Detlefsen, Anders Paulsen (1891-1916)

Senest ændret den 1. oktober 2020 11:17

Persondata
Født:   16/10-1891, Toftlund, Toftlund Sogn
Død:   18/05-1916, Esnes, Frankrig
Uddannelse: 
Erhverv:   Handelsmedhjælper i Schleswig
Bopæl:   Toftlund
Hustru:   Ugift
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:   1911
Udtrådt:   1913
Enhed:
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   03/08-1914
Udtrådt:   Faldet
Enhed(er):   Infanterie-Regiment von Manstein (Schleswigsches) Nr. 84, 3. Kompagnie
Rang:  Unteroffizier der Reserve
Såret:
Udmærkelser:   Tildelt Jernkorset af II Klasse
Andet: Ifølge Marselisborg Monumentet døde han ved Verdun

Efterladtesagen er en ansøgning om forældrerente til moderen, enke Kathrine Bothilde Detlefsen, født Lyck, enke efter skomager Peter Petersen Detlefsen, Toftlund

Modersmålet 30/05-1916

Peter Petersen Detlefsen var skomager i Toftlund. Han var gift med Kathrine Bothilde (f. Lück). I 1888 lod Peter Detlefsen Østergade 10 opføre. Her havde han skomagerforretning.  I 1904 døde Peter Detlefsen.
Udover Anders måtte også brødrene Andreas Jacobsen Detlefsen (1895-1965) og Jens Peter Detlefsen (1890-1950) i Detlefsen familien måtte med i krigen. Kun den yngste søn slap.
Anders Detlefsen blev uddannet købmand hos manufakturhandler Christian Jensen i Østergade i Toftlund. Han aftjente sin værnepligt i Flensborg fra 1911-1913. Han blev indkaldt den 03.08.1914. Iflg. Hejmdal den 13.10.1914 er Anders Detlefsen savnet. Han må være fundet igen, for han deltager senere i kamphandlinger.
I maj 1915 blev han udnævnt til Gefreiter. Den 04.10.1915 kunne man i Hejmdal læse, at han var blevet lettere såret. Anders Detlefsen blev tildelt jernkorset II Klasse.
Han faldt i slaget ved Esness i Frankrig, og var da avanceret til underofficer.

Kilder
Kirkebog, fødte, Toftlund, LAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-02455
Mindetavle, Toftlund Kirke
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindetavle, Toftlund Kirke
Mindetavle, Toftlund Kirke

Indlæg 31. maj 1916 i Ribe Stiftstidende:
Skomager Detlefsens enke i Toftlund har modtaget budskab om, at hendes søn Anders er faldet den 18. maj.

Indlæg 20. juni 1916 i Ribe Stiftstidende:
I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Anders Detlefsen fra Toftlund er faldet, at Christian Jacobsen fra Torp ved Åbenrå er død på feltlazaret, at Hans Hofmann fra Haderslev, og Otto Tramsen fra Sottrup er død som følge af sygdom, at Michel Johansen fra Stenderup er i fangenskab og at Thorvald Clausen fra Jels Mark er hårdt såret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918