Conradsen, Nis Emil (1882-1966)

Senest ændret den 14. januar 2022 10:35

Persondata
Født: 19/05-1882, Alslev, Højst sogn.
Død: 15/01-1966, Hygum, Hygum sogn.
Uddannelse:
Erhverv: Landmand, gårdejer.
Bopæl: Sønder Hygum, Hygum sogn.
Hustru: Gift 05/10-1911 med Hanne Hansine Jørgine Hansen (1883-1962).
Børn (før krigsafslutningen): Mindst 6 børn (født 1911-1923).

Andet: Bror til Conrad Nissen Conradsen (1877-1949) og Laurids Conradsen (1879-1965).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 16/10-1903
Udtrådt: 22/09-1905
Enhed(er): Infanterie-Regiment 41, 5 Kompagnie.
Rang:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 05/08-1914 og genindkaldt 24/04-1915.
Udtrådt: 11/08-1914 og 07/12-1917.
Enhed(er): Indkaldt til Infanterie-regiment 86, 6 Kompagnie, den 05/08-1914 og 11/08-1914 hjemsendt som “Felddienstunfähig”.

Blev 24/04-1915 genindkaldt til Ersatz-Bataillon, Infanterie-Regiment 86, 4 Kompagnie. Rykkede 16/06-1915 i felten.
Fra 04/07-1915 ved Reserve-Infanterie-Regiment 223, 3 Kompagnie .
Fra 04/09-1915 ved Ersatz-Bataillon, Infanterie-Regiment 81.
Fra 13/12-1915 eller 12/01-1916 ved Reserve-Infanterie-Regiment 253, 1 Kompagnie.
Fra 21/02-1917 ved 1 Ersatz-Bataillon, Infanterie-Regiment 81, 4 Kompagnie.
Rang:  Wehrmann.
Såret: Ja, 1915 og 1916.
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 02/08-1915 og 05/12-1916) som let såret under navnet ”Conradsen, Emil”.

Efter krigen
Gårdejer i Hygum sogn.

Overlod 1940 2 gårde i Hygum sogn med henholdsvis 65 Tdr. og 82 Tdr. land til sønnerne.

Kilder
Fødselsbiregister, Højst. RAA. Navngivet ”Nis Emil Conradsen”. (Eksternt link, januar 2020).

Kirkebog, Højst sogn, RAA. Døbt ”Nis Emil Conradsen”.

Vielsesbiregister, Rødding, RAA.

Folketælling 01/02-1921, Hygum sogn, Sønder Hygum. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Sønder Hygum sogn, Hygum V. Rigsarkivet.

Kirkebog, Hygum sogn, RAA.

Gravsten, familiegravsted, Sønder Hygum sogns kirkegård. På gravstenen angives navnet ”Nis Emiel Conradsen”.

Invalidenævnets arkiv, Invalidesager, sag I-02411, Rigsarkivet Aabenraa. NB: Der skal søges om adgang til sagen.

Publikationer
Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 3, Haderslev amt, Nationalt Forlag, 1944.  Omtalt under sønnernes navne i bogen.

Dødsfald“, Dybbøl-Posten, 18/01-1966. Omtales i artiklen som “Eigil Conradsen”.

Fotos

9 tanker om “Conradsen, Nis Emil (1882-1966)”

  1. Kære I
    Jeg skal først høre, om hjemmesiden vedligeholdes også fremadrettet.
    Dernæst skal jeg høre om I er interesserede i udskrift fra Krankenbuchlager vedrørende min bedstefars gøren og laden på den rumænske front i første verdenskrig m. v.
    Endelig interesserer det mig meget, hvorfra I har de ovenangivne oplysninger fra, de er korrekte. Men jeg har hidtil ikke kunnet finde noget overhovedet på “nettet” vedrørende min bedstefar, derfor er jeg noget nysgerrig.

    m.v.h.
    Mogens Conradsen

    1. Til Mogens Conradsen.

      Tak for din kommentar.

      De daglig indlæg vil efterhånden blive færre og efter juli 2020 vil der sandsynligvis ikke længere være daglige indlæg, men kun bringes indlæg når der er noget relevant at berette.
      Jeg har pt. intet hørt om, at siden skulle nedlægges og flere af de frivillige har tilkendegivet, at ville fortsætte så længe det er relevant.

