Møller, Niels Christensen (1895-)

Persondata
Født: 18/07-1895, Agerskov, Agerskov Sogn
Død:
Uddannelse:
Erhverv: Landmand
Bopæl: Allerup, Toftlund Sogn
Hustru: Mette Marie Christensen
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Grossherzoglich Mecklenburgisches Grenadier-Regiment Nr. 89, 1. Kompagnie, Infanterie-Regiment Nr. 342, 10. Kompagnie, Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 61, Reserve-Infanterie-Regiment Nr.21, 2. Kompagnie
Rang:
Såret:
Udmærkelser: Jernkorset II Klasse
Andet:

Niels Møller blev født i Agerskov. Fra 1908 ejede han gården Allerupvej 15 i Allerup. Han var gift med Mette Marie (f. Christensen) og parret havde 9 børn. Den 12.05. 1915 skulle Niels Møller give møde til krigstjeneste. Efter kort tids træning, blev han sendt til Østfronten til Rusland, hvor han deltog i adskillige hårde kampe. Niels Møller var uddannet med gevær M.1898 og granatkaster (Granatwerfer 16).

Omkring 1. marts 1916 fik Niels Møller orlov, fordi der havde været en orkanagtig storm fra sydvest over Toftlund-egnen. Mange af egnens bygninger blev skadet, således også Niels Møllers staldbygning. Han søgte orlov for at komme hjem og genrejse bygningen.

Hejmdal 04/03-1916

I begyndelsen af april 1916 var han igen på vej til fronten. Denne gang blev han sendt til Vestfronten. Herfra sendte han en hilsen hjem gennem Hejmdal til venner og bekendte. Samme måned søgte han igen orlov, fordi hans gård var brændt ned og skulle genopføres. Han fik 3 måneders orlov. Om man nogensinde fandt brandårsagen, vides ikke, men man mente, at branden var påsat, og der var en mistænkt. Ungkarl Peter Carstensen fra Pughøj blev arresteret for ildspåsættelsen. Han kom i varetægtsfængsel i Toftlund. Efter 14 dage her, blev han den 31. marts ført til Retsfængslet i Flensborg. Her sad han endnu 14 dage, hvorefter han blev løsladt.

Hejmdal 01/04-1916

Efter de 3 måneders orlov kom Niels Møller igen til fronten. Den 10.10.1917 blev han tildelt Jernkorset II Klasse.

Niels Møller kom hjem fra krigen. I 1923 solgte han ejendommen til Hans Møller. I 1928 gik gården videre til Hans Møllers søn Jes Hansen Møller.

Niels Møller og hans familie synes at være fraflyttet sognet.

I-akt lb.nr. 4510

Efter krigen

Kilder

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918