Persondata
Født: 03/06-1882, Øster Lindet sogn.
Død: 06/10-1940, Tyrstrup, Tyrstrup sogn.
Uddannelse:Landmand
Erhverv: Landmand, senere restauratør
Bopæl:i 1914 ”Fyrrelund”, Øster lindet, efter 1935 Forsamlingsgården ”Frej”, Tyrstrup
Hustru: Karen Anne Elisabeth, f. Høyer
Børn (før krigsafslutningen): Eva Høyer Pors, Nis Olaf Høyer Pors, Jørgen Boye Høyer Pors, Anne Margrethe Høyer Pors, Else Høyer Pors, Sara Høyer Pors, Kirsten Høyer Pors
Andet: Søn af gårdejer Nis Jensen Pors og hustru Margrethe f. Schou. Bror til Peter Klausen Pors (1884-)

Militære løbebane før krigen
–

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 1914
Udtrådt:–
Enhed(er): RIR 86
Rang:–
Såret: nej
Udmærkelser: –
Andet: Østfronten

Efter krigen
Han var medstifter af DSK. Se forneden.

Kilder
Kirkebog Øster Lindet, fødte 1882. Link.
Kirkebog Tyrstrup, døde 1940. Link.
Link til slægtsside, slægtsside og slægtsside.

Publikationer
DSK Årbøger: Pors, Mathias, 1/RIR 86: 26/1944, 9/1972

Fotos
–

DSK Årbog 1972 s9: ”D. S. K. 1914-18 – Et tilbageblik – Årbogsudvalget har ønsket at kunne bringe en beretning om D. S. K. 1914-18, lige fra vor forenings start og frem gennem årene, en skildring af alt det, D. S. K. er gået ind for og har beskæftiget sig med. En del af vore medlemmer har nok selv levet med i disse tildragelser og vil nikke genkendende til det, der fortælles, men der er sikkert mange af vore kammerater, der gerne vil høre lidt om, hvad der skete i D. S. K.s tilværelse, men samtidig kan denne artikel give efterslægten oplysning om, hvad D. S. K. stod for. –

Lad os altså begynde med begyndelsen. Foreningen af Dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 – almindelig kaldt og kendt som D. S. K. – oprettedes underligt nok på et ret sent tidspunkt, nemlig i 1936. Når det varede så længe, skyldes det vel nærmest, at de mange dansksindede sønderjyske krigsdeltagere, som under den første verdenskrig mod deres vilje blev tvunget ind i den tyske hær, havde været ude for så mange sindsoprivende oplevelser, at man helst ville beholde disse oplevelser for sig selv, gå ene omkring med dem, lukke af og om muligt glemme denne periode. Man var glad over, at man var sluppet levende ud af verdenskrigens ragnarok; men – glemme kunne man ikke.

Der skulle noget helt usædvanligt til for at samle den flok af sønderjyder, til hvem udlændighedsårene havde stillet så store krav. Det, der gav stødet til samling, var den nazistiske trussel, der i trediverne som sorte uvejrsskyer trængte ind over vor hjemstavn. Den spire, der skulle udvikle sig til at blive en så stor forening, som D. S. K. blev, kom skræddermester Wilhelm Hansen, Aller, hjem med fra en tur til Haderslev.

Han fortæller, at han der af en bekendt havde hørt, at tyskerne var ude efter at samle de gamle krigsdeltagere, tyske som danske, til fælles »kammeratskabsaftener«. »At dansksindede krigs deltagere kunne tænke sig at være med til sådan noget i en alvorlig tid, harmede mig«, siger Wilhelm Hansen, »og da jeg på tilbagevejen gjorde ophold i Christiansfeld, opsøgte jeg værten på forsamlingsgården »Frej«, Mathias Pors, for at drøfte sagen med ham.

Vi blev enige om, at dersom dansksindede sønderjyske krigsdeltagere skulle samles, burde det være i en dansk forening. Mathias Porsforeslog, at jeg skulle drøfte sagen også med bankbestyrer Peter Ravn, Christiansfeld, og med malermester Johan Madsen for at høre deres mening. De to opfordrede mig til at opsøge endnu flere og bede dem om at give møde samme aften på »Frej«. Og de kom! –

Foruden de allerede nævnte mødte også typograf Laurits Christensen, arbejdsmand Karl Mejer og gårdejer Peter Autzen. Vi talte om den foreliggende situation og besluttede at gøre et forsøg på at samle alle gamle dansksindede krigsdeltagere for at være med til at værne vor hjemstavn. – Peter Ravn og Mathias Porsblev opfordret til at redigere en indbydelse til et større møde. Indbydelsen blev trykt i ialt hundrede eksemplarer, og jeg sørgede for konvolutter og frimærker, hvorefter indbydelserne blev udsendt efter adresser, som vi fandt i telefonbogen.

 Jeg rejste derefter til Haderslev for at formå møller Anton Houborg til at være til stede ved vort møde. Anton Houborg var mere end villig til at komme, og da vi så omsider samledes på »Frej«, det var en aften i efteråret 1936, var der mødt interesserede fra Haderslev, Øsby, Rødding, Skodborg, Jels, Sommersted, Vojens, Gram, Fjelstrup, Arrild, Toftlund, Kolding, Sønderborg. Det viste sig, at tanken om at samles i en forening faldt i god jord. –

Under dette møde var Peter Ravn ordstyrer, og det viste sig, at Anton Houborg var den rette taler. Han forstod at opildne de mødte og få de tidligere krigs deltagere interesseret i en sammenslutning. Efter ham var der mange, der tog ordet, og det blev i det hele taget et møde, der var vellykket og lovede godt for et lykkeligt resultat. Selvfølgelig ville alle dansksindede krigs deltagere være med, og alle lovede de hver på sin egn at vække interesse for tilslutning«.
Fortsættes i Årbogen