Riisbøll, Peter Hansen (1886-1965)

Senest ændret den 29. januar 2022 17:49

Persondata
Født: 21/02-1886, Horsbyg, Egvad sogn
Død:
22/10-1965, Ulkebøl sogn.
Uddannelse: Haderslev Seminarium 1906.
Erhverv: Lærer 1906-1951.
Bopæl: Lysabild sogn (1906-1951). Augustenborg Landevej, Ulkebøl sogn.
Hustru: Gift 26/07-1912 i Lysabild kirke med Kirstine Marie Lassen (1892-1974).
Børn (før krigsafslutningen):  1 barn (født 1913).
Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Indkaldt til Regiment 86, Flensburg. I felten med Regiment 214. (Kilde: DSK-kartotekskort).
Reserve-Infanterie-Regiment 214, 1 Kompagnie (i 1916).
Rang: Underofficer (i 1916)
Såret: –
Krigsskueplads
: Ypern og Somme.
Fangenskab: Frankrig 1916-1919.
Udmærkelser:  –
Andet: Opført i “Verlustlisten” (dateret 12/10-1916) som savnet under efternavnet “Riesböll”.

Var ifølge krigsfangekortet fransk fange i Frankrig og kom til Danmark via Assens.

Efter krigen
Lærer ved skolen i Lysabildskov, Lysabild sogn, fra 1906 til 1951.

Medlem af DSK siden 1942, sidst medlem af DSK – Sønderborg afdeling: Link til DSK.

Kilder
Kirkebog, fødte, Egvad sogn, RAA. (Eksternt link, januar 2022).

Kirkebog, Lysabild sogn, RAA.

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet. (Eksternt link, januar 2022).

Personregister Ulkebøl 1965 nr. 8: Pensioneret lærer Peter Hansen Riisbøll, som var gift med efterlevende Kirstine Marie Riisbøll f. Lassen, boende Ulkebøl Landevej, Ulkebøl sogn, født i Horsbyg, Hellevad sogn den 21/02-1886, søn af landmand Søren Riisbøll og Anna Riisbøll f. Hansen, er afgået ved døden den 22/10-1965 i Ulkebøl.

Gravsten, Ulkebøl sogns kirkegård. (Foto: 2012).

Publikationer
Nævnt i DSK årbog 1966 på liste over årets afdøde medlemmer.

Ravn, L.S.: ”Lærerne i Nordslesvig ca. 1814-1920”, 1. halvbind, Historisk Samfund for Sønderjylland, 1978.

Fra almueskole til skoleliv” ved Kathrine “Lasse” Johannsen.

Fotos
Foto fra DSK medlemskort på Rigsarkivet.

2 tanker om “Riisbøll, Peter Hansen (1886-1965)”

  1. Peter Hansen Riisbøll var lærer ved skole i Lysabildskov i Lysabild sogn fra 1907 til 1951. Enelærer med alle børn fra 7 årgang fra Lysabildskov, Ny Pøl og Hummelmaj i et klasseværelse. Mellem 20 og 35 børn.

    Som det fremgår af DSK-kartotekskortet var han i fangenskab i Frankrig fra 1916-1919, jfr. krigsfangekortet i Luneville med hjemkomst over Assens
    https://cs.sa.dk/picture/view-values/278152?picture_series_id=1217&selectedTab=33&page=92

    Han blev 26.07.1912 gift med Kirstine Marie Lassen fra ”Kild-gård” i Lysabildskov.

    FT 1921
    Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
    Peter Riisbüll 21/2 1886 Gift Husfader Lærer Horsbyg
    Kirstine M Riisbüll 1/1 1892 Gift Husmoder Lærerhustru Lysabbild
    Hans Riisbüll 27/7 1913 Ugift Søn Lysabbild

    I bogen “Fra almueskole til skoleliv” har Kathrine “Lasse” Johannsen, der gik i skolen i Lysabildskov i 7 år fra 1929 skrevet om sin skolegang hos lærer Riisbøll. Nogle afsnit:

    “Lysabildskov skole var nok lidt særpræget på den måde, at der kun var een klasse, således at alle 7 årgange blev undervist i samme klasseværelse og af een lærer.

    Eftersom lærerne dengang oftest betragtede deres embede som en livsstilling, har mange børn i dette skoledistrikt kun kendt denne ene lærer, og selv om det så var en nok så dygtig lærer til de elementære fag, må jeg nok mene, at børn i dag med forskellige lærere fornemmer undervisningen på en bedre og mere varieret måde.”

    ”I sommerhalvåret begyndte de 5 ældste årgange kl. 7 om morgenen og var i skole til kl. 12 middag. Om vinteren mødtes først kl. 8 og til 11.30 hvor vi alle gik hjem for at spise middag, for så at møde igen fra 13 til 16.

    Kun onsdag og lørdag eftermiddag var vi fri. En fast regel var det også, at der var lidt færre timer for de små.

    De mest elementære ting fik vi grundigt lært, såsom retskrivning, regning, geografi og historie, – men til at give hjælp til de svage elever, tror jeg nok, nutidens lærere er bedre rustet.

    Undervisningen foregik på den måde, at P. H. Riisbøll om morgenen og efter frikvartererne gav et pift i en fløjte, mens han gik fra sin forstuedør til indgangsdøren til forstuen ved skolestuen. Hurtigt var vi på plads med de yngste årgange foran ved bænke, der var ikke så lidt mindre end de bagerste, hvor de ældste årgange havde plads.

    Ro i klassen var der med det samme, og var faget f.eks. regning, var vi inddelt på forskellige niveauer. Sådan også i dansk, hvor et hold havde skriveøvelser, et andet måske diktat og et tredje læsning.”

    ”Jeg tænker ofte på, hvilken oversigt over eleverne denne ene lærer skulle have, samt den tilrettelæggelse, det har krævet.

    Desuden mindes jeg ikke, at H. P. Riisbøll i min skoletid har haft en sygedag.”

    1. Til Inge Nissen.

      Tak for din kommentar.
      Jeg har redigeret personsiden og tilføjet nogle supplerende oplysninger.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918