Persondata
Født: 11/05-1893, Albersdorf, Süderdithmarschen, Holstein.
Konfirmeret 05/04-1908 i Løgumkloster kirke.
Død: 16/01-1955, Aabenraa sygehus.
Uddannelse: Snedker, Tiefbauingenieur-studerende i Rendsburg i 1913.
1921: Kontorist i Bedsted sogn.
Erhverv: Snedkermester.
Bopæl: Løjt Kirkeby, Løjt sogn.
Hustru: Gift 16/06-1929 med Catharina Jürgensen (født 1899).
Børn (før krigsafslutningen): –
Andet: –
Militære løbebane før krigen
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 07/08-1914
Udtrådt: Ved krigens afslutning, hjemsendt fra Köln 10/11-1918.
Enhed(er): 09/09-1914: 2. Kompagni, Infanterie-Regiment 84, 54 Infanterie-Division.
I 1915-1916 ved Infanterie-Regiment 84, 1 Kompagnie.
Fra 24/01-1917 ved Lehrkommando Granatenwerfer, 3. Kompagnie, Nahkampfmittelschule.
Fra 05/09-1918 ved 1. Batterie, Fussartillerie-Bataillon 171.
Rang: Kriegsfreiwilliger (i 1915-1916).
Såret: Blev 17/04-1915 såret i venstre skulder ved Somme. På lazaret Rethel indtil 23/04-1915. Kuglen blev fjernet 1922 på Tønder sygehus.
31/07-1915 såret kugle i bugvæggen ved Zat?. På lazaret Suderodde til 14/09-1915.
19/05-1916 såret ved Verdun, hvor han fik maskingeværkugle gennem hovedet, bag højre øre og ud ved laterale kant af højre øje. På lazaret Montabauer til 11/08-1916.
Udmærkelser: Jernkorset
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 07/05-1915) som let såret i kampe mellem 14. og 25/04-1915.
Senere opført som let såret (dateret 24706-1915, 07/09-1915 og 17/06-1916). Ifølge disse lister ved samme kompagni og regiment: Infanterie-Regiment 84, 1 Kompagnie.
Efter krigen
Var februar 1921 kontorist hos købmand Andersen, Øster Terp, Bedsted sogn. Havde inden da været bosat i Rødding.
Snedkermester i Løjt sogn.
Beretning om Hermann Reese af dennes datter Toni:
”Efter krigens slutning tog han tilbage til sin far i Løgumkloster. Hans far var i mellemtiden blevet gift igen, efter at hans mor var død (i 1910). Efter en uge blev han bedt om at flytte. Han flyttede hen til gode venner i Løgumkloster, familien Pors, og boede der længe.
Han genoptog aldrig sin uddannelse i Rendsburg, kunne ikke klare at studere efter at have været såret i hovedet. Arbejdede bl.a. som snedker på Rødding højskole og fik senere arbejde i Løjt Kirkeby, hvor han havde boet i nogle år før krigen, fordi hans far Johan Peter Reese, var baneforstander. Her mødte han Catharina Jürgensen, datter af snedkermester Jacob Jürgensen, og de blev gift d. 16.06.1929 i Løjt Kirkeby. Han ansøgte om dansk indfødsret og bevilgedes det 27.03.1929. (Kilde: Indvandrerarkivet DDD)
Det unge ægtepar boede på 2. sal i familiehuset, nogle meget store rum. Huset lå lige overfor kirken, ved siden af den daværende købmand. (Huset ligger der endnu, men har fået runde vinduer/2018). Der var en lille gang, derefter gik man et par trin ned og kom ind i køkkenet. Her var også plads til at spise. Fra køkkenet kom man ind i et gavlværelse, som vendte ud mod Leonhardts ejendom. Det var legeværelse og værelse. På den anden side af gangen kom man ind i stuen, som var meget stor. Der var en kamin og store vinduer både mod vejen og i siden. Soveværelset lå bag stuen, og var meget stort. Der var plads til både to store voksensenge, 3 børnesenge, en vugge, et stort toiletbord, servante, natborde og et bord med stole. Og det virkede ikke overfyldt. Toni husker, at da de flyttede ned til det hus, de byggede ved mejeriet, virkede der småt og trangt.
Da de flyttede derned (ca. 1937? lige omkring paratyfusepidemi), havde han stadig værksted oppe ved familiehuset.
Området, hvor der senere var værksted, blev brugt som legeplads, der var også et lille vaskehus. Toni husker, de legede cirkus.
Under anden verdenskrig satte regeringen byggeri i gang, og Hermann fik tilskud til at bygge et værksted. Det blev gjort lige ved siden af huset, hvor vaskehuset lå. Nu havde han værksted lige ved huset. Han lavede også ligkister, derfor havde han en høj udklappelig hat (findes stadig), som han brugte til begravelser, fordi når han havde lavet kisten, skulle han også deltage i begravelsen.
