Senest ændret den 1. april 2019 23:35
Persondata
Født: 24/03-1894 i Bylderup, Bjolderup sogn.
Død: 01/05-1951 i Sønderborg, begravet på Rise kirkegård
Uddannelse:
Erhverv: banesmed
Bopæl: Rødekro
Hustru: gift i 1921 med Else Nicoline f. Jensen, fra Aalborg født 29/08-1903
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af banevogter Hans Christian Fries og hustru Christine Helene f. Carlsen. Bror til Lorenz Christian Fries (1890-)
Militær løbebane før krigen
–
Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Marinen
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Spion i Norge
Tyske tabsliste:
Efter krigen
Boede i 1921 i Aalborg og arbejde som maskinarbejder. Blev gift i 1921 med Else Nicoline f. Jensen, fra Aalborg født 29/08-1903 og de fik en søn Hans Christian Fries. I 1925 flyttede familien til Rødekro, Højgade.
Kilder
Personregister Bylderup, fødte 1894. Link.
Kirkebog Bylderup, fødte 1894. Link.
Kirkebog Rise, døde 1951. Link.
Publikationer
DSK Årbøger 1948, s. 49 ”En særlig opgave”.
Fotos
https://arkiv.dk/vis/3578098skolebillede
Fra DSK Årbøger 1948: ,,En særlig Opgave”.
Det var i April Maaned i 1917. Det led mod Aften, og den synkende Sol, der Dagen igennem havde vist en generende Tilbøjelighed til at lade sig afløse af stride Regnbyger, sendte nogle Afskedsstraaler ned i en af, Kasernegaardene paa Marinestationen i Kiel. Hen over Gaarden gik tre unge Marinesoldater, alle Sønderjyder. Dagens Tjeneste var endt, og nu vilde de ud i Byen. De gik og talte om Fremtiden, for Tjenesten, der nu havde varet i ti Maaneder, var til Ende om et Par Uger, og hvad saa? –
,, 312!!” – – Det var en Kaptajn, der raabte fra Kontorvinduet. De standsede alle tre i stram Honnør.
“Kom herhen, 312!” kaldte Kaptajnen igen, og den højeste af de tre var straks ved Vinduet.
“Kan De fremmede Sprog?” spurgte Kaptajnen.
“Jeg er Sønderjyde og kan tale Dansk”, svarede 312, og saa var den Samtale til Ende; men saa kort den end var, skulde den dog faa Følger saa vidtrækkende og saa utrolige, som det kun kan ske, naar Verden er af Lave. –
En Dag meddelte Kaptajnen 312, at han var bestemt til at skulle overtage “en særlig Opgave”. Af hvilken Art denne var, blev der ikke sagt noget om, og i den tyske Militærtjeneste spørger man ikke; men da 312 den 20. April 1917 kom hjem fra Arbejdstjenesten, blev han kaldt ind paa Kontoret, og der fandt han Kaptajnen, og sammen med denne en civilklædt Herre.
“Det er Deres Overordnede, 312”, sagde Kaptajnen og pegede paa den civilklædte, der uden videre Snak befalede den unge Sønderjyde at rejse hjem, hente sin civile Garderobe og vende tilbage saa hurtigt som muligt. Det var en Ordre, og 312 efterkom den; men paa hans Fars og Mors Spørgsmaal om, hvad han skulde, kunde han intet svare; han vidste nemlig intet.
Resten af den spændende historien kan læses i DSK Årbogen fra 1948, men I skal få slutningen:
To Dage senere sad der i det lille Ledvogterhus ved Røde Kro fire lykkelige Mennesker, to. gamle og to unge- Hvad der blev talt om, ja, det behøver ikke at beskrives; men paa Bordet laa et Stykke Papir. Det var hans Hjemsendeisesbevis, og det lød saaledes: 59 60 “Nr. 312…. har aftjent sin Værnepligt som tysk Marinesoldat og har i Tiden fra 18. Juni 1916 til 13. Januar 1919 gjort Tjeneste som Fyrbøder. Han har ikke udstaaet nogen Straf.”