Thiele, Andreas Markus (1892-1918)

Senest opdateret 3. marts 2025

Persondata
Født: 12/11-1892, Lindholm sogn, Kreis Tondern. (Lindholm sogn ligger mellem Niebüll og Leck sogne).
Død:  31/03-1918, Caudry, Frankrig.
Gravsted
: Caudry, Frankrig. (Kilde: Volksbund.de, 2025).
Uddannelse:  –
Erhverv:  Tischlergeselle (i1912).
Bopæl:  Lindholm sogn, Kreis Tondern.
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):  –

Andet:
Søn af bager Hans Christian Thiele og Sophie Amalie Nonnsen i Sønder Lindholm. Moderen er 1918 enke ved sønnens dødsindførsel i 1918 i Lindholm sogns kirkebog.

Militær løbebane før krigen
Andet: Mødte på session 1912, 1913 og 1914. De første 2 gange blev værnepligten udsat 1 år, mens han i 1914 blev “Reklameret“.

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:  –
Udtrådt:  Faldet.
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment 229, 9 Kompagnie. (Kilde: Kirkebog, Lindholm sogn).
Rang: Unteroffizier (i marts 1918).
Såret: 21/03-1918.
Udmærkelser:  –
Andet: Opført i “Verlustlisten” (dateret 11/09-1917) som “leicht verwundet, bei der Truppe” og senere (dateret 22/05-1918) som “† an seinen Wunden“. Militærenhed oplyses ikke i denne kilde, men fødselsdato er angivet.

Der blev afholdt mindegudstjeneste den 14/04-1918 i Lindholm kirke. 

Kilder
Kirkebog, fødte, Lindholm sogn, Nordfriesland. (Scannet på betalingssitet Archion.de, 2024).

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Tønder Landråd, årgang 1892, Lindholm, Rigsarkivet. (Eksternt link, marts 2025).

Kirkebog, Lindholm sogn, Nordfriesland. Liste over faldne fra sognet.  (Scannet på betalingssitet Archion.de, 2024).

Mindesten ved Michaeliskirche, Gemeinde Risum-Lindholm, Nordfriesland. (Eksternt link til afskrift af mindesten på denkmalprojekt.org, marts 2025).

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten“, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk.

Oplysninger ifølge “Fra Vestergade til Vestfronten:
Andreas Thiele fra Lindholm bliver den 16.05.1915 i Hejmdal anført som let såret. Der er formodentlig tale om en ansat på en gård i Lindholm“.

Hejmdal 16/06-1915

Fotos

2 tanker om “Thiele, Andreas Markus (1892-1918)”

  1. I tabslisterne er der 4 gange Andreas Thiele, Lindholm, Tønder Amt. Det er sandsynligvis Lindholm sogn i Sydslesvig og ikke Lindholm ved Toftlund.

  2. Til Hanne C. Christensen

    Hermed oplysninger om en af ugens udvalgte krigsdeltagere, Andreas Thiele – og hans navnefælle, fra Lindholm.

    Et enkelt opslag på websitet verlustlisten.de viser, at en Andreas Thiele, Ort: Lindholm, Tondern, optræder hele 6 gange, 5 gange som “leicht verwundet” og en gang som “tot an seinen Wunden”. I to af søgeresultaterne er angivet 04/06-(89) som fødselsdato, i to andre søgeresultater er angivet 12/11-xx.

    Med andre ord: Der er (igen) tale om to personer med samme navn og samme fødested. Landsbyen Lindholm tre km sydøst for Nieböll (dansk: Nibøl) lå før Genforeningen i den sydlige del af Landkreis Tondern (Tønder Amt). I dag ligger Lindholm i Landkreis Nord-friesland, helt sammenvokset med nabo-landsbyen Risum.

    På websitet volksbund.de findes, at en Unteroffizier Andreas Thiele er faldet 31/03-1918 og ligger begravet på en tysk soldaterkirkegård i Caudry 10 km sydøst for Cambrai.

    Ved at sammenholde ovenstående “terminal-oplysninger” finder søgemaskinen ancestry.se (ancestry.com) frem til følgende to personer fra Lindholm:

    1. Andreas Thiele (1889- )
    https://www.ancestry.se/family-tree/person/tree/195072813/person/332550538077/story?_phsrc=kWo35&_phstart=successSource. Det bemærkes, at søgemaskinen uden videre bytter om på Nord-Frankrig og Nord-Lindholm.

    2. Andreas Markus Thiele (1892-1918)
    https://www.ancestry.se/family-tree/person/tree/195072813/person/332550536527/story?_phsrc=kWo37&_phstart=successSource.

    I de respektive Alfabetiske Lister 1889 / 1892, Tondern Landrat, finder man oplysninger om deres sessionsforhold og eventuelle aftjening af værnepligt før udbruddet af Den Store Krig:
    https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=49157823
    https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=49159313.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918