Senest ændret den 16. januar 2019 12:51
Persondata
Født: 27/04-1892, Skodborg Mark, Skodborg Sogn
Død: 22/08-1914, Beauloye, Belgien
Uddannelse: –
Erhverv: Arbejder
Bopæl: Skodborg Mark, Skodborg
Hustru: Ugift
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Bror til Johannes Hansen Schultz (1889-1965), Morten Hansen Schultz (1894-1987) og Carl Jensen Schultz (1897-1972), der alle deltog i krigen
Militære løbebane før krigen
–
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet
Enhed(er): Garde-Regiment zu Fuss Nr. 5
Rang: Füsilier
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: –
Kilder
Dødsbiregistret Skodborg, LAA
Kirkebog, døde, Skodborg, LAA. Bagest i kirkebogen på liste over sognets faldne
Kirkebog, fødte, Skodborg, LAA
Mindeblad, LAA
Sammelakten des Gefallenen, Schottburg Standesamt, LAA
Mindesten, Skodborg Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus
Publikationer
–
Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot
Kommentar af Keld Mortensen
Den omtalte Karl Schultz kan jeg give jer nogle oplysninger om.
Han blev født d. 22. maj 1897 på Skudstrup Mark og døbt i Skodborg d. 18. juli samme år. Han blev som 19-årig indkaldt i 1916 og kom i foråret 1917 til Vestfronten ved Reims, hvor han blev involveret i nogle af de hidsige kampe her. Om sit første ophold i skyttegravene fortæller han: ”Vi var lige ved at gå ind i de franske stillinger. Alle hoppede fra granathul til granathul, og i hele fire timer var vi udsat for et kraftigt gasangreb. Da jeg endelig nåede ud af skyttegraven, havde jeg mistet både gevær og oppakning.” Senere kom han til et område nordøst for Reims. Han har bl. a. berettet om, hvorledes hans deling i den periode var isoleret i tre uger, og da hjælpen endelig nåede frem, var de kun 12 mand tilbage af de oprindelige 86. Her var det ikke nok at være en dygtig soldat for at overleve. Det krævede også en stor portion held.
Det er skæbnens ironi, at han kom til at kæmpe i netop det område, hvor hans storebror Morten havde kæmpet og var blevet taget til fange et års tid tidligere; men det vidste Karl givetvis ikke noget om.
Livet i skyttegravene var ikke bare hårdt på grund de krigsmæssige aktiviteter. Man levede her tæt sammen i kolde og fugtige jordhuler uden sanitære installationer af nogen art, plaget af lus, lopper og andet utøj, så her var alle muligheder for at pådrage sig alverdens sygdomme – og var én først blevet syg, så var der overhængende risiko for at smitte alle andre i nærheden. Dette skete også for Karl, og det var nok hans held. Han slap væk fra fronten og blev indlagt på lazaret – iflg. breve hjem til familien Lund, der boede på en gård i Fårkrog, og som havde sendt ham pakker, opholdt han sig i den periode i Charleville (mellem Namur, hvor hans bror Rasmus faldt i 1914, og Sommepy, hvor en anden bror, Morten, blev taget til fange. En 3. bror, Johannes, faldt i russisk krigsfangenskab.
Mens han rekreerede, gjorde han tjeneste som oppasser for en officer i Düsseldorf; men da han i september 1918 blev anset for at være rask nok til at komme til fronten igen, fik han orlov til at besøge forældrene – og benyttede efter at have fået sin bror Johannes’ godkendelse lejligheden til at gå over grænsen ved Kongeåen og tilslutte sig ”Nordarmeen”. Man kunne nemlig risikere, at tyskerne ville hævne sig på brødrene; men da de begge var i henholdsvis russisk og fransk krigsfangenskab, var de i sikkerhed for repressalier.
Ifølge datteren Carla Bundesens beskrivelse gemte han sig i to dage oppe på høloftet på en gård, hvor hans kæreste (og senere kone) så smuglede mad op til ham. Da han så endelig dristede sig til at gå over åen, afledte Karlas to morbrødre vagternes opmærksomhed ved at give dem æbler; men da han fløjtede som signal til, at han var kommet i sikkerhed på den anden side, stoppede ”fodringen” af gendarmerne.
Da han flygtede til Danmark, fik han arbejde på præstegården i Tirslund i nærheden af Brørup; men selv om krigen sluttede kort tid efter hans flugt, gik der et år, inden han kunne vende tilbage til Skodborg.
Efter at være blevet gift i 1923 boede han og konen ifølge folketællingen i 1925 en overgang hos – eller i nærheden af – sine forældre i Skodborgskov, inden han i 1926 købte Knagemøllen, som han ejede indtil 1946. Derefter var han i en periode forpagter af forsamlingshuset i Skodborg, indtil han og konen i 1951 Flyttede til Odense, hvor han boede resten af livet. Han døde d. 4. august 1972 i Odense og blev begravet i de ukendtes grav i Odense et eller andet sted.
M.v.h.
Keld Mortensen
Han faldt ikke ved Banloye, men iflg. den officielle dødsanmeldelse til personregistret i Skodborg ved Bauloye – hvilket sandsynligvis er en fejlskrivning for Beauloye, lidt nord for Namur i Belgien.
Iflg. samme dødsanmeldelse var hans erhverv ved indkaldelsen arbejdsmand (“Arbeiter”).
Dødsanmelsen (kopi fremsendt til René Rasmussen) bør vel egentlig også fremgå af kildeoversigten.
Keld,
tak for din rettelse og de supplerende oplysninger, som vi vil få lagt på nettet hurtigst muligt. Dødsanmeldelsen til personregistret skulle være det samme som det i kilderoversigten nævnte dødsbiregistre, med mindre der er tale om et bilag med dødsanmeldelse direkte fra den faldnes enhed. Lad os endelig vide, hvis du finder flere fejl eller har flere supplerende oplysninger.
mvh.
Martin Bo Nørregård
Som det fremgår af den beretning om sognets faldne, som jeg har sendt til René Rasmussen, så er der tale om en original meddelelse, sendt fra det prøjsiske indenrigsministerium til “Standesamt Schottburg”. Det findes på Landsarkivet i Aabenraa i arkivkasse nr. BE039 i en mappe med påtegnelsen “Sammelakten der Gefallenen”, som indeholder originale bilag og korrespondance ang. faldne, der på indkaldelsestidspunktet havde bopæl i Skodborg og Skrave sogne.
Disse bilag danner basis for indførslerne i døds-biregistret; men som regel medtages kun en del af informationerne – d.v.s. bilagene indeholder flere informationer end døds-biregistret, og det indeholder også en del “mellemregninger” i form af korrespondance
M.v.h.
Keld Mortensen
Keld,
tak for den uddybende oplysning, jeg har nu føjet den til kildeoversigten og glæder mig til der bliver tid til at få alle data med. Indledningsvis er vi dog nødt til at holde os til den nys indtastede database over de faldne, som i hovedsagen hviler på dødsbiregistrene. Bilagene er en rigtig fin kilde til de faldne, som jeg selv har arbejdet med for Haderslevs faldne jfr. Martin Bo Nørregård: Haderslev dødsregister som kilde til 1. verdenskrig, i: Haderslev Byhistoriske Arkiv – Årsskrift 2001, s. 19-28.
med venlig hilsen
Martin Bo Nørregård
Rasmus Lauesen Schultz havde 3 brødre: Johannes Hansen Schultz (1889-1965), Morten Hansen Schultz (1894-1987) og Carl Jensen Schultz (1897-1972), der alle deltog i krigen.