Thode, Carl Theodor (1895-1986)

Senest ændret den 31. august 2023 13:02

Carl Theodor Thode (1895-1986) fotograferet 1915 i Schwerin. Original i privateje.
Carl Theodor Thode (1895-1986) fotograferet 1915 i Schwerin. Original i privateje.

Født: 13/07-1895, Grønnebæk, Jels sogn
Død: 27/05-1986, Sønderborg.
Uddannelse:
Erhverv: 1929: Postbud, Sønderborg. 1940 og 1944: Overpakmester, Sønderborg.
Bopæl: Grønnebæk, Jels sogn (i 1915). Sønderborg.
Hustru: 1. gang i Hamborg med Frida Marie Louise Charlotte Drechsler (1899-1937), og 2. gang med Elly (1914-2002).
Børn: 1 barn (født 1929).

Andet: Bror til Julius Ferdinand Thode (1892-1972), Antonius Marinus Thode (1893-1974) og Eduard Thode (1899-1967). Brødrene er omtalt i Carl Th. Thodes erindringer.

Fætter til Carl Theodor Ferdinand Thode (1892-1982).

Fætter til Theodor Carl Ferdinand Matthiesen (født 1887), Hugo Marquard Matthiesen (født 1889), Boy Matthiesen (født 1890), Fritz Matthiesen (1891-1915) og Eduard Rudolph Matthiesen (født 1897).

Svoger til Andreas Christesen Hundebøl (1882-1918), der blev hårdt såret 10/11-1918 og døde af sine kvæstelser 12/12-1918.

Militære løbebane før krigen
Ingen.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 12/05-1915
Udtrådt: november 1918
Enhed(er): Gardergrenadier-Regiment 89 (base i Schwerin),
Infanteri-Regiment 342, 12. kompagni,
Reserve-Infanteri-Regiment 61, 2. kompagni,
4. Schlesiske Infanteri-Regiment 157, 7. kompagni (Brieg).
Oppasser for den tyske stabslæge i Konstantinopel,
Bjergartilleriafdelingen (regiments- og kompagninr. ukendt) i Silberberg.
Rekrutteringsdepotet i Aleksinak
Rang: Menig
Såret: Træfning på Østfronten 18. august 1915 (var ifølge ”Verlustlisten” da ved Infanteri-Regiment 342, 12 Kompagni = IR342/12).
Udmærkelser:
Jernkorset.
Andet:

Efter krigen
Carl Theodor Thode var 1929 postbud i  Sønderborg.
I 1940 og 1944 var han Overpakmester i Sønderborg.

Omtale af Carl Theodor Thode (1895-1986) , trykt i Det danske Post- og Telegrafvæsen, 1933.

Kilder
Fødsels-biregister, Jels, LAA.
Kirkebog, Jels, LAA.
Verlustlisten (dateret 15/11-1915) som såret.
Kirkebog, Sønderborg kirkebog, LAA.
Døds-biregister, Sønderborg, LAA.
Folketælling 1930, Sønderborg, RA
Folketælling 1940, Sønderborg, RA
DK-Gravsten.dk
”Erindringer fra 1. Verdenskrig 1914-1918”, LAA.

Andet: Nedskrevne erindringer, private.

Publikationer
Afsked fra Posttjenesten efter 43 års god tjeneste“, Flensborg Avis, 31/07-1962.

Hovedperson i romanen THODE af Jakob Brodersen (Forlaget Radius, 2016)

thode-510x762

Læs mere om bogen på: http://www.forlagetradius.dk/project/jakob-brodersen-thode-forudbestil-til-1-juli/ (eksternt link, juli 2016)

Carl Theodor Thodes krigserindringer, nedskrevet 1974 (pdf).

Fotos
Foto ca. 1915 fra tiden som rekrut i Schwerin.
Foto i privateje.

6 tanker om “Thode, Carl Theodor (1895-1986)”

  1. I bogen FRA VERDENSKRIG TIL BORGERKRIG – ØSTFRONTEN 1914-1624 SET MED DANSKE ØJNE nævnes Carl Thode på side 197. Her står der, at han i august 1916 var i Infanterie-Regiment Nr. 147, som kom til østfronten efter at have deltaget i slaget ved Somme.

  2. Oplysningerne om bogen Thode, skrevet af Jakob Brodersen, trænger vist til en opdatering.

    Linket til forlaget Radius ovenfor på personsiden fører måske til forlaget, men ikke til noget om bogen.

    Bogen Thode blev ved udgivelsen i 2016 omtalt her på ‘StoreKrig’:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/sommerferielaesning-thode-en-roman-af-jakob-brodersen/
    Heller ikke her fører linket til forlagets hjemmeside til noget brugbart.

    Boghandelen Saxo oplyser på
    https://www.saxo.com/dk/thode_jakob-brodersen_epub_9788711923023
    om bogen som en E-bog, udgivet 28-06-2018 af forlaget Lindhardt og Ringhof (‘et selskab i Egmont’).
    På denne side er der et link til en læseprøve, som er ganske lang. Bogen har et forord af lektor Jørn Buch.
    Under anmeldelser står: “Underholdning, man bliver klogere af”, Fyens Stiftstidende, 4 af 6 stjerner.

    https://bog.nu/titler/thode-jakob-brodersen oplyser om anmeldelsen i Fyens Stiftstidende:
    Anmeldt af Per Storm Madsen 2016.08.12.
    (Per Storm Madsen er journalist).
    Link til anmeldelsen:
    https://fyens.dk/artikel/s%C3%B8nderjyde-i-krig-b%C3%B8ger-erindringer-fra-f%C3%B8rste-verdenskrig-omskrevet-til-roman-er-underholdning-man-bliver-klogere-af
    “Sønderjyde i krig bøger Erindringer fra Første Verdenskrig omskrevet til roman er underholdning, man bliver klogere af”.
    Artiklen er ‘låst’. Kun for abonnenter. Eller mod 69 kr/md.

