Damm, Jørgen Johansen (1882-1917)

Senest ændret den 26. november 2020 13:56

Persondata
Født:   08/07-1882, Bovrup, Varnæs Sogn
Død:   31/12-1917, Menen, Belgien
Uddannelse: 
Erhverv:   Landmann
Bopæl:   Bodum, Løjt Sogn
Hustru:   Ugift
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde af kvæstelser
Enhed(er):   –
Rang:   –
Såret:  
Udmærkelser:   –  

Andet:   Hans forældre var gårdejer Johan Johansen Damm og Anna Botilla f. Petersen Nielsen i Bovrup, Varnæs Sogn
Hans bror, Rasmus Johansen Damm, døde 01/07-1916, og broderen Jes Johansen Damm døde 10/11-1917

Kilder
Dødsbiregisteret, Løjt, LAA
Kirkebog, fødte, Varnæs, LAA
Volksbund.de
Mindesten, Varnæs Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
Omtalt i lokalhistorisk skrift “Varnæs Birk”, 1990

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Varnæs Kirkegård, med brødrene Rasmus, Jes og Jørgen Johansen Damm

Indlæg 18. februar 1918 i Hejmdal:
Krigens Spor
Nogle Aar før Krigens Udbrud købte to Brødre, Rasmus og Jørgen Damm fra Bovrup, en lille Gaard i Bodum ved Aabenraa. Jorden var i en daarlig Forfatning, men begge Brødrene var dygtige og flittige Landmænd, og da Lykken fulgte deres Arbejde, viste det sig snart, at der var kommet en fornøjelig Gang i Driften.
    Saa kom Aaret 1914. Kornmarkerne stod saa frodige, og Høsten havde allerede begyndt, da Krigen brød ud. Jørgen Damm, den yngre af Brødrene, der havde tjent som aktiv Soldat, maatte straks af Sted i Felten. Hans Broder Rasmus tog derpaa saa meget des mere ihærdigt fat, idet han i Forventning om en snarlig afslutning af Krigen nærede det Haab, at Jørgen om søje Tid vilde vende tilbage.
    Men det kom anderledes. Krigen fortsattes, og allerede i 1915 blev ogsaa Rasmus indkaldt. Ejendommens Drift maatte nu overlades til Fremmede: en Husholderske og en Dreng. Husholdersken var dygtig og energisk, og Drengen var flittig, saa at Arbejdet saa vidt som nogenlunde muligt vedblev at gaa i sin gamle Gænge. Men i Sommeren 1916 meldtes det, at Rasmus Damm var savnet. Jørgen, der endnu stadig laa ved Fronten, haabede dog vedvarende, at Broderen var kommen i Fangenskab; men hidindtil savnes enhver Stadfæstelse af denne Forventning.
    Og i disse Dage er der kommet officiel Efterretning om, at Jørgen Damm, der ved Slutningen af det forløbne Aar var bleven meget haardt saaret, den 31. December er afgaaet ved Døden som Følge af sine Saar. Han blev 33½ Aar gammel.
    Nu er altsaa Hjemmet i Bodum opløst. Den nordslesvigske Befolkning har atter mistet et Par af sine driftigste Sønner, og Egnens Beboere vil længe føle Savnet af to af deres bedste Venner og mest trofaste Naboer.
    Haardest rammer Slaget imidlertid dog Familien, saa meget des mere, som den allerede i Forvejen var bleven noksom hjemsøgt af Krigens ubarmhjertige Haand; thi af to andre Brødre, Johan og Peter, er den ene falden og den anden i Fangenskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918