Senest ændret den 24. september 2020 11:26
Persondata
Født: 31/08-1881, Gl. Ladegård, Hammelev Sogn
Død: 13/05-1916, Toftlund
Uddannelse: –
Erhverv: Bauunternehmer
Bopæl: Toftlund, Toftlund Sogn
Hustru: Gift 1907 med Mette Marie Petersen (1885-1955), der 1921 var jordemoder i Toftlund
Børn (før krigsafslutningen): Efterlod sig 4 børn, født 1907-1913
Militære løbebane før krigen
–
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 05/08-1914
Udtrådt: Faldet. Blev syg på 10ende dagen under orlov hjemme og døde 2 dage senere
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86, 5. Kompagnie
Rang: Landwehrmann, Gemeiner
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Han blev begravet 19/05-1916 på Toftlund Kirkegård med militære ærestegn
Efterladtesag E-01669 er en ansøgning om forældrerente til Niels Andersen Boe, der var bosat i Toftlund Sogn
Kilder
Dødsbiregisteret, Toftlund, LAA
Kirkebog, døde, Toftlund, LAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-00858 og E-01669
Mindetavle, Toftlund Kirke
Marselisborg Monumentet, Aarhus
Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk
Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot
Indlæg 16. maj 1916 i Ribe Stiftstidende:
Død hjemme på orlov.
Bygmester Boe fra Toftlund, der har været hjemme på en 8 dages orlov og skulle have været afsted igen i lørdags, blev i fredags pludselig syg, så at lægen gav ordre til, at han skulle blive hjemme. I lørdags forværredes sygdommen, og hen på dagen afgik Boe ved døden. Han har i den sidste tid været med i kampene ved Verdun.
Øvrige oplysninger: Bygmester Anders Boe havde en virksomhed i rigtig god gænge, da han blev indkaldt, straks krigen brød ud i august 1914. Han var vellidt og virksom og havde løst adskillige byggeopgaver i byen. Blandt andet havde han i 1909 bygget Villa Solhjem på Koldingvej 16, hvor han selv boede. Herrestedgade 2 opførte han i 1911.
Da Anders Boe blev indkaldt, havde han i længere tid haft problemer med helbredet. Der var tegn på sukkersyge, og det var en særdeles alvorlig diagnose på den tid. Sygdommen friholdt ikke Anders Boe for fronten, men han var ofte syg og tilbragte 8 af de 21 måneder, han var indkaldt, på lazaret.
Han lå på lazaret i lang tid både i Brüssel og i St. Quentin. Det varede meget længe, før Anders Boe fik orlov, og han mente ifølge sin kone Mette Marie Boe, at han ville have større chance for orlov, hvis han ikke sygemeldte sig. Det holdt stik.
Efter at have deltaget i kampene ved Verdun, hvor han var overflyttet til en anden enhed, var Anders Boe hjemme på 8 dages orlov i maj 1916.
Krigen havde taget hårdt på ham, så i familien forlød det, at han overvejede at gå over grænsen til Danmark for at undgå at komme tilbage til fronten. Han blev imidlertid syg, og lægen blev tilkaldt den 13.05.1916. Det blev konstateret, at der var blødninger i maven, feber og betændelse i bugspytkirtelen. Doktor Johansen sendte besked til enheden ved fronten, at Anders Boe var syg og ikke kunne rejse. Samme dag døde han af sin sygdom.
Begravelsen fandt sted under stor deltagelse. En afdeling soldater fra Arnum bar kisten fra hjemmet til kirken, og militærmusikken fra Skærbæk spillede koraler. Det blev en alvorlig og stemningsfuld jordfæstelse, som det refereres i Hejmdal.
Anders Boes unge enke stod nu alene med 4 børn, som hun skulle forsørge. Mette Marie Boe, som blev kaldt Meta, besluttede sig for tage en jordemoderuddannelse i Kiel. Hun fik hjælp af en fond til at gennemføre uddannelsen og lånte 2000 kr. af sin svigerfar. De fire børn blev placeret hos familie rundt om i Nordslesvig og i Danmark, mens uddannelsen stod på.
Fru Boe fik sin uddannelse i 1919, og fra 1924 var hun jordemoder i Toftlund. Hun tog imod de fleste af byens børn fra 1924 til midten af 1955, hvor hun døde.
Mette Marie Boe måtte søge mange gange for at få mandens lidelse anerkendt som en krigsskade. Det varede adskillige år, før hendes ansøgning gik igennem. Hun havde en lang korrespondance med Invalidenævnet. Da børnene var i den alder, hvor de skulle til at have en uddannelse, søgte hun Invalidenævnet om et rente- og afdragsfrit lån, så hun kunne støtte børnene. Hun skrev ikke uden stolthed, at en datter var student, de to drenge havde taget realeksamen og havde henholdsvis en håndværkeruddannelse og en konstruktøruddannelse, og den yngste datter var på realskole.
Anders Boe havde også taget sig af sin gamle far Andreas Boe, der ved sønnens død blev boende hos familien. Han fik tildelt forsørgelsespension fra den danske stat, fordi sønnen havde påtaget sig forsørgelsen af ham. De 2000 kr., han havde lånt svigerdatteren, udgjorde hele hans formue og var lige ved at forhindre, at han fik pension. Det lykkedes ham dog at overbevise Invalidenævnet om, at pengene blev lånt rentefrit ud for sidenhen at sikre selvforsørgelse for Meta Boe.
