Schmidt, Peter Martinus (1895-1962)

Peter Martinus Schmidt (1895-1952)

Persondata
Født: 02-05-1895 i Lille Anslet, Fjelstrup
Død: 14-01-1962
Uddannelse:
Erhverv: –
Bopæl:
Hustru: Knudgine Mosgaard
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 11-05-1915
Udtrådt:
Enhed(er): Grossherzoglisch Mecklenburgisches Grenadier-Regiment Nr. 89, Infanterie-Regiment Nr. 342, Landwehr-Infanterie-Regiment Nr. 75, Infanterie-Regiment Nr. 410, 3. Kompagnie
Rang: Gefreiter
Såret:
Udmærkelser: –

Andet: Peter Schmidt blev født i Lille Anslet ved Fjelstrup. Hans forældre var Peter Sørensen Schmidt og Magdalene (f. Petersen). Peter Schmidt havde 3 brødre.

Han blev indkaldt den 11-05-1915. Efter 3 måneders uddannelse i Mecklenborg blev han oerflyttet og kom til Østfronten. Her deltog han blandt andet i slag og kampe ved Ostrow og Narew, Jelnia og i de litauiske sumpe. I 1916, 1917 og frem til den 15. marts 1918 deltog han ligeledes i slag og stillingskampe på Øsrfronten. Som følge af sygdom blev han indlagt på lazaret, hvor han lå fra den 27. januar til den 20. februar 1918. Fra den 16. til den 28 marts 1918 deltog han i kampe mod bolsjevikker i det øatlige Ukraine, efter at landet havde erklæret sig for selvstændigt.

Peter Schmidt blev uddannet som maskingeværskytte på, MG 08. Han kom senere til Vestfronten med et andet regiment. Han deltog her i stillingskampe ved Reims og i Siegfriedstillingen. Under afværgeslaget i Champagne of ved floden Meuse blev Peter Schmidt, den 3. oktober 1918 meldt savnet. Det viste sig at han var blevet taget til fange af de allierede. Han kom i fransk krigsfangelejr. Han var da blevet udnævnt til Gefreiter.

Peter Schmidt vendte hjem fra krigsfangenskabet Med ØK`s S/S St. Thomas, da skibet anløb Vejle den 23. juli 1919. Det var skibets 5. rejse. Det var afsejlet fra Rouen den 19. juli via Kielerkanalen for at undgå minefaren i Nordsøen. Om bord var der 321 frigivne krigsfanger. De var primært fra kreds Haderslev og Flensborg by. Ved ankomsten til Vejle modtog de hjemvendte hver 125 kr fra Den Sønderjyske Fond.

Allerede senere samme dag afsejlede S/S St. Thomas på skibets 6. rejse til Frankrig for at hjemtransportere frigivne krigsfanger.

Ved afstemningen i 1920 var Peter Schmidt indtrådt i den internationa kommission CIS (Commission internationale de Surveillance du Plebiscite Sleswig). CIS havde til opgave at føre tilsyn med agitationen og opretholde ro og orden i afstemningszonerne.

Efter Genforeningen kom Peter Martinus Schmidt til militæret i Borris, hvor han var sergent. Han blev i 1926 gift med Knudgine Mosgaard. Parret fik 2 sønner.

Familien Schmidt boede en periode i Augustenborg. I midten af 1930´erne flyttede familien til Timmelsvang i Toftlund. Senere flyttede de til Præstevænget 4. Peter Schmidt var forsikringsinspektør ved selskabet Hafnia Hånd i Hånd.

Han led af eftervirkningerne fra krigen og havde dårligt hjerte på grund af sine oplevelser.

Kilder

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenkrig 1914-1918, 2. udgave.

Fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918