Senest ændret den 1. marts 2019 13:49
Persondata
Født: 05/08-1876, Lunding, Sønder Starup sogn.
Død: efter 1935
Uddannelse:
Erhverv: Teglværk, banearbejde, jordarbejde, malkerøgter
Bopæl: Før krigen Øsby (plejeforældre). Efter krigen Marstrup
Hustru (før krigsafslutningen): Ja
Børn (før krigsafslutningen): Ja (før/efter krigsafslutningen): i alt 4 sønner, 1 datter
Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: juli 1915
Udtrådt: Taget til fange ”under Tilbagetoget” 1918. Til Aurillac.
Enhed(er): R 84 (i juli 1915).
Infanterie-Regiment 465, 7 kompagnie (i 1918).
Rang: –
Såret: Af granatsplint i benet, lazaret
Udmærkelser: –
Andet:
Efter krigen
Grusgravsarbejder; invalid
Kilder
Opført i “Verlustlisten” (dateret 05/04-1919) som savnet. Ifølge denne lister ved IR465.
Aurillac-Bogen 1936
Publikationer
–
Fotos
–
Født d. 5. August 1876 i Lunding, hvor Faderen var Arbejdsmand.
Da min Moder døde tidligt, kom jeg som Plejesøn i Huset hos Bager Ridell, Øsby. Siden mit 17. Aar har jeg arbejdet paa Teglværk, ved Bane- og Jordarbejde og som Malkerøgter. Jeg har ikke været aktiv Soldat, men indkaldtes i Juli 1915 til Reg 84 i Slesvig. Der var jeg i 4 Uger og kom saa til et Rekrut-Depot i Beveloe i Belgien. Jeg kom tidligt til Fronten i Rusland, hvilket jeg kan takke min Feldwebel for. Jeg vilde ikke lade være med at skrive Dansk til min Kone, og saa var jeg en »Hetzer«, der skulde til Fronten.
Senere kom jeg til Frankrig og blev under Tilbagetoget i 1918 saaret i venstre Ben af en Granatsplint og toges til Fange. Jeg laa 4 Maaneder paa Lazaret i Chartres og senere i Mixte sydvest for Paris. Da det hed sig, at Danskerne skulde sendes til Danmark, kom jeg ud af Sengen og op i Lejren og sendtes saa til Aurillac, hvortil jeg sammen med 6 andre ankom 4 Uger før Hjemsendelsen. Overløjtnanten dér var meget omsorgsfuld overfor mig, da jeg var saaret. Vi havde det godt dér; jeg husker endnu vor Morgentur i Gaarden og Klosterkirken lige ved Lejren.
Vaabenstilstandsdagen var jeg paa Lazarettet i Chartres. Om Middagen Kl. 12 blev der afskudt Kanonsalut for Freden. Jeg kom hjem med Skib til Vejle i Juli 19. Vi havde haardt Vejr over Nordsøen og maatte gaa gennem Kielerkanalen. Modtagelsen i Danmark var meget hjertelig, men mest var den dog, da jeg naaede hjem til Hustru og Børn. Da jeg var blevet Krigsinvalid og endnu var saa daarlig, at jeg ikke kunde gaa, hentede min Hustru mig paa Banegaarden i Haderslev, men jeg kunde næsten ikke kende hende. De havde været rationeret hjemme, men havde dog holdt Modet oppe.
De to første Aar efter Hjemkomsten kunde jeg ikke arbejde. Vi fik købt et gammelt Hus med stor Have, hvor jeg kunde gaa og pysle. Senere tog jeg fat i en Grusgrav, hvorved jeg har været beskæftiget siden, og det er gaaet rigtig godt. Min Hustru og jeg har haft et lykkeligt Hjem. Vi har fire Drenge og en Pige; de er nu alle gift paa nær en af Sønnerne, der arbejder ved Bønderne i Nærheden af os.