Senest ændret den 9. december 2021 10:58

Persondata
Født: 08/06-1892, Hyrup, Bevtoft Sogn
Død: 1983
Uddannelse: –
Erhverv: Landmand, hestehandler
Bopæl: Agerskov, Agerskov Sogn
Hustru: Eva Spanner
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed: –
Rang:  –
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Aug. 1914
Udtrådt: 10/12-1919, hjem med MS Mitau
Enhed(er): Jäger-Regiment zu Pferde 4
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Krigsfange i Rusland. Link til krigsfangekort

Tabslister: Rüss, Lorenz, Hürup II, Hadersleben, Jäger-Regiment zu Pferde 4, 15.12.1914 vermisst, 8.11.1916 bisher vermisst, in Gefangenschaft.

Gårdejer Hans Jørgen Riis og hustru Mette Christine (f. Hansen) ejede Højgaard i Hyrup. De havde tvillingedrenge Peter Jørgensen Riis (1892-1958) og Lorens, der i 1912 begge blev indkaldt til militærtjeneste. Faderen solgte samme år gården i Hyrup for at blive handelsmand i Toftlund. I avisen omtales han som hestehandler

Gårdsalget i Hyrup havde ikke givet stort overskud. Gården var forgældet, og Hans Jørgen Riis havde spillet meget af formuen op.

Han solgte gården til ”gårdslagtere” og ikke til gode danske købere, og det forringede hans anseelse meget. Man undrede sig også over, at han solgte gården, skønt han havde to sønner, der var i den rigtige alder til at overtage.

Hans Jørgen Riis byggede det statelige hus Østerlide i Østergade i Toftlund. Her boede han en tid.

Hans Barnebarn Hans Chr Riis fortæller, at det kneb for farfaderen at få gang i hestehandelen. Folk stolede ikke på ham, og tillid og anseelse er vigtig, når man skal handle. Hans formue svandt hurtigt, og krigen gjorde sit til, at den store gårdmand til sidst førte en kummerlig tilværelse. I familien fortælles det, at nytårsaften 1917 blev det sidste stykke flæsk taget op af saltbaljen. Når man havde fået grønlangkål nytårsaften, var der ikke mere kød tilbage.

Den 27.05.1919 flyttede Hans Jørgen Riis med kone og to børn til Tønder. Han havde mistet alt, hvad han ejede.

Lorenz Riis havde i 1912 plads på gården Solvig ved Tønder, da han blev indkaldt og uddannet som ”Jäger zu Pferde”.

Da krigen brød ud, blev han straks sendt til Østfronten, men tvillingebroderen Peter kom til Vestfronten.

I Polen var Lorenz Riis med i et stort slag, som mange år senere blev beskrevet i avisen Dannevirke. Hans kommentar var iflg. oldebarnet Anne Birgit Riis: ”Det var meget værre end beskrivelsen!”. Det var den eneste kommentar, han kom med. Han ville ikke snakke mere om det.

Den 12.11.1914 var Lorenz Riis på patrulje foran fronten. Her blev hans deling pludselig angrebet af russerne. Løjnanten, der førte gruppen, blev skudt, og Lorenz Riis’ hest blev også ramt. Han forsøgte at flygte på løjtnantens hest. Det lykkedes ikke, og hele patruljen blev taget til fange.

Sammen med andre fanger kom gruppen til at gå i flere dage, før de blev transporteret videre i kreaturvogne. Efter 6 uger nåede de frem til Jenisej i Sibirien, hvor den første hårde sibiriske vinter blev tilbragt. De fleste af soldaterne havde kun sommertøj, så mange døde af kulde. Der var også mange, der døde af sygdomme, som florerede i lejren.

Derhjemme i Toftlund sad familien og frygtede det værste. Brevene til Lorenz Riis kom retur med påtegningen ”Vermisst,” og forældrene var selvfølgelig bange for, at han var død.  De næste uger var hårde for familien.

Ved juletid 1914 fik de dog heldigvis kort fra ham. Kortet var sendt gennem Røde Kors, og han skrev, at han var taget til fange, men ellers var sund og rask og ved godt mod.

På brev sendt til Lorenz’ tvillingebror Peter kan man se, hvor ængstelige forældrene var.

