Senest ændret den 19. juli 2024 11:31
Persondata
Født: 14/11-1898, Windtwedt, Ellhöft, Süder Lügum sogn, Kreis Tondern.
Død: 17/07-1918, Chatillon sur Marne, Frankrig.
Uddannelse: –
Erhverv: Landmann, Dienstknecht.
Bopæl: Nørre Løgum, Nørre Løgum Sogn.
Hustru: Ugift.
Børn (før krigsafslutningen): –
Andet: Bror til bl.a. Heinrich Carstensen (1893-1947).
Militære løbebane før krigen
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 01/05-1917.
Udtrådt: Faldet. Døde på ”Hauptverbandplatz bei Chatillon sur Marne” af sine kvæstelser.
Enhed(er): Garde-Infanterie-Regiment, Berlin (i maj 1917).
Garde-Grenadier-Regiment Nr. 1 (i juli 1917).
Rang: Grenadier
Såret: 16/07-1918.
Udmærkelser: –
Andet: Der blev afholdt mindegudstjeneste for ham i Nørre Løgum Kirke.
Kilder
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Tønder Landråd, årgang 1898, Ellhöft, Rigsarkivet. (Eksternt link, juli 2024).
Dødsbiregisteret, Løgumkloster Flække, RAA.
Kirkebog, døde, Nørre Løgum, RAA.
Efterladtesager, Invalidenævnet, RAA. Sag E-03138. Efterladtesagen er en ansøgning i januar 1935 om forældrerente til landmand Andreas Christian Carstensen og Ingeburg Margrethe Nielsen. NB: Der skal søges om adgang for at se sagen.
Mindetavle, Nørre Løgum Kirke.
Marselisborg Monumentet, Aarhus. NB: Ifølge Marselisborg Monumentet født i Burkal.
Publikationer
–
Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot
Hej….jeg tænker, at Niels var født i Windved, Sønder Løgum Sogn, Sydslesvig….der var hans 2 ældre søskende født…
Venlig hilsen
Flemming
“Ifølge Marselisborg Monumentet var han født i Burkal, men er ikke fundet født der. ”
Jeg tror at forvirringen omkring brødrenes fødested kommer af, at gården Vindtved før 1920 lå i Gemeinde Ellhöft, Kirchspiel Süder-Lügum, men efter 1920 kom til at høre til Burkal sogn.
Til Hanne C. Christensen
Hermed supplerende oplysninger om Niels Lauritzen Carstensen (NLC).
Hans forældre, Andreas Christian Carstensen og Ingeborg Margrethe Nielsen, bliver viet i Højst Kirke den 18/04-1892:
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=38252309.
I 1899 flytter familien med tre børn fra Kirchspiel Süder Lügum til Nørre Løgum Sogn (Kilde: Folketællingen i 1921).
I 1916 møder NLC på session og bliver indstillet til krigstjeneste ved et Grenadier Infanterie Regiment i Berlin pr. 01/05-1917, se Tondern Landrat, Alphabetische Listen 1899 (1898): https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=49161692.
Hans angivne dødssted, Chatillou-sur-Marne, findes ikke på Google Maps. Derimod findes, at landsbyen Chatillon-sur-Marne ligger ca. 30 km sydvest for Reims. Her dør NLC af sine sår den 17/07-1918. Han ligger begravet på den tyske Soldaterkirkegård i Marfaux ca. 15 km sydvest for Reims, se websitet volksbund.de:
https://www.volksbund.de/erinnern-gedenken/graebersuche-online/detail/5d581e371d73324bb96fce16f9f5f607.
Side om side med denne kirkegård ligger en britisk Soldaterkirkegård.
På websitet arkiv.dk findes et portræt af NLC’s fader og moder med tilhørende familie-oplysninger:
https://arkiv.dk/vis/6616824
https://arkiv.dk/vis/6613999.
NLC’s forældre og hans to søstre bor i deres sidste tid i Arrild. Her dør de og ligger begravet på Arrild Kirkegård:
https://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/kg_pic.php.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen