Schmidt, Christian Nicolai (1890-1975)

Senest ændret den 1. marts 2019 9:00

Persondata
Født:
18/09-1890, Aabenraa.
Død: 16/04-1975, Sønderborg.
Uddannelse: Politiet
Erhverv:  Kriminalassistent
Bopæl: Sønderborg
Hustru: Borgerligt viet 29/07-1922 i Løjt med Magdalene Bryld (født 17/08-1900; død 1960).
Magdalene Bryld var søster til Andreas Ludwig Bryld (død 07/12-1918).
Børn (før krigsafslutningen): –

Christian N. Schmidt sammen med sin yngre bror Bonnick Peter Schmidt (født 1901). De to korresponderede livligt under krigen. Foto i privateje.
Christian N. Schmidt sammen med sin yngre bror Bonnick Peter Schmidt (født 1901). De to korresponderede livligt under krigen. Foto i privateje.

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1911
Udtrådt: 1918
Enhed: 3. Beritt 3. Garde Train Bataillon, Königin Augusta
Rang: Feldwebel
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 1914
Udtrådt: 1918
Enhed: 4. Garde-Grenadier-Regiment Königin Augusta
Rang:  Vizefeldwebel (1918)
Andet:
Såret: Ja, slaget ved Marne, Frankrig. Blev ramt i venstre hånd.
Udmærkelser: Jernkorset 2. klasse, og Storhertugen af Badens tapperhedsmedalje i sølv.
Andet: Modtog en æressabel ”Zur Erinnerung an Meiner Dienstzeit” (i privateje).

Efter krigen
1922: Politibetjent i Tønder.
Landbetjent i Bylderup Bov, siden avanceret til 1.kriminalassistent ved Kriminalpolitiet i Sønderborg.
1936: Politibetjent i Sønderborg.

Medlem af DSK Sønderborg afdeling fra 1936 – se medlemskartotek.

Kilder
DSK, Sønderborg afdeling – medlemskartotek, LAA. (eksternt link, november 2016).
”Verlustlisten” (dateret 15/07-1918) opført som let såret.
Vielses-biregister, Løjt, LAA.
Oplysninger fra barnebarn, Astrid Højgaard, Aarhus.

Publikationer
Nævnt i artikel: ”- med ”flyvende division” i kreaturvogne til Galizien 1917” af Carl Rode, Sønderborg. Trykt i DSK Årbogen, 1969.
Upubliceret materiale feltpostbreve, beviser for dekorationer m.m. (i privateje)

Fotos
Foto af uniform, der har tilhørt Christian Nicolai Schmidt (Sønderborg Slot).
Foto af Christian N. Schmidt og broderen Bonnick Peter Schmidt (født 1901). (Foto i privateje).

Uddrag af oplysninger fra barnebarn Astrid Højgaard, Aalborg:

Min morfar opnåede rang af Feldwebel, han var i Kønigin Augustas Garde træn regimente. Var kyrassér i Berlin (Tempelhof) i 1911 i 3. Beritt der 3. Comp Garde Train Bataillon før krigen og blev så soldat og deltog både i slaget ved Marne, var i Belgien og også ved østfronten i Polen. Han deltog i stormningen af Riga. 

Uniform, der har tilhørt Christian Nicolai Schmidt (1890-1975). Findes på Sønderborg Slot.
Uniform, der har tilhørt Christian Nicolai Schmidt (1890-1975). Findes på Sønderborg Slot.

Ved vestfronten dekoreredes han med jernkorset samt storhertugen af Badens tapperhedsmedaille. Han hentede en af sine kammerater i pigtråden og blev derfor omtalt i dagsbefalingen. Han havde en paradesabel, som vidst nok blev givet på grund af tapperhed. I hvert fald viser incisionerne en kyrassér. Han blev benævnt Smukke Schmidt 🙂 af sine kammerater.

I krigens sidste måneder blev han “reddet” af sin overordnede løjtnant, som syntes, at han skulle ud af skyttegravene. Han blev derfor overflyttet til Cuxhaven, hvor han blev vagt på ubådsværftet. Det reddede sikkert hans liv, da de sidste måneder var forfærdelige.

Medens han var i krigen gjorde hans forlovede, som var krodatter fra Broager, det forbi. Vi har stadig de patetiske breve, han sendte hende om at han var i livsfare – ren følelsesmæssig afpresning, mener min mor. Heldigvis fandt han så min mormor, da han kom hjem og han blev gift med hende i 1922 (Magdalene Bryld). Hendes bror døde i øvrigt af tyfus uden at nå at affyre et eneste skud.

Umiddelbart efter fredsslutningen vidste han ikke, hvad han skulle give sig til, da slægtsgården var solgt. Han tog så til Berlin, hvor han blev politimand og var med til at bekæmpe opstanden (Rosa Luxembourg!) og han bevarede en indædt afsky for folkemængder.

Tilbage et år senere gik han ind i politiet og blev kriminalassistent.

Bortset fra at han mistede lillefingerens yderste led i slaget ved Marne, kom han fysisk hel hjem. Han havde mange mareridt og ville nok i dag være blevet tilbudt behandling for sine traumer.

Han måtte ikke fortælle om sine oplevelser for min mormor, men jeg fik alligevel lokket historien ud om, hvordan han reddede sin bataillon fra at sulte ved at nedlægge et vildsvin i Polen og hvordan hans overordnede officer tog hjørnetænderne på byttet.

Han var en enestående skytte og blev brugt som finskytte.

Hele min familie er dansksindet og i næste krig gik han selv og hans søn under jorden som modstandsfolk, men det er en anden og meget fascinerende historie.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918