Callesen, Carsten Lauritz (1889-1964)

Senest ændret den 12. januar 2023 11:02

Persondata
Født: 20/12-1889, Gram, Gram Sogn
Død: 14/05-1964, Vor Frue Sogn, Haderslev
Uddannelse:
Erhverv:  Handelsmand
Bopæl: Rådmandsvej, Haderslev
Hustru: Johanne Marie Petersen, som døde 18/11-1963
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 07/04-1915
Udtrådt: 31/05-1916
Enhed(er):
Rang:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:

Carsten Callesen var bror til Jacob Peter Callesen (1891-), Hans Lorenzen Callesen (1896-) og Anton Peter Andersen Callesen (1897-1970). Hans søster Margrethe var gift med Rasmus Henriksen Damm (1897-1978).

Carsten Callesen var den ældste af brødrene. Han var gift med Johanne Marie f. Petersen, og han var gårdejer i Spandet, da han  den 07.04.1915 blev indkaldt til krigstjeneste. Under uddannelsen i Düsseldorf blev han i slutningen af 1915 indlagt på lazaret for smerter i højre knæ og stivhed i benet. Det blev konstateret, at han led af reumatisme.

Den 31.05.1916 blev han hjemsendt med betegnelsen ”ubrugelig til krigstjeneste”. Carsten Callesen slap altså for fronttjeneste. Efterfølgende fik han af sociale grunde tilkendt 10% krigsinvalideforsørgelse.

Efter krigen blev gården i Spandet solgt, og Carsten Callesen købte i efteråret 1919 Vestergade 6 i Toftlund. Han arbejdede derefter som repræsentant og som tobakshandler.

Carsten Callesen havde imidlertid stadig problemer med helbredet. Også økonomien kneb det med, så i 1930 forlod han Toftlund og flyttede til Haderslev. Ejendommen i Vestergade 6 blev overtaget af en yngre bror Ludvig. Carsten Callesen var syg og delvis uarbejdsdygtig resten af livet.

Efter krigen
Medlem af DSK Haderslev afdeling

Kilde
Kirkebog, døde, Vor Frue, Haderslev, RAA
Kirkebog, fødte, Gram, RAA
I. akt lb. nr. 1974

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

DSK Årbøger, 1965. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer

Fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918