      Foreløbig er der pt. registreret ca. 9500 krigsdeltagere med tilknytning til det sønderjydske område. Det svarer til en lille 1/3 af de i alt 30.000 til 35.000 indkaldte fra området. Det er således fortsat opgaver nok til de frivillige med at oprette nye sider for særligt overlevende krigsdeltagere.

      Ang. Krankenbücher:
      Ja tak. Det vil vi meget gerne.
      Kontakt mig gerne inden du sender noget via mail.

      Ang. kilder:
      Kilderne er angivet nederst på siden.
      Men kontakt mig gerne for uddybelse, da jeg har oprettet siden for din bedstefar.

      For links til de forskellige kilder se under “Digital kilder til soldater i 1. verdenskrig” på siden “leksikon“.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      NB: Museet er pt. lukket, men jeg arbejder hjemmefra og besvarer mails, men ikke telefonopkald.

      1. Kære Hanne
        Mange tak for dit uddybende svar. Vedrørende “Prüfung Krankenbücher” og de oplysninger jeg har derfra, forstår jeg dit svar således, at jeg inden indsendelse kontakter dig telefonisk, hvilket jo først kan finde sted, når også museerne igen åbner. Er det korrekt forstået?
        m.v.h
        Mogens Conradsen

        1. Til Mogens Conradsen.

          Tak for din kommentar.

          Du er meget velkommen til at sende mig en mail i stedet for at ringe, da jeg ikke kan besvare opkald for tiden.

          Ideelt set ville jeg gerne have lavet en aftale med dig om et møde på museet og evt. lavet en aftale om at låne dine dokumenter, men da museet foreløbigt er lukket til og med 10. maj 2020, må arbejdsgangene være noget anderledes end normalt.

          Hvis du vil sende en mail, kan du enten trykke på linket eller føre musen henover linket uden at trykke på det, hvorefter du vil kunne se mailadressen i nederste venstre hjørne af skærmen.
          Det er websidens program, der benytter denne opsætning til at “skjule” mailadresser for at undgå eller i det mindste begrænse mængden af spam-mails.

          Med venlig hilsen
          Hanne C. Christensen
          Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  2. Kære Hanne
    Nogle overvejelser og spørgsmål på denne nytårsaftensdag.
    Min bedstefar Nis Emiel Conradsen er belyst på jeres hjemmeside, således også hans ældre broder Laurits Conradsen. Den ældste broder Conrad Nissen Conradsen, der var barnløs og derfor i periferien af familiens erindring, har tilsyneladende også deltaget i krigen. Jeg ser ham ikke belyst på jeres hjemmeside. Han blev født den 15. juni 1877 i Alslev, Højst sogn.
    Ifølge DSK – mindetavler (side 28) dør han den 15. maj 1949.
    Har du eller kan du få kendskab til hans gøren og laden i krigen?
    I øvrigt vedrørende min bedstefar Nis Emiel, ved du om der gives bøger etc. om Rumæniensfelttoget?

    Da den gode Nis Emiel var indlagt på feltlazaret i Brasov i Rumænien i november 1916 påtænker jeg at kontakte et evt. lokalhistorisk arkiv i Brasov med henblik på at komme tættere på denne del af krigen. Har du nogle tips / overvejelser jeg bør gøre?

    M. v. h.
    Mogens Conradsen

    1. Kære Hanne
      Jeg er netop kommet i besiddelse af en potageske / suppeske, som min bedstefar var i besiddelse af med indskriften: “Zur Erg. a. d. Kriegsjahr 1915”.
      Jeg er desværre ikke kyndig nok udi at kunne vedhæfte et billede. På trods af adskillige Googlesøgninger er det ikke lykkedes mig at få “bid” i forhold til, om det skulle være en regimentsgave eller blot en gave fra et familiemedlem.
      Kan du bidrage med viden?

      Mvh.
      Mogens Conradsen

      1. Til Mogens Conradsen.

        Du kan ikke tilknytte billeder til kommentarer her på hjemmesiden.
        Jeg vil foreslå, at du sender mig et billede af skeen via mail.

        Med venlig hilsen
        Hanne C. Christensen
        Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918