Lorenz skrev flittigt hjem til Toftlund. Der findes mere end 60 postkort fra fangenskabet. I de første kort beder han om penge og tobak, så han kan bytte til mad og andre fornødenheder.

Senere kom Lorenz Riis til Krasjarnask, hvor han blev sendt på arbejde i kobberminerne. Det var hårdt arbejde. Somme tider måtte fangerne arbejde liggende på knæ i de lave minegange. Arbejdet var ikke ufarligt. Minegangene var dårligt afstivede, og det skete ofte, at gangene faldt sammen.

Lorenz Riis slap imidlertid godt fra det og kom efterfølgende til at arbejde med anlæg af den transsibiriske jernbane. Her tjente han nok til at klare det nødvendige.

Sidst i den lange fangeperiode var Lorenz Riis skovarbejder. Sammen med 24 andre sønderjyder fældede han træer til trækul. I denne periode havde han det godt i forhold til så mange andre. Der var penge nok til at købe mad og andre fornødenheder. Det eneste, det kneb med, var tøj. Især sokker og handsker var der mangel på, for de blev hurtigt slidt op. Lejlighedsvis kom der pakker hjemmefra, men det var ikke nok. Det skete også af og til, at pakker hjemmefra ikke nåede frem. Når nogen døde i fangelejren, blev deres tøj genanvendt.

Fangerne havde meget frie forhold. Der var ingen steder at flygte hen. Hvis man flygtede, risikerede man at sulte eller fryse ihjel.

Da rygterne om fred nåede fangerne i 1918, vandrede de 3 uger gennem de endeløse sibiriske skove. Nogle gange overnattede de i gæstfrie landsbyer, andre gange måtte de overnatte i skoven, hvor de krøb sammen for at holde varmen. Det skete, at den yderste i gruppen var død om morgenen.

Endelig nåede fangerne frem til Irkutsk. Her fandt de ud af, at der var revolution i Rusland. Det betød, at det var umuligt at komme videre. Heldigvis var der en dansk konsul i byen. Ham fik Lorenz Riis forbindelse med, og han blev ansat som kusk og altmuligmand hos konsulen. I Irkutsk mødte Lorenz Riis sin barndoms legekammerat Mathias P. Høeg, der også havde været krigsfange i Sibirien siden krigens begyndelse.

I sommeren 1919 sørgede den danske konsul i Omsk for, at de danske krigsfanger kunne komme videre med en lejet togvogn nr. 56603. Fangerne havde fri befordring, men måtte selv sørge for fornødenhederne undervejs.

Turen gik østpå. Efter den lange togrejse, ventede turen hjem til Danmark med skib. Lorenz Riis ankom til København den 10. december 1919.

Lorenz Riis troede, han skulle hjem til forældrene i Toftlund. Han havde ikke haft kontakt med dem i meget lang tid. Nu fandt han ud af, at de var flyttet til Tønder

Efter hjemkomsten fra fangenskabet gravede Lorenz Riis tørv i Sølsted mose i sommeren 1920. Senere kørte han rundt med sin farbror dyrlæge Christian Riis (se internerede) fra Toftlund til egnens landmænd. På den måde lærte han mange at kende, og han begyndte at handle ligesom faderen.

En del af handelen foregik sydpå. Lorenz Riis havde erfaret, at der var mangel på heste i Frankrig. I Tyskland var hestene billige, men de måtte ikke indføres i Frankrig. Lorenz Riis smuglede heste over grænsen. Ved den franske grænse var der kun kontrol med dem, der kørte ind i landet. Lorens Riis spændte to gode heste for en gammel vogn og kørte over grænsen fra Tyskland til Frankrig. Her solgte han hestene og lod den gamle vogn stå. Ingen kontrollerede, om han kom tilbage over grænsen med sine heste.

I 1923 giftede Lorenz Riis sig med Eva Spanner, og de købte gården Kjærgaard på Bedstedvej i Agerskov.

Efter krigen
Lorenz Riis var medlem af Foreningen for Forhenværende Krigsfanger i Rusland. Foreningen blev stiftet i 1938. Kort nr. 149

Kilder
John T. Lauridsen: Frits Clausen breve: nævner en Lorens Ries ”.. vil komme hertil i nærmeste fremtid..”
A. P. Møllers artikel i Hejmdal 2. sept. 1959: ”Hjem igen efter fire års russisk fangenskab.” Link til PDF

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos
–