Officerer blev traditionelt hentet fra samfundets overklasse. Det var karrieresoldater der i mange tilfælde skulle leve op til en familietradition. I Danmark anlagde mange officerer som del af officerstitlen frem til første halvdel af 1800-tallet et tysk-inspireret ”von” til sit navn. Det var et modefænomen da man ville ikke stå tilbage for der mange preussiske officerer i dansk tjeneste, der rent faktisk var landadelige og dermed med rette brugte ”von” (=fra). Dette ”von” var personligt, men efterfølgende fulgte det officers-børnene næsten automatisk, men dog uretmæssigt, i kirkebøgerne.

Underofficer er en militær officerskategori mellem officer, mandskab og mandskabstjenestegraderne. Mellem menige og underofficerer findes i en del lande underofficerer med mindre ansvar, kortere uddannelse og lavere status. Det er underofficererne som normalt giver direkte ordrer til mandskabet om hvad der skal gøres. Internationalt ses underofficererne ofte som “arméens rygrad” og står for basiskompetence, rutine og stabilitet delvis i modsætning til officerserhvervet , som er mere karrierebetonet. Underofficererne rekrutteres ofte fra mandskabet og deler således deres sociale tilhørsforhold.
I Tyskland, og specielt Preussen, var officersstanden næsten udelukkende forbeholdt den omfangsrige adel.

Du kan finde en komplet liste over alle tjenestegrader inklusive forkortelser her (eksternt link)

I den tyske hær anvendtes som i andre lande, forskellige stjerner og knapper og påsyede snore. Alt efter antal, farve placering og materiale angav de tjenestegraden. Man anvendte yderligere den såkaldte ”Portepee” som gradstegn til specielt underofficererne. Det er en fast knyttet kvast påsat skæftet til bajonet eller ryttersabel. I Danmark anvendes den stadig i regimenter med ceremoniuniformer, hvor mandskab og befalingsmænd bruger sabel. (Livgarden og Gardehusarerne) Den angiver dog ikke rang som sådan.

Mandskab Schützen, Füsiliere, Grenadiere, Jäger, Musketiere, Dragoner, Husaren, Kürassiere, Ulanen, Kanoniere usw. (Soldater i Gardeenheder havde betegnelsen Garde-Füsilier, Garde-Grenadier o.s.v.) Betegnelsen var udelukkende historisk betinget. Den havde ingen umiddelbar betydning og de bar ingen speciel afmærkning.

Gefreiter havde på begge kravespejle en våbenknap. (Den må ikke forveksles med sergeantens knap, der var større.) Obergefreiter fandtes kun i Fussartillerie (kyst- og fæstningsartilleriet). Han bar sergeantknappen og underofficerskvast på bajonet eller ryttersabel.

Einjährig-Freiwillige (Et-årsfrivillig) bar en snoet uldsnor i landesfarver langs randen af skulderklappen. (F.eks. Preussen sort/hvid og Bayern hvid/blå)

Kapitulanten (flere-års frivillig) bar en smal uldbort i landesfarver langs skulderstroppens syning, samt kvast på bajonet eller sabel svarende til sergeant/unterroffizier.

Einjährig-Freiwillige og Kapitulanten var ingen tjenestegrad, men betegnelse på frivillige værnepligtige. De tilhørende snore og kvaster blev bibeholdt ved eventuelt avancement.

Unteroffiziere ohne Portepee Unteroffizier og Oberjäger (Jägertruppe) bar en sølv- eller guldtresse langs randen af kraven og langs ærmeopslaget. Endvidere bar de en kvast i landesfarver på bajonet eller ryttersabel.

Sergeant. Sergeanten bar Unteroffizier mærker samt sergeantknappen med præget landevåben(f.eks. Preussen / ørn eller Bayern / løve).
I den Kejserlige hær rangerede sergeanten efter Portepee-underofficeren og stod mellem korporal/unteroffizier og Vizefeldwebel. En Unteroffizier kunne først efter 5½ tjenesteår forfremmes til Sergeant. Sergeant var ikke en karriere tjenestegrad mellem Unteroffizier og Vizefeldwebel; Normalt blev kun fagligt personel med lange tjenestetider udnævnt til sergeant ( Sanitäts-Sergeant, Instruktør (Ausbilder) eller Korporalschaftsführer (Korporalskabsfører)). Et Infanteriregiment var normeret med ca. 48 faste Sergeanten.)

