Senest ændret den 24. oktober 2024 7:22
Persondata
Født: 28/10-1890, Kværs Mark, Kværs Sogn
Død: 26/10-1915, Laon, Frankrig (Kilde: Marselisborg).
Uddannelse: –
Erhverv: Landmann (i 1910.
Bopæl: Kværs sogn (i 1910).
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen): –
Andet: Søn af gårdejer Johann Peter Friedrichsen og hustru Anne Catharina f. Petersen.
Hans bror Johann Friedrichsen, døde i februar 1919.
Andre brødre var Heinrich Friedrich Friedrichsen (1896-), Lorenz Friedrichsen (1893-1970) og Otto Friedrichsen (1898-1974).
Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session 1910, 1911 og 1912. De første 2 gange blev værnepligten udsat 1 år,
Det er i den alfabetiske liste (= lægdsrulle) ikke angivet om og hvornår værnepligten evt. er aftjent.
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet. Savnet
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86, 3 Kompagnie (Ifølge “Verlustlisten” 1915).
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Opført i “Verlustlisten” (dateret 16/11-1915) som “leicht verwundet, bei der Truppe“. Opført i “Verlustlisten” (dateret 18/11-1915) opført som savnet.
Opført 2 gange i “Vermisstenlisten” 1919, som savnet 26/10-1915 og 28/10-1915 ved Thelus.
Kilder
Kirkebog, fødte, Kværs, RAA.
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Aabenraa Landråd, 1910 (årgang 1890), Quars, Rigsarkivet. (Eksternt link, oktober 2024).
Bemærkning ved foto, Sønderborg Slot. Ifølge bemærkning ved foto, Sønderborg Slot, døde han 25/10-1915 ved Telus (Loretto), Østrig.
Mindesten, Kværs Kirkegård. Ifølge denne kilde savnet 26/10-1915.
Gravsten, familiegravsted, Kværs Kirkegård.
Marselisborg Monumentet, Aarhus. Ifølge denne kilde død i Laon.
Publikationer
“Krigens Tilskikkelser”, Hejmdal, 11/06-1918. (Se afskrift nedenfor).
Fotos
Portræt, Sønderborg Slot. (Eksternt link til arkiv.dk, oktober 2024).
Foto af mindesten, Sonja Barsøe.
Indlæg 11. juni 1918 i Hejmdal:
Krigens Tilskikkelser
Gaardejer og Kommuneforstander Johan Friedrichsen i Kværs modtog fornylig gennem “Røde Kors” den Meddelse, at hans yngste Søn, Otto, der havde tjent som Skytte ved en Maskingevær-Afdeling, den 27. April var falden i engelsk Fangenskab. Han var bleven saaret i det højre Haandled og i det venstre Ben. Fra hans Troppeafdeling har Forældrene nu faaet tilsendt Jernkorset.
En anden af Friedrichsens Sønner, Lorenz, der stod ved et Infanteri-Regiment, var for kort Tid siden hjemme paa Orlov. Ifølge en Meddelelse fra en Ven af ham har han nu været savnet siden den 28. Maj.
En tredje Søn, Nis, der ligeledes var Infanterist, faldt allerede den 26. September 1915 paa Valpladsen ved Vestfronten.
En fjerde Søn, Johan, rejste i Sommeren 1914 som Købmand til Sibirien. Da han ankom til sit Bestemmelsested, var Fjendtlighederne allerede udbrudte, og han har siden siden da været interneret i Sibirien som Civilfange.
En femte Søn endeligt Heinrich staar som Skytte ved et Maskingevær-Kompagni paa Vestfronten.
Vedrørende spørgsmålet om, hvor Nis Friedrichsen er faldet, kunne det være relevant at vide, hvad der nøjagtig står på det nævnte foto samt kilden til oplysningen om, at han døde i Laon.
Der kan ikke findes et gravsted for ham på hverken Jørgen Flintholms lister eller hos Volksbund.de.
Det forekommer mig nærliggende at tro, at N.F. er faldet ved Thélus nord for Arras i Frankrig, Dette på baggrund af at han tilhørte RIR86 og døde den 26.10 .1915.
Af indlægget på https://denstorekrig1914-1918.dk/26-oktober-1915-de-faldne/ fremgår det, at der på samme dato faldt 4 sønderjyder fra RIR86 i Thélus, Af dem er 1 angivet som “faldet” og 3 som “faldet/savnet”, og der nævnes en “sprængning”. Heller ingen af disse fire har ifølge Flintholm/Volkdbund et gravsted,
I RIR86 regimentshistorie omtales den der 26.10. “heftige luftkampe, en kraftig beskydning, håndgranatkampe”.
Laon ligger ca. 120 km sydøst for Thélus.
Til Bente Ohlsen.
Laon er angivet som dødssted på Marselisborg Monumentet. Det var den oplysning om dødssted, der blev fundet under den første gruppe frivilliges gennemgang af div. kilder i 2012.
Jeg har nu tilføjet en række kilder og rettelser på personsiden og forhåbentligt gjort det tydeligere, hvorfra hvilke oplysninger stammer.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.