Håndvåben

Senest ændret den 1. oktober 2016 10:17

Hovedbevæbningen for infanteriet var i alle hære et gevær med flere skud i magasinet, en kaliber på mellem 6,5 og 8 mm og en effektiv rækkevidde på 400-600 meter. Selvom bajonetangrebenes tid var forbi, hørte bajonetten stadig med til udrustningen.

Håndgranater fandtes kun i større omfang i den tyske hær i 1915 blev snart udbredt til alle hære, da granaterne var meget velegnede over korte afstande i skyttegravskrigen.

Flammekasteren blev første gang brugt af Tyskland i foråret 1915.

Det var ikke et standard infanterivåben, idet de var organiseret i særlige flammekasterenheder og derfra udlånt til infanterienhederne. Flammekasteren vandt dog ikke større udbredelse.

Pistoler

Læs en samtidig anmeldelse af officerernes pistoler her.

Tyske håndvåben:

Mehrladegewehr Model Mauser 98 fra 1898 (forkortet G98, Gew 98 eller M98) var grundlæggende det tyske infanterivåben gennem verdenskrigen, med lidt mindre ændringer faktisk helt op til 1935. Ammunitionen lå i laderammer med 5 patroner. Det var en ret kraftig ammunition kaliber 7,92 mm. Skudhastighed op til 15 skud/min og effektiv skudafstand 500 meter. Geværets visér gik op til 2000 meter.

Mauser_98
Mehrladegewehr Model Mauser 98

Bajonet:
Til Gewehr 98 hørte oprindelig Seitengewehr 98 bayonet. I slutningen af 1905 blev den erstattet af den mere praktiske Seitengewehr 98/05, med 370 mm klinge. Mod slutningen af WW1 indførtes Seitengewehr 84/98 med 250 mm. klinge. Dette var en økonomisk beslutning og samtidig havde de lange bajonetter vist sig upraktiske i de snævre skyttegrave. Model 84/98 var standard mange år frem.

98_05
Seitengewehr 98/05

 

C&Rsenal præsneterer det tyske Mauser G98 gevær

BBC’s Dan Snow sammenligner Mauser G98 og Lee-Enfield Mk III:

Håndgranat:
Stavhåndgranaten Model 24 Stielhandgranate blev indført i 1915 og gennem krigen blev den omdesignet, udviklet og forbedret. Bl.a. blev den forsynet med friktionstænder der var helt speciel for tyske håndgranater.
Inden granaten blev kastet, skulle en snor der løb fra detonatoren ned gennem skaftet, trækkes ud.
Granaten havde herefter en 5 sekunders forsinkelse. Den havde mere end chok effekt ved trykbølgen end en antipersoneleffekt som f.eks. de engelske Mills der fragmenterede i et antal dele.
Der fandtes flere typer tyske håndgranater, bl.a. Eier-granate og Diskus-granate.

Stav_granat_M_24
Model 24 Stielhandgranate

Engelske håndvåben:
Short Magazine Lee-Enfield Mk. III var standardvåben for commonwealth-landene under 1. verdenskrig. Det var Kaliber 7,62 mm. (kaliber 303). Geværet havde et magasin med laderammer med 5 patroner isat. Skudvidde ca. 1800 meter, effektivt skudvidde dog knap det halve.

Lee-Enfield_Mk_III
Lee-Enfield_Mk_III

Bajonet:
Enfield P1907 eller P07. Den havde oprindeligt en parerbøjle der blev fjernet fra 1913.
Klingelængde 432 mm

Enfield Pattern 1907
Enfield P07

BBC’s Dan Snow præsenterer Mauser G98 og Lee-Enfield Mk III:

Håndgranat:
Mills Bomb. Indført i 1915. Det var kun fort tid den blev kaldt ”Bomb” Herefter blev den betegnet som ”grenade”. Granaten vejede 765 gram. Den havde 7 sekunders forsinkelse. I løbet af krigen kom 3 typer, No. 5 og No. 23 og No. 36.
Rillerne var ikke lavet til fragmentation, men udelukkende til at sikre et godt greb om granaten.
No. 23 var modificeret så den kunne skydes af sted med riffel og No. 36 kunne skydes ud med en granatstol.
Mills No. 36 kunne kastes ca. 30 meter, men sikkerhedsafstanden var 90 meter. No. 36 kunne med granatstol skydes ca. 150 meter væk.

Mills_No_5_MK_1
Mills No. 5 Mk. 1

Amerikanske håndvåben (US)
United States Rifle, kaliber .30-06, Model 1903 Springfield 7,62 mm. var det amerikanske standardvåben. Den havde et magasin til 5 skud, isat en laderamme. Skudhastighed 10-15 skud/min. Skudvidde 2000 meter, dog er den effektive skudafstand kun 900 meter.

Springfield_USA_30-06_M1903
Springfield 30-06 M1903

Bajonet:
Til Springfield 30.06 geværet hørte en knivbajonet M/1905 med bladlængde 406 mm.

US_bajonet_M-1903
US bajonet M1903

Håndgranater:
Ved Amerikas indtræden i krigen manglede de egen producerede håndgranater. De brugte i stor udstrækning den engelske Mills eller den franske F1. Med inspiration fra F1 granaten udviklede Amerika MK1 granaten. Den havde dog nogle tændingsproblemer og blev hurtigt tilbagekaldt.  Den erstattedes af en mere driftssikker MK2.

Digital StillCamera
US MK1

Franske håndvåben:
Fusil Modèle 1886, også kendt som Fusil Mle 1886 M9,3 var den franske hærs standardvåben: Kaliber 8 mm og indført 1887. Den har et 8-skuds rørmagasin, men kan ydermere have en patron i transportsystemet og en i kammeret. Den var det første gevær i verden til at bruge røgfrit krudt.
Den havde en skudvidde på 1800 meter, dog kun en effektiv skudvidde på 400 meter.

Lebel_1886
Fusil Mle 1886 M93

Bajonet
Lebel Bajonet 1886, med kældenavnet “Rosalie” blandt de franske tropper. Klingelængde 521 mm. Klingen havde ry for at knække ved større belastning.

Lebel bajonet 1886

C&Rsenal Channel forklarer og demonstrerer det franske gevær.

Håndgranat
F1 blev sat i masseproduktion i 1915. Den første (Fusante No.1) dukkede op i maj, men i begrænset mængde. Den var inspireret af erfaringerne fra de første krigsmåneder. Den skuffede dog, idet den sjældent delte sig i mere en 10 fragmenter på trods af den var konstrueret til at dele sig i 38.

F1_håndgranat
F1 håndgranat

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918