Senest opdateret 5. oktober 2026
Bousbecque Soldatenfriedhof
Soldaterkirkegården i Bousbecque er beliggende i fransk Flandern umiddelbart syd for den belgisk-franske grænse – midtvejs mellem soldaterkirkegårdene i Halluin og Wervick-Sud.
Den rummer grave for soldater faldet i såvel Belgien som Frankrig.

Kirkegården blev oprettet af den tyske hær i 1915. Der er enkelte grave fra kampe i 1914-15, nogle fra stillingskampe i 1916 og flest fra sommeren 1917, hvor Commonwealth-styrker indledte et storoffensiv i området mellem Mesen/Messines og Sint-Elloi Belgien og videre i retning af Ieper, en offensiv der var præget af mange minesprængninger og store tab på begge sider. Mange af de tyske faldne blev begravet i Bousbecque, der i 1918 rummede ca. 2.000 grave og i de følgende år yderligere blev udvidet ved en overflytning fra andre kirkegårde i området – bl.a. fra Halluin. Her hviler 2.330 soldater fra hele det tyske rige, heraf 5 fra det nuværende Sønderjylland.

I 1966 overtog Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge opsynet og pasningen af kirkegården. Området blev nyindrettet af landskabsgartnere, fik et nyt indgangsparti og et mindesmærke i form af et højt kors. Samtidig blev hidtidige kors af træ erstattet af kors af jern.


Læs mere om gravpladsen på Volksbund. (Eksternt link, september 2025).
På kirkegården ligger følgende 6 sønderjyder:
- Gram, Jens Petersen (1895–1917) – født i Muspyt, Hellevad Sogn
- Hansen, Peter Sørensen (1894-1917) – født i Øster Vamdrup, Vamdrup Sogn
- Kaad, Hans (1897–1917) – født i Nybøl, Nybøl Sogn
- Lehmann, Wilhelm Gustav Johann (1882-1917) – født i Grabig, Kreis Sorau
- Nielsen, Andreas (1890–1917) – født i Egen, Egen Sogn
- Schütt, Carsten Hansen (1888–1917) – født i Lendemark, Bylderup Sogn
Gå tilbage til oversigten om fotograferede gravsteder.

