet, hvor jeg før mange Gange havde faaet mine Maaltider, mens jeg i sin Tid var dér. Jeg traf 2 unge Piger og sagde mit Ærinde; de mente ikke, det var heldigt, jeg gik ind, men jeg dristede mig dog til det og fik en venlig Modtagelse med Champagne og Kage. Her havde jeg bl. a. arbejdet sammen med H. Henningsen, Klovtoft. —- Senere besøgte jeg Slottet Vezac, hvor jeg har været sammen med Paul Hansen.