Senest ændret den 6. august 2019 16:31

Persondata
Født:   16/02-1873, Meinbrexen an der Weser, Braunschweig
Død:  04/11-1918, Toftlund Sogn
Uddannelse:  –
Erhverv:   Schlachter
Bopæl:   Toftlund, Toftlund Sogn
Hustru:   Gift 1901 med Maren Madsen
Børn (før krigsafslutningen):   Efterlod sig ingen børn

Militære løbebane før krigen
–

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   1915
Udtrådt:   Faldet. Døde, da han blev skudt af vagtposten på vej til Ørdrup, Ribe Amt
Enhed(er):   Landwehr-Infanterie-Regiment Nr. 10, 2. Kompagnie
Rang:   Landsturmmann, Gemeiner
Såret:   –
Udmærkelser:   –
Andet:   ”war versetz Zwecks Arbeitsaufnahme im Fleischbetrieb” i Toftlund, og blev skudt af vagtposten, da han iført uniform var på vej til sit arbejde i Ørdrup, men ikke standsede for at fremvise pas

Kilder
Dødsbiregisteret, Toftlund, LAA
Kirkebog, døde, Toftlund, LAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-00397
Mindetavle, Toftlund Kirke

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot

Adolf Siebrecht blev født i Meinbrexen ved Weserfloden lige midt i det tyske kejserrige. I 1901 kom han til Toftlund, hvor han giftede sig med Maren Madsen fra Allerup. Maren Madsen var søster til Lauritz Madsen. I byen blev hun kaldt ”tante Maren”.

Adolf Siebrecht var slagter. I 1904 byggede han Søndergade 16 på hjørnet af Toldbodgade, og han indrettede slagteri og slagterbutik her.  Det varede ikke længe, før han havde en god forretning.

Han blev indkaldt til krigsdeltagelse, og vi ved, han i november 1915 var hjemme på en kort orlov. Han var ved Landstormens 2. opbud i Neumünster. I april 1917 havde han 10 dages orlov og i juli 1918 blev han iflg. Modersmaalet hjempermitteret til sit slagteri.

Slagtningen var et af krigens største problemer. I Toftlund var problemet særlig stort. Der var ikke en slagter i byen. De var alle indkaldt, og kød var en alvorlig mangelvare. Selv folk, der havde penge, havde svært ved at få de nødvendige forsyninger. For de ubemidlede var det helt umuligt.

Adolf Siebrecht kunne glæde sig over at være sluppet væk fra krigens rædsler, men glæden blev kun kort. Mandag morgen den 4. november 1918 kort efter kl.7 om morgenen skulle slagtermesteren ud for at slagte i Ørderup. Han kom på sin cykel og skulle passere vagten, der stod ved udkanten af byen på hjørnet af Gl. Ørderupvej og Bevtoftvej. Slagter Siebrecht reagerede ikke på vagtpostens anråb, og han blev skudt og dræbt.

Det var selvfølgelig en frygtelig tragedie her på krigens faldereb. Der fandt en afhøring sted, og den unge vagt Julius Heinrich forklarede, hvad der var sket.

Heinrich stillede sig midt på vejen og vinkede med et rødt flag for at bringe cyklisten til standsning. Adolf Siebrecht gjorde ikke mine til at efterkomme vagtens ordre. Han cyklede derimod direkte mod vagtposten, som måtte springe til side for ikke at blive ramt.

Adolf Siebrecht råbte: “Papirerne har jeg i lommen!”

Derefter fortsatte han på cyklen.

Vagtposten råbte derpå: “Halt!”.

Han råbte tre gange efter hinanden, som forskriften bød. Da Siebrecht ikke standsede, lagde vagtposten geværet an og skød mod den cyklende.

Adolf Siebrecht blev ramt af geværskuddet på en afstand af 65 meter. Han fortsatte endnu 14 meter, før han væltede død om på sin cykel.

Der blev efterfølgende optaget rapport, og sagen blev omhyggeligt undersøgt af enheden. Man kunne konstatere, at vagtposten havde fulgt sin ordre og handlet efter instruktion.

Afhøringsrapporten ligger i Maren Siebrechts enkeakt. Der ligger også en kortskitse fra gerningsstedet. Vagten Julius Heinrich blev ikke straffet, da han på alle punkter havde fulgt forskrifterne.

Det var et chok i byen at høre, at slagter Siebrecht var blevet skudt. Han blev begravet på Toftlund kirkegård den 7. november under stor deltagelse.

Ægteskabet med Maren Madsen var barnløst. Hun kunne ikke fortsætte slagterforretningen uden sin mand, så kort tid efter dødsfaldet blev slagteriet solgt til slagter Lorentzen fra Sommersted for 30.000 Mark. Lorentzen videresolgte det kort tid efter.

Maren Siebrecht søgte om at få enkeerstatning efter krigen, men hun fik ingenting. Invaliderådet fastslog, at Adolf Siebrecht selv havde været skyld i hændelsen, da han ikke havde adlydt vagtposten.

Maren Siebrecht havde mange år et smørudsalg i Søndergade 13.