Clausen, Frits (1893-1947)

Senest ændret den 14. april 2021 16:17

Frits Clausen som krigsfange i Rusland.

Persondata
Født: 12/11-1893 i Aabenraa
Død: 05/12-1947
Uddannelse:
Erhverv: Læge
Bopæl: Bovrup
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet:

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt: 01/02-1915
Udtrådt: Krigsfange 22/02-1915
Enhed(er): Res. Inf. Reg. 266, 9. komp.
Rang: Musketier
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Krigsfange i Rusland.

Link til efterlysning, hvor Frits Clausen er omtalt.

Tyske tabsliste: Clausen [Claußen], Fritz, Apenrade, Res. Inf. Reg. 266, 9. komp., 17/03-1915 vermisst, 01/03-1916 bisher vermisst, in Gefangenschaft (A. N.)

Efter krigen
Medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland”. LAA. Kort nr. 17. Tekst på kort ”Clausen, Fritz, læge, Aabenraa, Kbhvn. Bovrup. Thita, Krasnojarsk, Pawlovo Posad, Jurjew Polski. Foreningens formand fra starten. Død 5.12.47. Begravet i Aabenraa. Eneste akademiker blandt de danske krigsfanger. Fik et lille værelse hos kommandanten, som også lærte ham russisk. Censurerede de danske krigsfangers breve til Danmark. Havde forbindelse med konsul Edström i Moskva. I Jurjew Polski boede han sammen med Tjekkiske officerer. Underviste os i russisk og kemi. Hentede sammen med 2 andre kammerater 6 sønderjyder fra Sarapul til den danske fangelejr i maj 1918.”

Kilder
DSK Årbøger 1955, s16
DSK Årbøger 1947, s43
John T. Lauridsen: ”I denne tid må man også kunne tåle at se blod”. Frits Clausen i russisk krigsfangenskab 1915-18. PDF
Jensen, Peter, Sønderjysk månedskrift 1968, 1914-18
Jensen, Peter, Sønderjusk månedskrift 1968, Theodor Voss
Jensen, N. A. Ventetider 1926 s184-196 Om turen til Sarapul.

Publikationer
Haase, Ingolf: “Sønderjyske krigsfanger i Rusland 1914-18”, Lokalhistorisk Forening & Arkiv for gl. Tønder kommune. 2020.

John T. Lauridsen: Føreren har ordet. Kbh 2003;
Jensen, N. A. præst. Ventetider 1926 ”Breve fra Rejser til de sønderjyske fangelejre i Frankrig og Rusland.”
John T. Lauridsen, ”Russiske Bolsheviker. Iagttagelse af en fra Rusland hjemvendt Dansker.”

Fotos
Foto i privateje

Hejmdal 08/03-1915. I Fangenskab. Enkefru Clausen i Rygade i Aabenraa modtog i Gaar et Brev tilbage, som hun havde sendt sin Søn, medicinsk Student Frits Clausen, der har været med som Sygebærer under Kampene i Østpreussen i Egnen ved Augustowo. Paa Brevet stod der ”savnet”. Imidlertid er der til Clausens Forlovede indløbet en Meddelse fra 3 af hans Kammerater om, at han den 22. Februar er falden i russisk Fangenskab. De havde overskredet en Flod for at grave Skyttegrave og blev overrumplede af Russerne. Kammeraterne mener ikke, at Clausen er saaret.

Taget til Fange. Som meddelt andet steds i Bladet er Student Fritz Clausen her fra Aabenraa, der var med som Sygebærer i Østpreussen, sandsynligvis faldet i russisk Fangenskab. I et Brev fra en

Kammerat, stud. med. Lorensen fra Ballum, hedder det:
”Frilz Clausen er efter al Sandsynlighed faldet i russisk Fangenskab. Det gik saaledes til: Den 22. Februar om Aftenen rykkede Fritz ud med to Afdelinger af sit Kompagni fra Janiny til Stabin. De skulde forhindre Russerne i at komme over Floden Bobr Jeg blev i Janiny, var ellers altid sammen med ham i den sidste Tid. I Stabin lavede de Skyttegrave og “Dækninger”. Saa om Natten gaar Russerne over Floden og fordriver vore af Skyttegravene. Fritz er kommet usaaret ud af Graven.

