Senest ændret den 27. november 2018 15:51

Persondata
Født: 23/01-1890, Hostrupskov pr. Ensted
Død: 09/10-1993
Begravet på Ensted sogns kirkegård.
Uddannelse: Ved landbruget og på Aabenraa Landbrugsskole 1907-1908.
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Før og efter krigen Hostrupskov, Ensted sogn.
Hustru (efter krigsafslutningen): Gift 1920 med Anna Helene Lauritzen.
Børn (efter krigsafslutningen): 1 søn

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1912
Udtrådt: Direkte fra værnepligt til krigstjeneste 8. august 1914
Enhed: I.R. 75, Bremen
Rang:  –
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 08/08-1914
Udtrådt: Taget til fange på lazaret 09/09-1914.
Til Marokko, siden Aurillac.
Frigivet til Tyskland i november 1918 (efter udveksling med franske i tysk krigsfangenskab).
Enhed(er):  Infanterie-Regiment 75, 3 Kompagnie.
Rang: Musketier (oktober 1914).
Såret: I hovedet af geværkugle, lazaret; krigsinvalid
Udmærkelser: –
Andet: Opført i “Verluslisten” (dateret 21/10-1914) som såret.  Opført i “Verluslisten” (dateret 18/05-1915) som “bisher verwundet, in Gefangenschaft” og sidste gang (dateret 10/12-1918) som “aus Gefangenschaft zurück”.

Efter krigen
Overtog 1920 slægtsgården “Felsbæk Teglværk”, der da havde et jordtilliggende på 46 Tdr. land.

1943 Landvæsenskommisær for Aabenraa Amt.

Kilder
Kirkebog, Ensted sogn, LAA.

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937.

Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 2, Sønderborg og Aabenraa amter, Nationalt Forlag, 1943.

Fotos
–

Uddrag af Aurillac-Bogen, 1937:

Født d. 23. Januar 1890 i Hostrupskov, Ensted Sogn, hvor Forældrene var Gaardmandsfolk.

Efter min Konfirmation var jeg hjemme i to A ar; de følgende to Somre havde jeg Plads ved Landbruget og besøgte Landbrugsskolen i Aabenraa om Vinteren. Da min Moder var Enke, turde hun ikke sende mig til Danmark. Efter at have været ude i de to Aar kom jeg hjem for at passe Gaarden, og i Efteraaret 1912 blev jeg indkaldt som Soldat ved I. R. 75 i Bremen.

Jeg aftjente min Værnepligt paa andet Aar, da Krigen udbrød. Den 8. August rykkede vi fra Aachen ind i Belgien; den 18. August var jeg med i Slaget ved Tirlemont og den 23. August ved Mons. I Marneslaget den 6. September 1914 blev jeg under Fremrykningen ved Esternay saaret i Hovedet af en Geværkugle. Jeg arbejdede mig hen til et Slot, hvor der var Forbindingsplads. Efter at være blevet forbunden kom jeg den følgende Morgen med en Sanitetskolonne til Montmirail. Men da Franskmændene nærmede sig, blev der den 7. September om Aftenen givet Ordre til, at alle de Saarede, som var i Stand dertil, skulde gaa længere tilbage. Jeg kom derved tilbage til Chateau-Thierry, hvor jeg den 8. September blev indlagt paa et Lazaret. Dér overgav den tyske Læge os til Franskmændene den 9. September. — Efter en Operation i Næsen et Par efter Krigen er jeg blevet anerkendt som Krigsinvalid.

Som Krigsfange kom jeg temmelig vidt omkring. Fra Chateau-Thierry blev vi først transporteret til Bordeaux; efter et Ophold paa en Kaserne dér kom jeg til St. Jean Pied de Port og senere til den lille franske Atlanterhavsø Ile d’Oléron. En Tid derefter kom jeg igen til Bordeaux og førtes derfra med en Transport Krigsfanger til Casablanca i Marokko, hvor vi arbejdede ved Vejanlæg forskellige Steder. I Efteraaret 1915 kom jeg sammen med de Sønderjyder, der var dér, tilbage til Frankrig. Det var en meget smuk Tur gennem Gibraltarstrædet til Marseille. Søen var helt rolig, og vi faa Sønderjyder, der var med, fik Lov at opholde os paa Dækket. Fra Marseille fortsattes Turen med Jernbane til Aurillac, hvor vi ankom sidst i Oktober 1915. Jeg var med paa den første Transport, der kom fra Marokko; allerede længe forinden havde jeg modtaget Breve fra Danmark; Lejrkommandanten spurgte mig derfor, om jeg var dansk; dertil svarede jeg, at vor Landsdel havde været dansk indtil 1864. Han spurgte saa, om jeg ønskede at komme tilbage til Frankrig, hvilket jeg naturligvis gerne vilde; men det blev, som allerede nævnt, Efteraar, inden det skete.

I Aurillac traf jeg straks Bekendte, hvoriblandt flere Landsmænd, jeg havde været sammen med i andre Lejre. Det meste af Vinteren 1915— 16 opholdt jeg mig i Depotet, idet jeg efter Opholdet i Afrika led af Klimafeber. Det var rart i Aurillac den Gang, da Pastor Jensen var kommen dertil. I Foraaret kom jeg med et større Hold til Clermont-Ferrand, hvor vi byggede Barakker til et Hospital. Her havde jeg det godt — ogsaa naar jeg var syg. Da Høhøsten begyndte, kom vi tilbage til Aurillac, og jeg kom ud til Bønderne for at slaa Græs, hvilket jeg, der er Landmand, snart kom efter. Det gav en god Kost og rigelig Vin, som sikkert var medvirkende til, at Klimafeberen efterhaanden tog af.

Min Hjemrejse foregik over Svejts og Tyskland, idet jeg var blandt de Krigs fanger, som udveksledes med franske Krigsfanger i Tyskland. Den 9. November 1918 ankom v i til Konstanz og blev her modtaget af en tysk General, som holdt en Tale til os. — Under de urolige Forhold, der var i Tyskland i disse Dage, vilde jeg ikke skrive hjem; min Ankomst var derfor ikke ventet; Overraskelsen og Gensynsglæden blev derved saa meget større.

I Efteraaret 1920 overtog jeg min Fædrenegaard, som jeg stadig har. Jeg blev gift samme Efteraar. Vi har en Søn paa 16 Aar.

Jeg deltog i Aurillac-Foreningens Frankrigstur sidste Sommer og var paa mange af de Steder, hvor jeg havde været i Krigsaarene. Bl. a. besøgte jeg en Familie i St. Simon, hos hvem jeg havde været helt alene i næsten et Aar. De blev meget glade og overrasket ved at se mig. To Sønner, der den Gang var i Hjemmet, var begge blevet gift; den yngste var hjemme, medens den ældste havde en Forretning i Nærheden af Aurillac. Det blev en ualmindelig smuk og fornøjelig Tur, og vi fik overalt en meget venlig og hjertelig Modtagelse. Jeg vil gerne hermed rette en Tak til Den sønderjyske Fond for dens Tilskud til Rejsen.