Senest ændret den 22. juni 2020 17:03
Persondata
Født: 27/03-1898, Lerte, Sommersted sogn
Død: 22/08-1984, Vamdrup
Uddannelse: –
Erhverv: Landmand.
Bopæl: –
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen): –
Andet: Søn af gårdejer Andreas Bertelsen og hustru Anne Kirstine Thomsen f. Holm
Militær løbebane før krigen
Andet: Mødte på session i 1916.
Militær løbebane under krigen
Indtrådt: 16/11-1916
Udtrådt:
Enhed(er): 2 Ersatz-Bataillon, Regiment 49 (i november 1916).
Infanterie-Regiment von der Goltz (7 Pommersches) Nr. 54 (i december 1917 og september 1918).
Rang: –
Såret: I efteråret 1918
Udmærkelser:
Andet: Var sammen med Andreas Christensen Kock (1898-1967) og ifølge dennes erindringer ved Infanterie-Regiment 54 i 1917-1918.
Efter krigen
Gårdejer i Holte i Vamdrup sogn.
Kilder
Personregister, Sommersted, fødte 1898. Link.
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Haderslev Landråd, militæralder 1918, Leerdt, Rigsarkivet. (Eksternt link, juni 2020).
Folketælling Sommersted 1921. Link.
Folketælling Vamdrup 1940. Link.
Publikationer
Kock, Andreas: “Krigsminder 1917-1919.” Forlag Mathis 1988. Bibliotek.dk
Fotos
Andreas Christensen Kock (1898-1967) bliver indkaldt til et regiment, hvor der ikke er andre dansksindede sønderjyder, men i november 1917 kommer der en anden sønderjyde til regimentet og han skriver i sine erindringer:
Uddrag af “Krigsminder 1917-1919″ v. Andreas C. Kock:
Side 13:
Endelig gik de to døgn til ende, og nu var det vor tur til at blive afløst og komme tilbage i ro i den lille by St. Pieter, en lille landsby som lå ved landevejen, der førte til Dendermonde og Gent. Her lå vi i en træbarak i de næste to døgn, til vi atter skulle ud i ragnarokket. Her i denne barak, i den lille by St. Pieter, traf jeg min bedste kammerat og ven for livet, Thomas.
Det var en aften sidst i november. Der var for en fjorten dages tid siden kommet ti nye mand til kompagniet fra garnisonen i Tyskland. Jeg sad og laste et brev hjemmefra, der selvfølgelig som altid var skrevet på dansk, da en af mine tyske kammerater slog sig ned hos mig, og vi sad og talte om ligegyldige ting. Da han ville give sig til at låse mit brev, og jeg gav ham det og sagde, at han gerne måtte låse, men jeg tvivlede på, at han kunne klare dette sprog. Han spurgte så, om det var polsk. Da jeg forklarede ham, at det var dansk, sagde han til mig: “Så prøv at tale med ham derhenne, for han får også sådanne breve.”
Som et lyn får jeg hen til den omtalte og spurgte ham, hvor han kom fra. Svaret lød: Fra Sommersted i Nordslesvig. Nå, sagde jeg, er du det, så må vi vist hellere få et andet sprog indført. Og så gik det løs på vort kåre modersmål, som ingen af os havde benyttet i lange tider, men som vi nu benyttede, så snart vi senere traf sammen. Og det gjorde vi, når vi var i ro bag fronten. Den aften sad vi oppe den halve nat. Det ene stearinlys efter det andet blev tændt og brændte ud, men der var så meget, der skulle forklares fra begge sider om vore hjem og familie. Det viste sig, at hans far, ligesom min, ejede en gård, så vore interesser faldt nøje sammen. Da vi langt om lange lagde os til ro på briksen, kendte vi allerede hinandens hjem og forholdene som rådede i dem. Lange efter at alle på stuen sov, lå vi og drøftede mange problemer, til en søvndrukken stemme bad os holde kæft med den infame polske svätz. Så prøvede vi på at sove, men for mit vedkommende var glæden så stor, at søvnen blev fortrængt af glæden for frem tiden.
Nu syntes jeg endelig, at det igen var værd at leve. Nu havde jeg noget at glade mig til, når jeg lå ude i elendigheden, en ven som jeg kunne stole på.
