Johansen, Adolf Kristian (1896-1959)

Senest ændret den 30. december 2022 19:20

Persondata
Født: 12/05-1896, Forballum, Mjolden sogn.
Død: 10/03-1959, Mjolden sogn.
Begravet 13/03-1959 på Mjolden sogns kirkegård.
Uddannelse: Vester Vedsted Efterskole og derefter i halvandet år på Ulleruplund ved Skærbæk.
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Før og efter krigen Forballum, Mjolden sogn.
Hustru: Gift efter 1929 med Signe Mathilde Svendsen (født 1902).
Børn (efter krigsafslutningen): 1 datter.

Andet: Bror til Hans Brorsen Johansen (1889-1944).

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session i 1915.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 02/11-1915

Udtrådt: 09/04-1919.
Enhed(er): 2 Ersatz-Bataillon, Regiment 84, Husum (i november 1915).
Rang:
Uddannet som: Infanterist.
Særlig tjeneste: –
Såret: Ja, 1917.
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 12/05-1917) som ”leicht verwundet, bei der Truppe”, senere (dateret 17/06-1917) som savnet og sidste gang (dateret 24/08-1917) som ”bisher vermisst, in Gefangenschaft”. Alle 3 gange opført under efternavnet ”Johannsen”.
Opholdt sig 01/10-1918 i ”Frankrig”. (Kilde: Folketælling 1921).

Var ifølge kartotekskort over krigsfanger fransk krigsfange i Frankrig og kom med St. Thomas til Danmark via København.

Adolf Kr. Johansen blev taget til fange 04/05-1917 og kan til krigsfangelejren i Aurillac, Frankrig.

Efter krigen
Flyttede 1920 fra Mjolden sogn til Ullerup, Skærbæk sogn, hvor han 1921 var tjenestekarl.

Overtog 1926 gården i Forballum, Mjolden sogn, med 26 ha. land. I 1944 var der 36 ha. land til gården.

Medlem af DSK – Døstrup afdeling.

Kilder
Fødselsbiregister, Mjolden, RAA. Født den 12/05-1895 og navngivet ”Adolf Kristian Johansen”.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Tønder Landråd, årgang 1896, Medolden, Rigsarkivet.  (Eksternt link, november 2022).

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet. (Eksternt link, november 2022).

Sønderjyske lægdsruller (1920-1920). Udskrivningskredsen for Sønderjylland. Rigsarkivet Aabenraa. Indført under bogstav S (= årgang 1920), fødselsår 1896, lægdsnummer 201 (= Mjolden).

Folketælling 01/02-1921, Skærbæk sogn, Ullerup. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Mjolden sogn, Forballum Hybjerg. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Mjolden sogn, Mjolden. Rigsarkivet. Var da ugift.

Kirkebog, Mjolden sogn, RAA.

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937.

Mindeværket Danske Landmænd, bind 4, Tønder amt, Nationalt Forlag, 1944.

DSK Årbøger, 1959. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer.

Fotos
Ja

Uddrag af Aurillac-Bogen, 1937:
Født d. 5. Maj 1896 i Forballum, Døstrup Sogn, hvor Forældrene var Gaardmandsfolk.

Jeg er opvokset i mit Hjem og konfirmeret i Mjolden Kirke. Vinteren 1911-12 var jeg paa Vester Vedsted Efterskole og derefter i halvandet Aar paa Ulleruplund ved Skærbæk. I de følgende Aar var jeg hjemme hos mine Forældre, indtil jeg den 2. November 1915 blev indkaldt til militær Uddannelse ved Ers. Batl. 2. Komp., I. R. 84 i Husum.

1. Juni 1916 kom jeg til Verdunfronten til Højde 304, hvor jeg bl. a. deltog i Kampene den 29. Juni og 2. Juli. Den 4. September kom Regimentet til Fort Douaumont og den 5. November til St. Mihiel Præsteskoven, hvor vi laa til Paasken 1917. Da blev v i flyttet til Reims. Under et fransk Angreb den 4. Maj 1917 udfor Fort Brimont faldt jeg usaaret i Fangenskab sammen med ca. 2000 Tyskere. De første 14 Dage af Fangenskabet var jeg i en Teltlejr ca. 15 km bagved Fronten, senere førtes vi til Orléans, hvor de Dansktalende blev noteret op og den 29. Maj sendt til Aurillac. A f 40 Mand, der blev sendt dertil, viste det sig, at kun 16 kunde Dansk. De blev dér.

Jeg var meget glad for at komme til Aurillac, hvor vi fik en god Modtagelse. Efter faa Dages Ophold i Lejren kom jeg paa Landet, til Byen Vitrac, hvor vi kort efter begyndte at slaa Græs, og derefter gik det fra Sted til Sted. Vort Hold, der, som de fleste andre, bestod af 5 Mand, kaldtes Peter Ehlerts Hold. V i boede i Skolen og gik saa hver Dag paa Arbejde hos Bønderne, hvor v i jo fik Kosten; om Søndagen spiste vi paa Byens Hotel. Jeg har arbejdet i 6 Kommuner og i alt haft 61 forskellige Pladser; enkelte Steder var vi kun én Dag. Vaabenstilstandsdagen fejrede jeg paa en Gaard oppe i Bjergene i Lavigerie ved St. Flour. Efter Hjemkomsten har jeg, saa godt jeg kunde, skrevet til Manden, Monsieur Mory, som jeg ogsaa har haft Brev fra igen.

Jeg kom hjem over København og rejste efter Modtagelsesfestlighederne dér hjem til Sønderjylland over Ribe, hvor min Broder, der kort forinden va r vendt hjem fra russisk Krigsfangenskab, hentede mig. Jeg blev i mit Hjem den første Tid, senere blev jeg angrebet af Gigtfeber, der var en Følge af Krigen. Da jeg blev rask, var jeg i 3½ Aar Bestyrer paa en Gaard i Vintim. Min Broder har nu min Fødegaard, medens jeg i 1925 overtog en Ejendom i min Fødeby. I 1931 blev jeg g ift med Signe Svendsen fra Mosebøl; vi har en lille Pige paa 1½ Aar.

Jeg har ikke været i Frankrig siden Hjemkomsten; Lyst til en Tur derned mangler jeg ikke, men derimod Tid og Penge dertil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918