Persondata
Født: 15/07-1887 i Borg, Brede sogn.
Død: 25/06-1951 i Tønder, begravet i Brede
Uddannelse:
Erhverv: Forpagter af Dybbøl Mølle (1911-1919)
Bopæl: Dybbøl mølle
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af Knud Thomsen Muusmann og hustru Kjerstine Marie f. Sørensen i Borg. Bror til Andreas Hansen Muusmann (1884-1914), Severin Muusamnn (1891-), Theodor Muusmann (1894-1950) og Christian Thomsen Muusmann (1897-)

Militær løbebane før krigen
Militærtjeneste ved 4. garde regiment til fods fra 1907-09

Militær løbebane under krigen
Indtrådt: August 1914
Udtrådt:
Enhed(er): Lehr. Inf. Reg. I Berlin
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet:

Tyske tabsliste:

Efter krigen
Husmand i Brede.

Kilder
Kirkebog Brede, fødte 1887. Link.
Folketælling Brede 1930. Link.
Arkiv.dk
Kirkebog Brede, Døde 1951. Link.

Publikationer
DSK Årbøger 1948 side 46-48: ”Det endte med revolution i Berlin”

Fotos
–

DSK Årbøger 1948 side 46-48: ”Det endte med revolution i Berlin” udplug:
”En episode fra disse kampe kan maaske paaregne interesse. Vort kompagni havde en ilde lidt fører, der tidligere havde været ansat ved militærfængselet i Spandau. Allerede ved udmarchen fra Berlin havde han beordret blomsterne og gavepakkerne, som berlinerne tilkastede os, væk. Vi skulde ikke forkæles. Da vi nu en dag laa paa gaardspladsen af et stort gods i Polen, forbød han os at forsyne os med æbler fra godsets frugtkældere, hvad de andre kompagnier naturligvis fik lov til. “I svinepelse vil nok proppe jeres maver, inden I skal dø!” raabte han.

Der kom nu ordre til at rykke frem fra parken – ud paa aaben mark, en sukkerroemark. Roerne var taget op og samlet i stakke. Der var stærk fjendtlig ild, og folk faldt som fluer, ogsaa en del af mine nordslesvigske kammerater faldt. Min ven Hans Schultz fra Brabæk, nu Frederikshøj, og jeg holdt sammen og søgte dækning bag en roestak et 100 m ude i marken. Kompagniføreren kom lidt efter springende bagfra hen til os to og smed sig ned tre skridt fra os med de ord: “Vil I svine pelse ikke frem? Frem! eller jeg knalder jer ned!” Hans hviskede: “Vi maa vist hellere komme af Sted, Frands”.

Men jeg svarede: “Vi har jo ikke noget at storme for”. Men vi var alligevel ikke trygge ved ham ved siden af os – med revolveren i haanden. Men i det samme skete der noget. Han slog næsen haardt i jorden, ramt af et nakkeskud. Kuglen gik ud ved næsen. Det var altsaa en af vore egne, som havde undt ham denne kugle, og vi begravede ham uden taarer. Russerne havde i mellemtiden forladt deres stillinger, og vi fortsatte østpaa. ”

Frands Muusmann, Brede pr. Bredebro.