Senest ændret den 14. april 2021 16:13

Persondata
Født: 15/01-1891, Øster Terp, Bedsted sogn.
Død: 25/06-1936, Statshospitalet Sønderborg.
Begravet på Bedsted kirkegård.
Far: Andreas M. Brodersen (1859-), Terp, Bedsted sogn.
Mor: Anne Cathrine Petersen
Uddannelse: Vester Vedsted Efterskole. Ved landbruget.
Erhverv: Efter krigen gårdmand på Terp Vestermark.
Bopæl: –
Hustru: Gift 1922 med Anne Jepsen (1890-1960).
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: Søn af gårdmand Andreas M. Brodersen og hustru Anne Cathrine Petersen.
Bror til Peter Petersen Brodersen (1889-1958), Johannes Friedrich Brodersen (1892-1972) og Carl Mathiesen Brodersen (1897-1976).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed: –
Rang:  –
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Straks, august 1914
Udtrådt: –
Enhed(er): Infanterie-Regiment 148, 3. Kompagni (i 1914).
Rang: Musketier (i 1914).
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 21/09-1914) som savnet og senere (dateret 30/11-1915) som ”bisher vermisst, in Gefangenschaft”.
Blev 28/08-1914 taget til fange af russerne og sendt til Vladivostok, Flygtede gennem Sibirien til Finlands grænse. Blev pågrebet og sendt tilbage til Vladivostok. Flygtede atter og kom hjem i 1919 efter at have været syg af både tyfus og skørbug.

Efter krigen
Gårdejer fra 1925.

Kilder
Kirkebog, Bedsted sogn, LAA.
Verlustlisten (dateret 21/09-1914 og 30/11-1915).

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet (eksternt link, december 2017).

Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 2, Sønderborg og Aabenraa amter, Nationalt Forlag, 1943.

Gravsten, Bedsted kirkegård.

Publikationer
Haase, Ingolf: “Sønderjyske krigsfanger i Rusland 1914-18”, Lokalhistorisk Forening & Arkiv for gl. Tønder kommune. 2020.

Fotos
–

Hejmdal 26/08-1915. I fangenskab. Gaardejer Andreas Brodersen i Øster Terp har fra sin Søn, Mathias Brodersen, der har været savnet siden den 28. August 1914, faaet den Glædelige Meddelse, at han er i Fangenskab i Vladivostok i Sibirien og har det godt.

Artikel: “Deltagere i Verdenskrigen 1914-18 fra Bedsted sogn” ved Henning Haugaard, udgivet  i ”Brudstykker af Bedsted sogns historie”, hæfte 28, 2002.

Henning Haugaard: Deltagere i verdenskrigen 1914-18. Brudstykker af Bedsted sogns historie, december 2000 (28), 1148-64. www.bedstedsogn.dk

“Mathias Chr. Brodersen, født i Terp 15. jan. 1891, søn af gårdmand i Terp, Andreas M. Brodersen (1859-) og Anne Cathrine Petersen. Mathias Brodersen måtte straks af sted ved krigens udbrud. Den 28. aug. 1914 blev han taget til fange af russerne og sendt til Vladivostok. Han flygtede herfra gennem Sibirien til den finske grænse, hvor han blev opdaget og sendt tilbage til Vladivostok. Eftersom hans pas og papirer var blevet stjålet kunne han ikke bevise at han var sønderjyde, og kunne derfor ikke komme i Røde Kors fangelejren. Kom i stedet til en strengere fangelejr. Han flygtede igen og nåede hjem i november 1919 efter at have været syg af både tyfus og skørbug. Efter krigen blev han gårdmand på Terp Vestermark. Han døde 25. Januar 1936. Havde tre brødre med i krigen: Johannes, Peter og Carl. (Oplysninger fra Ivo Jessen, Ravsted)”.

National Tidende 12. Maj 1920.
14 sønderjyder hjem fra Sibirien.
De ankom i går hertil med “Chile”.
Mathias Brodersens stedfortræder.

Med ØK’s motorskib “Chile”, som i går vendte hjem, fulgte 14 sønderjyske krigsfanger, der i de sidste 5 år har været interneret i Sibirien. De var stødt til skibet i Dalny og glædede sig nu til at gense deres hjemstavn. Deres leder var dr. Richard Reckleben, der har været læge på Als. De øvrige hjemvendte hørte hjemme dels i 1. Og dels i 2. zone.

Et ejendommeligt intermezzo fandt iøvrigt sted ved landstigningen. Man vidste, at der blandt de ombordværende befandt sig en ung mand Mathias Brodersen. Nogle af hans pårørende havde endda indfundet sig for at tage imod ham. Da hans navn blev råbtes op, meldte en lavstammet, sortskægget mandsling af udpræget galizisk type sig. Statspolitiet erklærede, at han absolut ikke kunne være Mathias Brodersen – og manden indrømmede da også uden videre nølen, at hans navn virkelige navn var Gussi Joseph og at hans hjemstavn var Galizien. – Men Mathias Brodersen? – Jo, han skulle have været med hjem, men så var han blevet gift med en russisk dame i Omsk og havde foretrukket at blive i Sibirien. Og for at gøre Joseph en tjeneste havde han overladt ham sine legimationspapirer. 

Joseph blev derefter ført over til den gruppe af udlændinge, som iøvrigt var kommet hertil med “Chile” og skal rejse videre.

Sønderjyderne modtoges af kontorchef Louw fra Sønderjysk fond og kaptajn Jørgensen fra det tidligere sønderjyske ministerium. Efter at de havde indtaget en frokost på Langelinie, fik de hver udbetalt et beløb til at ekvipere sig for, og til iøvrigt at sætte dem i stand til at tage hjem til Sønderjylland.

Der var ganske kommet tilbud fra forskellige københavnske familier, som ønskede at have de hjemvendte hos sig som deres gæster; men de længtes mest af alt efter at gense deres hjem, og med aftentoget rejste de herfra.