Schmidt, Christian (1884-)

Senest ændret den 1. marts 2019 8:48

Persondata
Født:
26, februar 1884 i Ragebøl, Dybbøl sogn.
Død:
Uddannelse: Maskinisteksamen
Erhverv: Landbrug; sømand; maskinist
Bopæl: Efter krigen København
Hustru: Ja
Børn (efter krigsafslutningen): 1 søn

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1906
Udtrådt: 1908
Enhed: Infanteri, Danzig (Gdańsk); marine
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 2. august 1914
Udtrådt: Taget til fange 28. januar 1915. Til Aurillac.
Enhed(er): 4. Matrosregiment
Rang:
Såret: I skulderen, lazaret
Udmærkelser:
Andet:

Efter krigen
Maskinpasser

Kilder
Aurillac-Bogen 1936

Publikationer

Fotos

Født d. 26. Februar 1884 i Ragebøl, hvor Faderen var Maskinist.

Fra min tidligste Ungdom var jeg beskæftiget ved Landbruget forskellige Steder, senere sejlede jeg og tog Maskinisteksamen i Kiel i 1914. Jeg aftjente min Værnepligt fra 1906—08 ved Infanteriet i Danzig, men blev senere overskrevet til Marinen.

Den 2. August 1914 blev jeg indkaldt til 4. Matros-Reg. og kom den 11. December 1914 til Fronten i Flandern. Den 2. Januar 1915 blev jeg saaret i højre Skulder og kom paa Lazaret i Mittelcherche ved Ostende i 14 Dage. Ved en Forpostfægtning mod Marokkanere den 28. Januar 1915 ved Mundingen af Yser Kanalen blev jeg taget til Fange.

Jeg kom i Fangelejr i Dunkerque, derefter i Tours og senere i Aurillac, hvortil jeg ankom den 16. Juli 1917 og havde nogle Vanskeligheder, inden »den Gamle« lod mig komme ind. løvrigt blev Modtagelsen god. Havde det været daarligt de andre Steder, hvor jeg havde været, saa blev det godt her. I Retning af Arbejde prøvede jeg lidt af hvert — bedst var det hos Bønderne.

Der var ingen Fest paa Vaabenstilstandsdagen, hvor jeg var. Jeg kom hjem over København den 31. Marts 1919. Vi havde daarligt Vejr paa Hjemturen, men Glæden over at komme hjem bar jo op. — Min Familie hjemme havde det ret godt, men jeg mistede en Broder og to Fætre i Krigen. I 1919 blev jeg opereret i mit gamle Saar i Skulderen, som nu er helt i Orden.

Da jeg vor kommen hjem, fik jeg forskelligt Arbejde og fik mit eget Hjem i 1921. Vi har en Søn paa 10 Aar. Jeg er nu Maskinpasser paa Københavns Militærhospital, en Stilling, jeg har haft siden 1. Marts 1925.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918