Senest ændret den 30. juni 2024 13:51
Persondata
Født: 16/04-1899, Høkkelbjerg, Torning, Tyrstrup sogn.
Død: 15/04-1918, Kowno, Litauen.
Gravsted: Kaunas, Litauen.
Uddannelse: –
Erhverv: Landmann (i 1917).
Bopæl: Høkkelbjerg, Torning, Tyrstrup sogn (i 1917).
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen): –
Andet: Søn af Jens Nielsen Faaborg (1871-1927).
Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session i 1917.
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 13/06-1917.
Udtrådt: Faldet. Døde af sygdom
Enhed(er): Ersatz-Bataillon, Regiment 109 i Karlsruhe (i juni 1917).
1 Rekruten-Abteilung, 87 Infanterie-Divison (ifølge foto af gravten).
Rang: Musketier.
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Der blev afholdt mindegudstjeneste for ham 25/04-1918 i Tyrstrup Kirke (Kilde: Hejmdal, 23/04-1918).
Kilder
Fødselsbiregister, Christiansfeld, RAA.
Kirkebog, fødte, Tyrstrup, RAA.
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Haderslev Landråd, militæralder 1919, Taarning, Rigsarkivet. (Eksternt link, juni 2024).
Verlustlisten (dateret 01/06-1918)
Mindesten, Tyrstrup Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus
Publikationer
”Minder om den store Krig” underskrevet ”M.K.”, Berlingske Aftenavis, 11/08-1939. Uddrag af artiklen: ”Paa Kirkegaarden i den litauiske Hovedstad Kaunas findes der en lang Række tyske Soldatergrave, der bærer et enkelt, men smukt Sandstens-Kors med Soldatens Navn. Det er for det meste Folk, der er afgaaet ved Døden paa Krigslazarettet i Byen. Korsene staar i lange Rækker, Side om Side, og her finder Forfatteren af disse Linier ogsaa et dansk Navn. Der er ingen Tvivl. Niels Faaborg, stod der, og som hans Dødsdag stod anført den 15. April 1918.
Hvem var denne Dansker, der hviler i Fremmed Jord, langt fra sit Hjem? Efter min Hjemkomst fik jeg opklaret, at han kom fra Høkkelbjerg, en lille By Nord for Christiansfeld og lige i Nærheden af den gamle Grænse.
Hans Faders mark stødte lige op til selve Grænseskellet, og her har han under Krigens første Aar tit ført Ploven, mens Faderen var Soldat nede i Karpatherne.
Det havde været en let Sag for ham at lade baade Hest og Plov staa og bringe sig selv i Sikkerhed paa den anden Side Grænsen. Men han gjorde det ikke. Da det mod Slutningen af Krigen blev hans Tur til at komme i Trøjen, meldte han sig, blev sendt til den russiske Front og blev syg og døde paa Lazarettet.
Hans Mor, der har faaet et Billede tilsendt af hans Grav, har sendt et Brev med en gribende Tak.
– De ved ikke, skriver hun, hvilken Glæde De har gjort mig med at sende disse Billeder fra min kære, elskede Søns Grav, Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle faa en Hilsen fra hans sidste Hvilested i fremmed Jord”. Artiklen indeholder bl.a. et billede af Niels Faaborgs gravsten med teksten: ”Musketier Niels Faaborg 15. 4. 18 1 Rek. Abt. 87. Inf. Div”.
Fotos
Fotos og arkivalier, herunder et foto af Niels Christian Jensen Faaborgs grav i Kaunas, findes på Christiansfeld Arkiv. (Eksternt link til arkiv.dk, juni 2024).
Foto af mindesten, Sønderborg Slot.
Indlæg 23. april 1918 i Hejmdal:
Jens Faaborg og Hustru i Høkkelbjerg ved Kristiansfelt har modtaget den sørgelige Tidende, at deres Søn Niels den 15. April er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Rusland. Han blev næppe 19 Aar gammel. Der vil blive holdt Mindegudstjeneste for ham paa Torsdag den 25. April om Eftermiddagen Klokken 2½ i Tyrstrup Kirke.