    1. Til Erik Sommer.

      Tak for din kommentar.
      Det er uoverskueligt at skulle rette links til eksterne kilder / oplysninger / omtaler på personsiderne. Derfor står der ofte – som i dette tilfælde – “Eksternt link, juli 2016”. Links ændres jævnligt og derfor angives tidspunktet for det virksomme link.

      De frivillige prioriterer arbejdet med personsiderne frem for at bruge tid på at rette links. Der er pt. over 12.000 personsider og der er ikke frivillige kræfter til at gennemgå disse for evt. fejl i links.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  3. Til Hanne C. Christensen.

    Tak for din kommentar. Jeg giver dig ret. Det er uoverkommeligt at rette gamle links.
    Det er bedre at arbejde med personsiderne, herunder at oprette nye.
    Men af og til kan det krible i mine fingre, alligevel at bidrage med en opdatering af ting, jeg støder på.
    Lige nu arbejder jeg på en kommentar til en anden i slægten Thode. Og jeg tog omvejen via bogen Thode.

    Så min kommentar om bogen er ikke tænkt som en kritik af manglende opdatering. Eller som en opfordring til at andre kunne hjælpe med opdatering.
    Samtidig mener jeg dog, at litteratur og litteraturlister (bibliografier) kan være lidt vigtigere end så meget andet, og at litteraturlister i et vist omfang gerne må være lidt ajour. Men alt er jo det muliges kunst.

    – – –
    Nu hvor jeg skriver dette, har jeg kigget efter StoreKrigs litteraturliste, for sådan en eksisterer. Man starter i menuen øverst på hjemmesiden:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/listerlitteraturlinks/
    Med: “LISTER, LINKS & LITTERATUR. SENEST ÆNDRET DEN 4. APRIL 2018”

    Her kan man gå videre til
    “Litteraturliste med links til digitaliseret materiale (foreløbig)”:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/listerlitteraturlinks/litteratur/
    Med: “LITTERATUR. SENEST ÆNDRET DEN 6. OKTOBER 2022
    Tematisk ordnede lister over i hovedsagen digitaliseret/scannet litteratur, der omhandler Sønderjylland og Første Verdenskrig.”

    På denne side klikker man på de små trekanter.
    Når man ‘vender’ trekanten på linien ‘Soldaterbreve, krigserindringer og soldaterbiografier’ kommer listen frem. Startende med ‘DSK-årbøger 1941-1972’ og derefter med selve boglisten, sorteret alfabetisk efter forfatternes efternavne. En lang og nyttig liste.
    Jakob Brodersens bog Thode er dog endnu ikke kommet med.

    Jeg medgiver, at det også er ret uoverkommeligt at holde den liste ved lige.

    – – –
    I øvrigt blev bogen Thode også nævnt i en ‘dagens nyhed’ i august 2017:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/saertilbud-thode-til-halv-pris-99-kr/
    “Nu kan du købe den anmelderroste roman “Thode” til halv pris.”
    “Da rettighederne til Thode nu overgår fra Forlaget Radius til Lindhardt & Ringhof, har du mulighed for at erhverve …”

    Der nævnes om anmeldelser:
    https://bogrummet.dk/boganmeldelser/thode-af-jakob-brodersen/
    Ulla Weishaupt skrev: “En på en gang smuk og gruopvækkende bog.” Bogen blev dengang i 2014 udgivet af Forlaget ‘Books on Demand’.

    https://empey.dk/?p=876
    Empey anmelder, skrevet af Mads-Peder W. Søby: “Thode er helt sikkert velskrevet og meget vedkommende”.

    Flensborg Avis:
    22. september 2016, side 4: Bogudgivelse: En sønderjyde i krig.
    31. december 2016, side 18: Bogtip, skrevet af Hans Christian Davidsen: Hvem ejer en krig ? “I nedtonet realisme beskriver bogen krigens rædsler, dens …”
    25. oktober 2018, hele side 18: Dansk litteratur om Første Verdenskrig: Romanen Thode nævnes kort.

    1. Hej Erik
      Mange tak for din altid oplysende og grundige kommentarer. Mht. litteraturlister, så vil jeg også gerne henvise til de fine lister, som Peter Weber og Knud Madsen har lavet for hhv. Aabenraa og Tønder kommuner lige her: https://denstorekrig1914-1918.dk/steder/
      Vi mangler stadig for Sønderborg og Haderslev, men endnu har ingen (pensioneret bibliotekar eller lignende) meldt sig til opgaven 🙂 Denne side lever som bekendt af frivillige bidrag, så hvis nogen har lyst og evne til at sammenstille lignende lister for Haderslev og Sønderborg, skal de endelig ikke holde sig tilbage. Og den, der tager små skridt, kommer jo også frem til sidst.
      Mht. scannet litteratur, så kan vi af ophavsretlige grunde ikke lægge ret mange scanninger af bøger og artikler op. Vi linker i hovedsagen til allerede scannet litteratur og lægger helst kun ældre udgivelser op (over 70-75 år siden trykning).
      Nu, hvor Slægtsforskernes Bibliotek scanner så mange Sønderjysk Månedsskrift (og Tidsskrift.dk har scannet Sønderjyske Årbøger), vil det jo være oplagt at linke til dem. Men nogen skal jo gøre det. Og ingen af os har tid til det, og da slet ikke lige nu, da vi er ved at forberede den store kommende udstilling i Søndeborg.
      mvh
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918