Alt var i Uorden. Ingen agtede paa den anden. Den Vej, de var kommet, kunde vore Folk ikke benytte til Tilbagetoget, da den var besat. Men det vidste Fritz ikke og løb netop til Venstre. Siden har ingen set ham. Han skal da have været svært forpustet, som om han ikke kunde mere. De andre Sygebærere stod bag et Hus og undkom den anden Vej. Efter al Sandsynlighed er han altsaa fanget og det gælder nu om al vente roligt, indtil der kommer Livstegn fra ham.”

To andre Kammerater, der selv var med i det kritiske Øjeblik, giver en lignende Fremstilling af Tilfangetagelsen og er ligeledes overbeviste om, at Fritz Clausen er faldet usaaret i russisk Fangenskab.

Viborg Stifts Folkeblad 08/05-1915: Fra stud. med. Fr. Clausen, Aabenraa, som er i russisk fangenskab, er der indløben efterretninger. Fr. Clausen er bleven ført til Omsk, hvor han blandt fangerne har truffen Bennedsen, Christiansdal, Paulsen, Skibbroen, Aabenraa, Degn fra Løjt, Sønnichsen fra Røllum, maler Nielsen, Jordkjær, Lund fra Alslev kro og Niels Christensen fra Brøns. Kosten er god og behandlingen i det hele upaaklagelig, skriver han.

 

2 tanker om “Clausen, Frits (1893-1947)”

  1. BENT RASMUSSEN:
    SAMTALE MED FRITS CLAUSEN, 20-10-1925
    [KILDE: Rigsarkivet: Niels Hansen Rasmussens arkiv, lbn. 3]

    Alle breve til krigsfangerne i Pavlovo Posad og Jurjev Polskij er gået tabt, undtagen måske pastor Niels Anton Jensens breve. Da fangerne forlod lejren – Jurjev Polskij – for at rejse hjem til Danmark, ville det være kompromitterende for dem at have nogen-som-helst papirer hos sig, der kunne røbe, at de var krigsfanger. Alt, hvad de havde af bøger og papirer, deriblandt alle deres breve og optegnelser, blev derfor pakket ned i en kasse, der blev sømmet til, forsynet med påskriften ”danske bøger” og hensat i en lade i Jurjev Polskij.

    Frits Clausen rynkede på næsen af de optegnelser, pastor Niels Anton Jensen har gjort i Jurjev Polskij om fangernes oplevelser på grundlag af disses optegnelser og mundtlige oplysninger. ”Pastor Jensen ved ingenting”, udtalte Frits Clausen.

    ”Bendix Bennedsen har vist en dagbog endnu”, udtalte Frits Clausen også.

  2. Den danske kaptajn Magnus Davidsen, der rejste på inspektioner i krigsfangelejre i Moskva-regionen i 1917-1918, talte med Jens Juel Nicolaisen i Jurjev-Polskij i november 1917. Det fremgår af Davidsens breve til hustruen Anna i København i 1917.
    Det er kun en bemærkning, men Davidsen skriver: “Det interessante ved krigsfangelejren her i Jurjev-Polskij er det, at her er samlede de slesvig-holstenske krigsfanger, altså dansktalende tyskere. De så alle godt ud, men de bliver jo også på mange måder begunstigede, både fra russisk side og med Liebesgaben hjemme fra Danmark. At tale dansk med Clausen fra Aabenraa eller Nicolaisen fra Skodborg, midt inde i Rusland er jo ikke en hverdagsbegivenhed”.
    https://sfah.dk/dansk-oejenvidne-til-russisk-borgerkrig-1917-22/

    Den af Davidsen omtalte “Clausen fra Aabenraa” er Frits Clausen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918