Marne 1914

Slaget ved Marne (fransk: Première Bataille de la Marne, også kendt som Miraklet ved Marne) var Første Verdenskrig større slag fra den 5. til den12. september 1914. Det resulterede i en allieret sejr mod den tyske hær. Det var kulminationen på den tyske fremrykning ind i Frankrig, forfølgelsen af de allierede hære efter grænseslagene fra den 7. august til den 13. september. Kampe der havde nået den østlige udkant af Paris. Et modangreb med seks franske armeer og Det Britiske Ekspeditionskorps (BEF) langs Marne-floden, tvang den kejserlige tyske hær til at trække sig tilbage mod nord-vest, hvilket fører til slaget ved Aisne (6. september – 1. oktober) og kapløbet mod havet “Race to the Sea” (17 september – 19 oktober). Slaget ved Marne var en sejr for de allierede. Ikke alene bremsede det den tyske fremtykning, men også Schlieffenplanens forudsatte hurtige nedkæmpelse af den franske hær blev forhindret. Her blev scenen sat for de følgende fire års skyttegravskrig på Vestfronten.

Battle_of_the_Marne_-_Map
Slaget ved Marne 1914

Fra den 26. august 1914 dannede general Joffre en ny hær ved hjælp af nye reserve divisioner og afdelinger taget fra Lorraine. Denne overførsel af tropper fra øst til vest blev udført lige bag forreste linje, i midten af et slag, ved hjælp af over 300 tog. Denne nye sjette arme var forbundet med BEF venstre fløj, vest for Marne fra Meaux på Pontoise, nord for Paris. Overførslen af ​​styrker fra øst til det franske centrum og venstre fløj fortsatte gennem 10. sep-tember, i alt tyve divisioner og tre kavaleri divisioner.

Fransk_infanteri_1914
Fransk infanteri 1914

Magtbalancen mellem den tyske højrefløj og den allierede venstre fløj ændrede sig nu til fordel for de allierede. Da den tyske 1. armé og 2. armé nærmede Paris, begyndte de at dreje mod syd-øst, væk fra Paris. Dermed forsøgte de at indeslutte den venstre flanke af den retirerende franske hær, men udsatte samtidig deres egen højre flanke for de allierede. Den 3. september blev Joffre opmærksom på de tyske hæres stillinger.. Den 4. september planlagde han at standse den franske og britiske tilbagetrækning og angribe den tyske højre flanke med sin egen sjette armé (150.000 mand) og
BEF (70.000 mand).
Angrebet blev fastsat til at begynde om morgenen den 6. september. De franske styrker mod øst skulle modstå tyske angreb mellem Verdun og Toul og modvirke en omgående tysk bevægelse mod forsvaret syd for Nancy fra nord. 6. og 7. arme blev forstærket af tungt artilleri fra Metz og angreb igen den 4. september langs Mosel. Slaget ved Marne bestod af tre større slag.
– Slaget om Ourcq (Bataille de l’Ourcq), 5–9 September.
– Slaget om de to Morin (Bataille des Deux Morins), 6–11-September.
– Slaget om Saint-Gond Marsken (Bataille des Marais de Saint-Gond), Herudover var der et stort antal lokale kampe.

Ved starten af ​​krigen havde begge sider troen på en kort krig. Men begge sider blev skuffet. Slaget ved Marne var den anden store slag på Vestfronten efter slaget om grænserne og en af ​​de vigtigste begivenheder i krigen. De tyske armeer kunne ikke som forudsat i Schlieffenplanen besejre de allierede afgørende i Frankrig, den tyske hær besatte en god del af det nordlige Frankrig samt det meste af Belgien. Efter slaget ved Marne de tyske hære trak sig op til 90 km tilbage og mistede tabte 11,717 fanger, 30 kanoner og 100 maskingeværer til den franske hær og 3.500 fanger til briterne før den nåede Aisne. Med det tyske tilbagetog sluttede deres håb om at presse den franske tilbage over linien Verdun-Marne-Paris og vinde en hurtig sejr. Dette var det sidste bevægelige slag inden flere års skyttegravskrig.

German_soldiers_Battle_of_Marne_WWI
Tysk infanteri 1914

Slagets største betydning var at Schlieffenplanen ikke blev gennemført, hvilket tvang tyskerne til dentofrontskrig med både Frankrig og Rusland som von Schlieffen havde frygtet. Slaget ved Marne var det første skal hvor recognoceringsfly spillede en afgørende rolle ved at afsløre svage punkter i de tyske stillinger.

Tabstallende er meget varierende på grund af utilstrækkelige opgørelsessystemer, den opgjorte periode og det valgte kampområde, men et konservativtr estimat på ca. 400.000 dræbte, sårede og savnede på begge sider på Marnefronten i løbet af september 1914 er ikke urealistisk.

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918