Senest opdateret 26. november 2025

Kirkegården, der ligger i den nordlige del af Berlin, kaldes også ”Waldfriedhof Frohnau” og ”Landeseigener Friedhof Frohnau”. Den er havearkitekt-anlagt som en skov-/parkkirkegård i 1910-11. Et kapel fra 1912 leder tankerne hen på norske stavkirker, men har også lokale og barokke elementer. Kirkegården dækker 4 hektar og fremstår med lav beplantning, stier og enkelte mindesmærker – idyllisk og fredelig.

Tæt på kapellet findes en rektangulær gravplads for faldne i 1. verdenskrig med enkeltgrave og med enkeltgravsten langs kanten. En af de faldne er fra Sønderjylland.
Bag kapellet findes et grav- og mindeområde for ofre fra 2. verdenskrig – soldater, civile ofre, tvangsarbejdere og krigsfanger af forskellige nationaliteter.
Adresse: Hainbuchenstrasse 64, 23465 Berlin
Læs mere om gravpladsen på Volksbund. (Eksternt link, november 2025).
På kirkegården ligger følgende sønderjyde:
-
- Bremer, Friedrich Emil (1886-1917) – født i Flensburg
Gå tilbage til oversigten om fotograferede gravsteder.