Han var bl.a. ude og lave gulv hos en familie, en skolekammerat til Toni. Der var så mange lopper, at de måtte slå dem ned med hammeren.
I løbet af 1940erne fik han i stigende grad leddegigt som følge af de skader han fik under krigen. Det var også dårlige tider for snedkere under krigen. Han blev presset af snedker Leonhardt, som arbejdede for tyskerne, til at lave underlevering, men fik “ved et uheld” fingeren i sin høvl og kunne derfor alligevel ikke levere, hvilket passede ham godt.
Han havde haft en svend, Schaumann, som faldt ham i ryggen ved at gå rundt og snakke om ham og tage hans kunder. Det blev han ret ked af.
Han cyklede også ud som pantefoged. Toni har været med som vidne.
Hans leddegigt blev værre og værre, han søgte om invalidepension og skulle testes på et Rekonvalescenthjem ved Hald Hovedgård. Derefter fik han tilkendt invalidepension, den var på 39 kr. om måneden. Det kunne de ikke leve af, så Catharina syede i stigende grad for folk og var konsulent for Spirella. Han lavede stadig småting, når han kunne holde til det, Han havde også leddegigt i fødderne, så han måtte have specialsyede sandaler, som var det eneste, han kunne gå i.
I 1954 havde han det dårligt, gik til læge i Løjt Kirkeby, og fik at vide, at der ikke var noget i vejen. Det svar var han ikke tilfreds med, og da han efter nytår (i 1955) kunne skifte læge, gik han til en ny læge i Aabenraa, som indlagde ham med det samme. Lægen var chokeret og sagde til hans kone: “Den store flotte mand!” Det viste sig, at han havde mave-tarmkræft. Han døde på Aabenraa sygehus. (Hans far døde af samme sygdom).
Han snakkede meget nødigt om sine oplevelser under 1. verdenskrig og fremhævede altid morsomme episoder, som da han gjorde grin med deres sergent Kilrich, som havde været landevejsbisse før krigen, ikke kunne skrive, brugte én side til ét ord og brugte Hermann til at skrive breve for sig. Hvis Hermann gjorde noget, han ikke brød sig om, sagde han “Ich melde dich!” Og så sagde Hermann: “Ja gør du bare det Kilrich”. Det gjorde han aldrig.
Hver gang Hermann fortalte om krigen, fik han mareridt om natten, så til sidst bad Catharina børnene om at lade være med at spørge ham.
Han havde meget humor, og sommetider forstod Catharina ikke, hvad han snakkede om, han kunne godt lide lige at drille hende lidt. Han kom sommetider med en hurtig bemærkning ved bordet, hvis hun f.eks. spurgte, hvad han syntes om maden, kunne han finde på at sige “Der Hunger treibt´s rein”. Så vidste hun, det havde været i orden.
Han var meget glad for sine piger og ville ikke have dem byttet til drenge – soldater.
Han havde klare meninger om, hvordan samfundet burde hænge sammen, nærmest kulturradikalt og snakkede med sine piger om det. Han stemte bl.a. på et tidspunkt på de radikale, fordi de var imod krig.
Invalidenævnets akter journal nr. 4728 viser, at han søgte om invalidepension første gang i 1924, men først fik det bevilget i 1929, da han havde fået dansk indfødsret. Der var problemer i Løgumkloster med en ansat på kommunen, som forhalede hans sag om indfødsret. Han fik ikke bevilget med tilbagevirkende kraft. Bevillingen lød på 10 % eller 13 kr. om måneden, som blev udbetalt på posthuset”.
Medlem af DSK – Løjt afdeling.
Kilder
Kirkebog, konfirmerede, Løgumkloster sogn, RAA.
Folketælling 1921, Bedsted sogn, Rigsarkivet. (Eksternt link, juni 2019).
Database over indfødsretstildelinger 1776-1960, Dansk Data Arkiv / Rigsarkivet.
Ifølge denne database fik Hermann Reese dansk indfødsret ved lov af 27/03-1929. I bemærkning står bl.a. ”Har opholdt sig i de sønderjydske Landsdele bortset fra tiden 1911-1918.”
Kirkebog, viede, Løjt sogn, RAA.
Dødsbiregister, Aabenraa, RAA.
Kirkebog, døde, Løjt sogn, RAA.
Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot af barnebarn på baggrund af:
Postkort sendt til hjemmet. Privateje, 2019.
Invalidesag, Invalidenævnet, sag I-04728, RAA.
Publikationer
DSK Årbøger, 1955. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer.
Fotos
Fotos i privateje.