En tanke om “Budde, Anton (1893-1967)”

1. ANTON BUDDE:
   ”Jeg blev taget til fange den 30-8-1915 ved Ternopil i Galizien. Jeg var såret og blev transporteret, først i tohjulet kærre, og så i tog, til Darnitsa ved Kiev. Der var jeg et par dage, og så kom jeg i et lazarettog, og vi kørte rundt med det tog i omtrent en måned. Vi endte i Saratov og kom der på lazaret, men der blev jeg kun otte dage, for såret var jo lægt. Jeg var kun let såret. Jeg havde et bajonetstik i venstre hofte. Jeg havde glemt at smide bælte og patrontaskerne og hvad dertil hørte. Så var der en russer, der stak mig ned bagfra, men jeg var heldig. Havde han ramt en tomme højere var bajonetten sikkert gået lige igennem mig. Så kom jeg i fangelejr i Saratov, men var der kun en fjorten dages tid, så kom vi på rejse igen, denne gang med en floddamper. Vi sejlede tre døgn op ad Volga-floden, det var en dejlig tur. Vi kom til Simbirsk. Der kom vi til en fangelejr lidt udenfor byen. Der gik jeg så rundt og spurgte efter sønderjyder, og så en dag fandt jeg Boj Jørgensen. ›Så en dag kom kommandanten ind i barakken, han sagde hele tiden ”Danskij-Slesvig” og så tænkte jeg, at det må være noget for os, og så meldte vi os, og der meldte sig også mange slesvig-holstenere, men alle som ikke kunne tale dansk, blev sorteret fra, så der blev kun Boj og mig tilbage. Og så blev Boj og jeg sendt afsted nogen tid efter, jeg husker ikke nøjagtig, men kom i hvert fald til Pavlovo Posad engang i november, og der var kun én i forvejen, og det var Georg Flindt. ›Du spørger, hvornår og hvor længe vi var på rejsen til Omsk? Vi rejste ved påske. Jeg var jo ved købmanden. Jeg skulle have været med en russisk kammerat hjem til en landsby i påsken, men det kom jeg ikke, fordi vi skulle rejse. Jeg ved ikke, om du kan huske det, men isen var ved at bryde op på floden i Omsk, mens vi var der, det må have været i april måned 1918, og rejsen varede i tre uger. Jeg rejste fra Jurjev-Polskij til DRH i Petrograd, først i juni måned. Jeg var der i fire måneder. Jeg var i Petersborg i ti dage, og rejsen fra Petersborg til København varede otte dage. ›Vi kom til København den 30-10-1918. Der var kun Anton Nygaard og mig med denne gang. Du spørger om navnene på de forskellige direktører. Jeg kan kun huske generaldirektøren. Han hed Plum, [Erik Plum] og så var der Gormsen [Marius Gormsen], ham Nygaard var hos, og så Bechshøft [Henrik Bechshøft] i Petersborg. Men der var jo syv afdelinger i Moskva, så der må have været seks direktører mere”.

   KILDE: Anton Budde, Bramdrup, 19-4-1966, håndskrevet notat til Peter Jensen. RA, Aabenraa. Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland, lbn. 56/-2.

   Svar