Fähnriche, (før 1. Januar 1899 Portepee-Fähnriche) bar afmærkning som Unteroffizier og herudover Portepee på sidevåben samt Officerskokarde på hovedbeklædningen.
Fähnriche var kandidat til en officerskarriere
Man begyndte karrieren som Fahnenjunker) (jf. dansk fenrik=fanebærer)  i almindelig mandskabsuniform. Efter at have bestået Fähnrichs eksamen (Fähnrichsprüfung) og efter mindst seks måneders tjeneste fulgte udnævnelsen fra Fahnenjunker til (Portepee-) Fähnriche. Nu anlagdes underofficersuniform, men med samme distinktioner. Efter bestået officersprøve (Offiziersprüfung) fik han ret til at bære officers sidevåben (kårde, sabel, pistol); Samtidig rykkede han op i Unteroffizier med Portepee klassen. (Kaldet ”Degen-Fähnrich“ = “kårde-fenrik”)

Unterofficer med Portepee Vizefeldwebel und Vizewachtmeister bar sergeantens store knap og samtidig officerssidevåben med portepee i mandskabsgehæng, officersknapper og officerskokarde på hovedbeklædningen.

(Portepee-)Fähnriche (“Degen-Fähnriche“) bar afmærkning som Vizefeldwebel, dog uden tresser og sergeantknap på kraven. Endvidere bar han officerssidevåben, officersfrakke med mandskabsskulderklapper og officerskokarden på hoved-beklædningen.

Feldwebel/Wachtmeister bar gradstegn for Vizefeldwebel. Siden 1889 bar kompaniefeldwebel (Stabs Feldwebel) to smalle tresser af snoet metaltråd over ærmeopslaget.

Offizier-stellvertreter bar gradstegn for Vizefeldwebel, men havde en Metaltresse om skulderklappen og bar officershovedbeklædning.
Graden var en krigsudnævnelse uden bestalling.

Fra 1893 kom med den nyligt indførte Litewka jakken brugen af vinkeltresser. I stedet for den sædvanlige tjenestegradstegn (Dienstgradabzeichen) blev den opad åbne vinkel på vestre overarm for korporal og sergent som følger:
– Korporal: en stof vinkel;
– Underofficer: En vinkel af metaltresser
– Sergeant: to vinkler, den ydre af metal tresser og den inderste en
stof vinkel
– Vizefeldwebel: To vikler af metaltresser
– Feldwebel: Tre vikler af metaltresser

Startende fra 1915 blev disse gradstegn også båret på feltjakke M/15.

Officerer
Officererne havde forskellige skulderklapper der i kombination med udformning og placering af stjerner angav tjenestegraden.
Til gallabrug brugte man endvidere epauletter af forskellig udformning men med samme besætning af stjerner som skulderstroppen.

Subalternoffiziere:
Feldwebellieutenant: Bar skulderklapper for Lieutenant med gradstegn for Vicefeldwebel påsat .

Lieutetnant (før 1. januar 1899 Second-Lieutenant) bar skulderklapper af otte sammensatte sølv snore.
Galla: Epauletter uden frynser og stjerner.

Oberlieutenant (tidligere Premierløjtnant) bar løjtnant skulderklapper med kvadratisk guldstjerne stående på spidsen.
Galla: Epauletter uden frynser, men med en kvadratisk stjerne stående på spidsen.

Hauptleute:
Hauptmann (vd hæren) og Rittmeister (ved kavaleri og train) bar lieutenants gradstegn med med to guldstjerner.
Galla: Lieutenants epaulletter med to stjerner.

Stabsofficerer:
– Major: uden stjerne
– Oberstleutnant: En guldstjerne
– Oberst: to guldstjerner
Galla: Stabsofficererne havde på epauletternes rand smalle frynser af sølvsnore og samme stjerner som ovenfor nævnt.

Generalklassen:
Generalklassen bar brede skulderklapper af brede snoede guld og sølvsnore.

– Generalmajor: Ingen stjerne – Generalleutnant: En stjerne
– General der Infanterie, Kavallerie oder Artillerie: To stjerner
– Generaloberst: Tre stjerner er sat sammen i pyramideform
– Generaloberst med Generalfeldmarschall rang: 4 stjerner ordnet
kvadratisk.
– Generalfeldmarschall: To krydsede marschallstave

Endvidere havde de generals kravespejle på tjenesteuniformen

Galla: Generalklassens epauletter havde brede frynser (såkaldte Kantillen), lavet af sølv- og guldtråde. Generaloberst med rang af feltmarskal var en personlig honorære titel.
Han svarede til den hidtil tillagte honorære rang Generaloberst med feltmarskals karakter.