Andresen, Hans Henrik (1872-1957)

Senest ændret den 8. juni 2022 5:58

Persondata
Født: 19/07-1872, Sønderby, Kegnæs sogn.
Død:
06/02-1957, Østerholm, Egen sogn.
Begravet 11/02-1957, Egen sogns kirkegård.
Uddannelse:

Erhverv: Schneidergeselle (i 1892). Skrædder. Landmand. Aftægtsmand.
Bopæl: Hørup sogn (i 1892). Vollerup, Ulkebøl sogn (i 1893-1894). Kegnæs sogn. Fra 1920´erne bosat i Østerholm, Egen sogn.
Hustru: Gift 27/09-1894 i Ulkebøl kirke med Cecilie Marie Nielsen (1872-1963).
Børn: 3 børn (født 1895-1903).

Andet: Far til Andreas Andresen (1897-1957).
Svigerfar til Jørgen Hansen Kaad (1895-1984).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Andet: Mødte på session i 1892, hvor værnepligten foreløbigt blev udsat 1 år pga. spinkelhed. Mødte igen på session i 1893, hvor værnepligten igen blev udsat 1 år.  Mødte 1894 igen på session, hvor han blev  udskrevet til Ersatz-Reserven som håndværker (skrædder).

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Særlig tjeneste: –
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Hans Henrik Andresen var indkaldt under 1. verdenskrig.

Efter krigen
Var 1921 landmand i Kegnæs sogn.
Fra 1920´erne aftægtsmand i Østerholm, Egen sogn.

Medlem af DSK – Egen afdeling.

Indsender oplyser:
Han var søn af snedkermester Hans Henrik Andresen og hustru Trinke Margrethe f. Lausen, Kegnæs.
Blev udlært som skrædder. Var 1892-93 skræddersvend i Vollerup, Ulkebøl sogn, derefter skræddermester på Kegnæs.

27/09-1894 gift i Ulkebøl kirke med Cecilia Maria Nielsen, født 14/08-1872 i Vollerup, Ulkebøl sogn. Hun var væverske.

Ægteparret bosatte sig Vesterkobbel 2 på Kegnæs. I 1897 byttede de ejendom med naboen, Vesterkobbel 4, og fik derved et husmandsbrug, som de formentlig drev sammen med skrædderi og væveri.

Ægteparret fik 3 børn:
a) Datter Cathrine født 11/10-1895. Blev gift med Jørgen Hansen Kaad fra Hørup. De købte en lille gård i Østerholm, Egen sogn. Han deltog i krigen, kom hjem som invalid.
b) Søn Andreas, født 27/06-1897. Deltog også i krigen.
c) Søn Hans Henrik født 26/11-1903. Blev husmand i Notmark sogn ved udstykningen af Rumohrgårds jorde i 1930.

Forældrene flyttede i 1923 til aftægtsboligen hos datteren og svigersønnen i Østerholm, sikkert for at kunne støtte den krigsskadede svigersøn.
Samtidig overtog søn Andreas forældrenes landbrug i Vesterkobbel på Kegnæs. Flyttede i 1935 til Bovrup, Varnæs sogn. Overtog her en gård efter en slægtning til hustruen.

Hans Henrik Andresen døde 06/02-1957 i Østerholm. Dagen før var sønnen, Andreas, afgået ved døden i Bovrup.

Omtale af Hans Henrik Andresen (1872-1957) og sønnen Andreas Andresen (1897-1957). Flensborg Avis den 9. februar 1957.

Kilder
Kirkebog, Kegnæs sogn, RAA. Døbt ”Hans Henrik Andresen”.

Sønderborg Landråd, Militärsachen, Alfabetiske lister 1872 (= lægdsruller), Soenderby-Osterby, Rigsarkivet. (Eksternt link, juni 2022).

Kirkebog, Ulkebøl sogn, RAA.

Folketælling 01/02-1921, Kegnæs sogn, Vesterkobbel. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Egen sogn, Østerholm. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Egen sogn, Østerholm. Rigsarkivet. Vielsesår ifølge denne kilde.
Folketælling 05/11-1940, Egen sogn, Østerholm. Rigsarkivet.

Kirkebog, Egen sogn, RAA.
Gravsten, familiegravsted, Egen sogns kirkegård.

Supplerende oplysninger indsendt til Sønderborg Slot, juni 2022.

Publikationer
Dødsfald”, Flensborg Avis, 09/02-1957. Afskrift: ”Fhv. Landmand Hans H. Andresen, Østerholm, Kajnæs, er død, 84 Aar gammel. Dagen før han døde, døde Sønnen, Gaardejer Andreas Andresen, Bovrup”.

DSK Årbøger, 1957. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer.

Fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918