Senest ændret den 23. oktober 2019 19:35

Persondata
Født: 13/11-1891, Broager sogn.
Død: 26/04-1948, Statshospitalet, Sønderborg.
Begravet på Sønderborg nye kirkegård.
Uddannelse: Bødkerlære.
Erhverv: Bødkersvend
Bopæl: Før krigen Sønderborg; flere steder i Tyskland.
Efter krigen Løngang 6, st., Sønderborg
Hustru (efter krigsafslutningen): Gift i 1923 med Meta Jørgensen.
Børn (efter krigsafslutningen): 2 døtre

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1912
Udtrådt: Direkte fra værnepligt til krigstjeneste sommeren 1914
Enhed: Infanterie-Regiment 163, 12 Kompagnie.
Rang:  –
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Direkte fra værnepligt til krigstjeneste sommeren 1914
Udtrådt: Taget til fange 02/11-1914. Til Aurillac.
Enhed(er): Infanterie-Regiment 163
Rang: –
Såret: Af skud i benet, invalid.
Udmærkelser: –
Andet:-

Efter krigen
Bødkermester i Sønderborg.

Kilder
Dødsbiregister, Sønderborg, RAA. (Eksternt link, oktober 2019).

Kirkebog, Sønderborg sogn, RAA. (Eksternt link, oktober 2019).

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937

Fotos
–

Uddrag af Aurillac-Bogen 1937:
Født d. 13. November 1891 i Broager, hvor Faderen havde en Bødkerforretning.

Indtil mit 15. Aar var jeg i Broager, hvorefter vi flyttede til Sønderborg, hvor jeg blev konfirmeret. Jeg kom i Bødkerlære hos min Fader, og efter udstaaet Læretid arbejdede jeg flere Steder i Nordslesvig og Tyskland.

I 1912 blev jeg indkaldt til Militærtjeneste ved I. R. 12/163 i Lockstedter Lager.

Ved Krigens Udbrud laa Regimentet først i Angel; senere var jeg en Tid i Frøslev, og derfra gik det til Louvain i Belgien. V i havde flere Træfninger i Belgien, men mine Krigsminder bryder jeg mig ikke om at fortælle om.

Under Kampene ved Arras blev jeg saaret den 31. Oktober 1914. Jeg havde faaet et Skudsaar i det ene Ben og laa i to Døgn mellem de franske og tyske Skyttegrave. Franskmændene, der havde set mig, gjorde alt muligt for at faa mig over til sig. Den 2. November kom jeg i Fangenskab; Franskmændene forbandt mig og var i alle Maader gode ved mig, saa jeg følte mig tryg og i Sikkerhed. Jeg kom derefter paa et Hospital i Limoges og laa efterhaanden paa flere Hospitaler dér; overalt havde jeg det saa godt, som om jeg havde været én af deres egne. Jeg er Krigsinvalid.

Først i Juni 1915 kom jeg til Aurillac, hvor den »Gamle« (Sergent Boulanger) spurgte: De er da ikke Tysker, lille Johannes? Det kunde vi nemt blive enige om, og da jeg tilmed havde sat alle de udvortes Tegn derpaa til, saa havde jeg ingen Vanskeligheder med at blive optaget i Lejren. Meget af Tiden var jeg paa Hospitalerne, hvor jeg jo havde det godt. Jeg lærte at fælde Træer, save Brænde, spise Ost og drikke Vin samt at ryge Tobak.

Vaabenstilstandsdagen deltog jeg i Festlighederne i Lejrens Storstue. Jeg kom hjem over København med første Transport fra Aurillac, — det blev vel nok en gyngende Hjemrejse; det Hav og den Tur glemmer jeg aldrig. I København modtoges vi af Venner og Bekendte; Modtagelsen blev langt mere storslaaet, end vi i Fangelejren havde gaaet og udmalet os den. — Min Fader og Moder hentede mig i Faaborg, hvorfra vi saa sammen med mange Kammerater fulgtes ad til Sønderborg. Da vi fra Skibet saa, at man inde paa Land havde forberedt en festlig Modtagelse for os, stemte vi i med »Der er et yndigt Land«.

Efter Hjemkomsten gjaldt det om at faa Værktøjet til at passe i Haanden igen, og det var ikke saa svært. Jeg er nu Bødkermester og leverer en stor Del af Smørdritlerne til Mejerierne paa Als. Jeg blev gift i 1923; vi har 2 Børn, begge Piger.

For nogle Aar siden var jeg i Belgien og Frankrig paa en Tur, »Jydske Tidende « havde arrangeret til Krigsskuepladsen og Paris. Og i September Maaned i Aar deltog jeg i Fællesturen til Aurillac; denne sidste Tur blev en Oplevelse, jeg altid vil mindes med Glæde, og jeg beder alle, der har bidraget til dens Gennemførelse, modtage min Tak. — Skulde der igen engang byde sig en Lejlighed til at gense Aurillac og Auvergne, vil jeg med Glæde være med igen.