Side 63:
Næste morgen blev vi sat ind i en nyudbygget stilling, som pionerer og arbejdsafdelingen i største hast havde gravet. Stillingen skulle holdes. Beslutsomt tog vi mod den fremrykkende “Tommy” og forsvarede os bravt. Men der var ikke noget at stille op. Vi måtte hurtigt opgive og frakke os langsomt tilbage.
Ved denne tilbagetrækning, traf jeg sammen med den geværbesætning, hvor Thomas gjorde tjeneste, og erfarede af hans kammerater, at han var blevet såret og vist nok ikke var kommet tilbage. Da jeg hørte denne beretning, bad jeg feldwebel Sivert om lov til at foretage en eftersøgning. Det gav han mig lov til. Nu gik det ind i ingenmandsland for at finde min bedste ven.
Jeg var i en forfærdelig sindstilstand, da jeg tænkte mig det værste, at jeg skulle finde ham som lig. Denne nat gennemtravede jeg hele terranet, som vi havde ladet i stikken, men som fjenden endnu ikke havde indtaget. Jeg gik, og jeg krøb, når jeg troede mig i nærheden af “Tommys” stillinger, men uden resultat. Så snart dagen gryede, måtte jeg opgive yderligere eftersøgning.
Mens jeg gik med mine triste tanker, sørgende over min gode kammerat og bedste ven, som jeg havde opgivet nogensinde at se mere, kom jeg forbi en lade, som jeg af forbipasserende fik at vide, rummede en del lettere sårede. Jeg gik straks derind, og hvem kan skildre min lykke, da jeg blandt disse sårede fandt Thomas siddende på en tønde med et bind om hovedet, men ellers rask og rørig.
Jeg kastede mig ind til hans bryst og grad glædens tårer. Thomas så lidt spørgende på mig, og kunne ikke rigtig forstå min opførsel. Men da han hørte min beretning, lyste glæden og forståelsen ud af hans øjne. Såret var kun et strejfskud. Han blev ved kompagniet og gjorde straks tjeneste igen.
I bogen findes følgende oversigt:
Oversigt 1917-1919
Oktober 1917: Fasschendaele. Slüpskapelle. Afløsning. 2 dage tilbage i ro i St. Pieter.
November 1917: Møde ned Thomas l St. Pieter sidst i november.
December 1917: Den 18. gik kompagniet tilbage for at hvile ud. Gennem stationsbyen Ledegheim til en lille landsby Lendelede.
Januar 1918: Den 3. vandrede kompagniet tilbage til St. Pieter Den 14. afmarch fra St. Pieter, med tog fra Ledigheim. Den 15. om aftenen ankomst til Lokeren. Senere afmarch til narliggende landsby, Hamme. 27. januar fest for kejseren l Hamme.
Februar 1918: 15. februar afmarch fra Hamme. Hed tog fra Lokeren til Kortemarke. Derefter march til Houthoulster Skov ved fronten. Ophold her til april.
April 1918: 7. april afløsning af en anden division. I tog fra Kortemarke til en fransk banegård. 10. april over floden Lys ud over Lyssletten. Fra 10. til 18. slag on Kemmelbjerget. 18. april: 20 års fødselsdag. 20. Indsat ved Jeper (Ypres).
Maj 1918: Efter få dage ved Ypres tilbage til Flandern 1 maj. Den 8. sydpå. Blev sat ind syd for Estaire i Paradis.
Juni 1918: Afløst, og derefter sendt til Artois.
September 1918: Ved Lens, beredskabsstillinger l Courieres. Uheld gav orlov, ophold i Lille på banegården. På tilbagevejen: Lille-Liberkurtz. Leforest 20 km bag Courieres = divisionsstabens kvarter, Harne. 14 dages orlov og tilbage igen 18. 20. vandrer Kock fra Courieres til Leforest for at modtage jernkorset af Hindenburg.
Oktober 1918: Kampvognsslag ved Gerts. Tilbagetræknlng. Thomas såret.
November 1918: Sammenbrud. Fred. Dendermonde. Hamme. Turen hjem påbegyndtes. Shaffen. Vintershofen. Süssen. Aachen. Herzogenrath.
December 1918: Wesel ved Rhinen. Hannover. Kolberg – regimentsbyen. Afmarch til Polen. Indsats mod civile.
Januar 1919: Frit lejde tilbage til Tyskland. Berlin. Igen l Kolberg. Orlov og (flugt til Ærø sidst i januar.)