Tange, Peter Petersen (1892-1918)

Senest ændret den 7. oktober 2021 9:40

Peter Petersen Tange (1892-1918) Lysabild

Persondata
Født:   14/09-1892, Arnum, Højrup Sogn
Død:   11/03-1918, Nordsøen
Uddannelse: 
Erhverv:  
Bopæl:   Lysabild, Lysabild Sogn
Hustru:   –
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Forlist Med UB-17 i Nordsøen
Enhed(er):   UB-17
Rang:   Ober-Bootsmanns-Maat
Såret:  
Udmærkelser:   Tildelt Jernkorset af 1. og 2. Klasse
Andet:  
Ubåden UB-17 forlod havnen i Zeebrügge, Belgien, 11/03-1918 og vendte ikke tilbage. Vraget blev juli 2013 fundet ved Englands østkyst.
Opført i Verlustlisten som ”bish. vermisst*, T”, hvilket vil sige ”hidtil savnet, erklæret død”
I bemærkning ved foto står dødsdatoen 22/03-1918

Et af de få eksisterende billeder af UB-17. Peter Tange kan meget vel være et af de besætningsmedlemmer, som står på dækket. www.100helte.dk

Hans forældre var degn og lærer Simon Hansen Nielsen Tange og Engeline Marie Petersen
Hans far var i maj 1919 blevet ansat som degn i Lysabild, så det er sandsynligvis årsagen til at Peter og broderens navne står på mindestenen her.
Hans bror, Axel Andreas Tange, døde 10 dage senere 21/03-1918
En anden bror var Anders Nielsen Tange (1889-1951)

Axel og Peter Tange hjemme på deres sidste orlov inden de begge omkom i marts 1918. (Privatfoto)
Peter Tange har fået sit navn (nederste linie) med på det store marinemonument i Laboe ved Kiel. www.100helte.dk
Dødsannonce. Flensborg Avis 12. april 1918. www.100helte.dk

Kilder
Kirkebog, fødte, Højrup, LAA
Verlustenliste (15/08-1919)
Bemærkning ved foto, Sønderborg Slot
Mindesten, Lysabild Kirkegård
Marine-Ehrenmal, Laboe
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Brødrenes navne på Marselisborg Monumentet

Publikationer
http://www.100helte.dk

Fotos
Foto, Sønderborg Slot
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Lysabild Kirkegård, med brødrene Axel og Peter Tange

4 tanker om “Tange, Peter Petersen (1892-1918)”

  1. Til Hanne C. Christensen

    Hermed supplerende oplysninger og bemærkninger til en af ugens udvalgte krigsdeltagere, Peter Petersen Tange (PPT).

    PPT’s far, Simon Hansen Nielsen Tange, var degn og lærer i Arnum, Højrup Sogn fra1889 til 1893, derefter i Mjolden, Mjolden Sogn fra 1893 til 1900, senere i Osterhever, Kreis Nordfriesland på halvøen Eiderstedt fra 1900 til 1919 og til sidst i Lysabild, Lysabild Sogn fra 1. Maj 1919.

    PPT blev sømand (matros). Det fremgår af Den Alfabetiske Liste, Militæralder 1912, Hadersleben Landrat:
    https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=49131584.
    Så vidt som jeg kan tyde den håndskrevne tekst, sejlede PPT som skibsdreng fra 1908, derefter som letmatros og matros helt ind til udbruddet af Den Store Krig i August 1914. Den 2. Juli 1914 bestod han en styrmands-prøve, hvorefter han 5 dage senere blev tildelt I. Marine-Division i Kiel for aftjening af værnepligten.

    Det er altså ikke korrekt, at PPT ved krigsudbruddet havde bopæl i Lysabild, Lysabild Sogn, han havde bopæl hos sine forældre i Osterhever i Eiderstedt.

    Det er heller ikke korrekt, at han døde 11/03-1918.
    På Marselisborg Monumentet er indskrevet dødsdatoen x/03-1918, på Mindestenen på Lysabild Kirkegård er indskrevet 01/03-1918. Den mest troværdige dødsdato kan være 15/03-1918 som angivet på websitet denkmalprojekt.org:
    http://denkmalprojekt.org/u-boote/uboote_wk1/wk1_ub17.htm.

    Det kan undre, at den ugifte PPT blev indskrevet på Mindestenen på Lysabild Kirkegård, da han hverken blev født i Lysabild Sogn eller boede i dette Sogn ved krigsudbruddet eller ved hans død i marts 1918.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

  2. Peter Tange og hans bror Axel Tange fik deres navne med på mindestenen i Lysabild fordi deres far var degn og skolelærer i Lysabild fra 1919. Hverken Peter eller Axel havde vel nogensinde været i Lysabild, deres mor var dog født i nabosognet Tandslet, hvor hendes far var lærer inden han blev førstelærer i Abild. Her var brødrenes far andenlærer inden han blev ansat i Arnum.
    To af Peters søstre boede også i Lysabild (den ene var vores genbo da jeg var barn), en tredje søster var gift med en lærer på Kegnæs. Familien havde vel ikke så meget forbindelse til Osterhever efter genforeningen og ville gerne have brødrenes navne med på en mindesten. 11/03-1918 er den dato ubåden med Peter om bord sejlede ud fra Zeebrügge, hvornår ubåden blev sænket vides vel ikke præcis, ja måske den 15. marts.

  3. Til Hanne C. Christensen og Inge Nissen

    Det er forståeligt, at forældrene efter Genforeningen ønskede, at navnene på deres to faldne sønner skulle medtages på mindestenen på Lysabild Kirkegård. Men det har efter min opfattelse givet anledning til en form for uægte historieskrivning i og med, at de to sønner har fået en slags helte-status i Lysabild Sogn, jfr. hjemmesiden 100helte.dk.

    Fakta er jo, at de to sønner blev født i og voksede op i den vestlige del af Schleswig, i byerne Arnum, Mjolden, Osterhever og Hostrup. Dér havde de rod, dér havde de hjemme, sålænge de var i levende live.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

  4. Til Andreas Jacobsen
    Vi tog Tange-brødrene med i 100helte.dk fordi deres navne er på mindestenen, men har jo skrevet, at de nok aldrig har været i Lysabild.

    De er nok ikke de eneste, der har fået navn med på mindestenen i et sogn, hvor de ikke har boet, men fordi deres familie boede der, da man samlede navne til mindestenene,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918