Jacobsen, Niels (1896-)

Senest opdateret 25. januar 2020

Persondata
Født: 21/03-1896 i Kolstrup, Aabenraa sogn.
Død:
Uddannelse:
Erhverv: Gartner
Bopæl:
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af gartner Christian Jacobsen og hustru Anna Petrea f. Neumann.

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): IR 163 og IR 463
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet:

Tyske tabsliste: 19/09-1916 Jacobsen II, Niels, Apenrade, Infanterie-Regiment 163, 8. komp., leicht verwundet. 17/02-1919 Jacobsen, Niels, 21.3.96, Apenrade, Infanterie-Regiment 463, vermisst.

Efter krigen
Videreførte sammen med sin bror faderens gartneri ved Fydendal.

Kilder
Personregister Aabenraa, fødte 1896. Link.
Kirkebog Aabenraa, fødte 1896. Link.
Link til slægtsside.

Publikationer
Frydendal gartneri. Link.
Niels Jacobsen: Gartner Niels Jacobsens erindringer (1981) Link til bibliotek.dk, Link til Udpluk PDF.
DSK Årbøger 1966, side 75. Niels Jacobsen: “Og hjem kom vi!”.

Fotos

Hejmdal 6. marts 1916. Hjemme paa Orlov.
Niels Jacobsen, Søn af Gartner Chr. Jacobsen i Aabenraa, der ligger i Garnison i Neumünster, og Baber Nissen fra Toftlund, der for nogen Tid siden blev saaret i den ene Arm, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Vejle Amts Folkeblad 29. November 1918. Gartner Jakobsen og hustru, Frydendal ved Aabenraa, har modtaget den glædelige efterretning, at deres søn Niels usåret er falden i engelsk fangenskab.

Frydendals historie
Det areal der i dag er Frydendal 11, tilhørte i 1800 tallet et gartneri, der lå på arealet bag ved Folkehjem.

I 1893 blev jorden købt af den unge gartner Christian Jacobsen. Han var søn af skibsbygmester Niels Jacobsen, der drev et af de fem store skibsværfter på Aabenraa Havn.

Efter at have lært gartnerierhvervet i Berlin og Hamborg, slog han sig som 25 årig ned i sin hjemby og begyndte at dyrke tomater og agurker, en forretning som der ikke var særlig mange penge i.

På en havebrugsudstilling i Kiel i 1906 fik han kontakt til en blomsterhandler, der ikke var interesseret i tomater, men derimod i nelliker, et sideprodukt som Chr. Jacobsen havde taget med for at pynte på udstillingen.

Dette blev starten på et gartnerieventyr, der i de efterfølgende år skabte et storgartneri, der eksporterede nelliker til det meste af Europa, hvor der i højsæsonen daglig blev skåret 5-10.000 stk. der blev pakket i kasser og sendt direkte til grossisterne.

Med årene opførte Dansk Nellikekultur, som var det officielle navn, en række store drivhuse, der til sidst fyldte hele Frydendalbakken, som i folkemunde blev døbt “Glasbjerget”. I 1957 modtog firmaet Dansk Arbejdes initiativdiplom.

Sønnerne Niels og Peter Jacobsen videreførte virksomheden frem til 1969 hvor det dengang nye Fællesmarkede skabte handelshindringer, og hvor de danske produkter blev udkonkurreret af billige nelliker fra de afrikanske lande.

De to villaer Frydendal 13 og 15 har oprindelig været boliger for gartnerfamilien.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918