Rossen, Christian Jessen (1887-1953)

Senest ændret den 9. august 2021 15:13

Persondata
Født: 18/12-1887, Bov Mark, Burkal sogn.
Død: 16/06-1953, Gram sogn.
Uddannelse: Murerlære, på valsen
Erhverv:
Bopæl: Efter krigen Gram
Hustru (efter krigsafslutningen): Gift med Gunder Kirstine Oster.
Børn (efter krigsafslutningen): 3

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt:
Enhed:  –
Rang:  –
Andet: Var ikke indkaldt til militærtjeneste.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 02/11- 1915
Udtrådt: Taget til fange 04/09-1916. Til Aurillac.
Enhed(er): Infanterie-Regiment 86, 12 Kompagnie
Rang:
Såret: –
Udmærkelser:
Andet:

Efter krigen
Murermester i Gram.

Kilder
Kirkebog, Burkal sogn, RAA.
Kirkebog, Gram sogn, RAA.
Folketælling Bjolderup 1921. Link.

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936.

DSK Årbøger, 1953. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer. I Årbogen angives navnet som “Christian Bossen”.

Fotos

Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 18. December 1887 paa Bov Mark (Tønder Amt), hvor min Fader var Arbejdsmand.

Efter endt Skoletid lærte jeg Murerhaandværket, og, som Skik var dengang, tog jeg paa Rejse, tildels til Fods, gennem en Del af Tyskland. Særlig Rhinegnen var jo yndet.

Jeg har ikke været aktiv Soldat, men under Krigen kunde de bruge alle. Jeg blev taget og indkaldtes til I. R. 12/86 i Slesvig den 2. November 1915. Først i Februar 16 kom jeg til Fronten i Frankrig, først til Champagne og et Par Maaneder senere til Somme. Der lærte jeg Krigen at kende, men havde dog det Held ret hurtigt at komme i Fangenskab. Det skete den 4. September ved Somme. Min Deling laa i forreste Linie. Jeg var dog ved Provianteringen og kunde holde mig noget tilbage Men efter 5 Dages Kamp fik vi Ordre til at blive derude, og Dagen efter stormede Franskmændene. Angrebet var ventet, men trætte som vi jo var, overraskede det os alligevel fuldstændigt.

Vi passerede forskellige Samlelejre. Endelig blev der spurgt, om der var Nordslesvigere iblandt. Jeg meldte mig og kom til Aurillac først i Oktober 16.

Madspørgsmaalet var efterhaanden blevet et meget vigtigt Spørgsmaal under Krigen for sultne Soldater. Hvad giver det ude hos Bønderne, spurgte vi, da vi var kommet til Aurillac. Vi fik til Svar, at Flæsk og Ost var der nok af, og det syntes vi var glimrende. Jeg kom saa paa Landet og var mest hos Bønderne, særlig mindes jeg Fermoles og Thiézac Mølle. Alt i alt har jeg haft det godt.

Da Vaabenstilstanden kom, blev Folk helt ude af sig selv og kyssede hinanden paa Gaden. En raabte »Tysker« efter mig, men dertil bemærkede en anden: »Han har vist heller ikke villet Krigen.« Jeg kom med Skib hjem over Odense, hvor vi fik en festlig Modtagelse. Fra Ankomsten herhjemme mindes jeg særlig de tomme Butikker og de forhutlede Jernbanevogne med ituslaaede Ruder.

Jeg var Ungkarl dengang. Senere er jeg blevet gift og vi har nu 3 Børn i Alderen 14, 11 og 4 Aar. For 10 Aar siden begyndte jeg sammen med en anden Bygmester en selvstændig Virksomhed her i Gram. Nej, jeg har ikke været i Frankrig siden, jeg mangler bare de nødvendige Kontanter dertil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918