Senest ændret den 17. marts 2019 19:17
Persondata
Født: 09/01-1894 i Kær, Ulkebøl sogn.
Død: 06/04-1977 (ifølge DSK)
Uddannelse: Murerlære, på valsen
Erhverv: Murersvend
Bopæl: Efter krigen Kastanjeallé 38, Sønderborg
Hustru (efter krigsafslutningen): Ja
Børn (efter krigsafslutningen): 2 døtre, 1 søn
Militære løbebane før krigen
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 05/05-1915
Udtrådt: Taget til fange 5. juli 1916. Til Aurillac.
Enhed(er): II. Rekrutdepot E. II; II Ers. 63, komp. 2; I.R. 23, komp. 5
Rang: –
Såret: I benet, på lazaret; i lungen af skud, i hånden, i skulderen af granatsplint, krigsinvalid
Udmærkelser: –
Andet:
Efter krigen
Kontorist, Sønderborg Amt; vaskeriejer
Kilder
Aurillac-Bogen 1937 Link til medlemsliste
Medlem af DSK Sønderborg afdeling: 1940 Link til DSK
Kirkebog Ulkebøl, fødte: 09/01-1894, Christen Christensen, søn af forpagter Christen Christensen og hustru Cathrine Marie f. Petersen i Kjaer.
Publikationer
–
Fotos
–
Uddrag af Aurillac-Bogen, 1937:
Født d. 9. Januar 1894 i Kær ved Sønderborg, hvor Faderen var Murer.
Efter min Konfirmation kom jeg i Murerlære i Sønderborg. Da je g havde udlært, rejste je g fra 1912— 14 som farende Svend i Tyskland og havde Arbejde i mange af de største Byer dernede; ogsaa i Svejts opholdt je g mig et Par Maaneder og var her Medlem af den Skandinaviske Klub. Jeg gennemvandrede hele Svejts til Fods fra By til By. Da Krigen udbrød, arbejdede jeg i Sønderborg.
Min militære Uddannelse fik je g ved II. Rekrut-Depot E. II i Haderslev, hvortil je g blev indkaldt den 5. Maj 1915. 3— 4 Maaneder senere kom jeg til Fronten i Rusland, men allerede den 22. September 1915 blev jeg i Slaget ved Pinsk saaret i det ene Ben. Mit Ophold i Rusland blev derfor kun kort. Jeg kom med Lazarettog til Schrimm i Posen, men opnaaede noget senere Tilladelse til at blive overført til Sønderborg. Her kom jeg til at ligge i Forsamlingshuset, der jo var taget i Brug som Lazaret under Krigen. Det var en dejlig Tid, hvor je g kunde modtage Besøg hver Dag.
Den 28. December kom jeg til Grotkau til 2/II Ers. 63, hvorfra jeg den 6. Marts 1916 blev sendt til Vestfronten og tildelt 5. Komp. I. R. 23. I Kampene ved Somme blev je g saaret den 2. Juli 1916. Jeg havde faaet et Lungeskud, havde faaet højre Haand læderet og var endvidere blevet ramt af en Granatsplint i venstre Skulder. Sommeslaget var det værste, jeg endnu havde været med til. Tre lange Dage laa jeg uden at blive forbundet; saa blev je g hentet af to franske Sanitetssoldater og fik den første Forbinding i en Understand. Gennem en Løbegrav blev jeg baaret hen til en Bil og førtes saa sammen med 5 andre Saarede, hvoriblandt nogle var Franskmænd, til Feltlazarettet. Senere blev jeg flyttet til et Hospital i St. Lo. Jeg er Krigsinvalid med 40 pCt. Invaliditet.
I December 1916 blev jeg fra Hospitalet i St. Lo ført til Krigsfangelejren i Dinan, og derfra blev jeg under Bevogtning af 2 Mand sendt til Aurillac, hvor jeg ankom den 23. Februar 1917. Jeg blev modtaget af Sergent Boulanger, og i Løbet af kun 10 Minutter var jeg inde i Lejren og fik her en god Modtagelse af mine Landsmænd, som straks gav mig Navneforandring til Treogtyve. Jeg var lige fyldt 23 Aar, var fra Regiment 23 og ankom til Aurillac den 23 Februar — tilmed var der flere i Lejren af samme borgerlige Navn som jeg, og som gennem deres Ophold dér havde mere Anciennitet, medens jeg jo var ny paa Stedet. Paa Grund af mine Saar kunde jeg ikke arbejde hos Bønderne og blev derfor hele T iden i Lejren, hvor jeg forrettede forskellige Tjenester.
Vaabenstilstandsdagen var en stor Festdag i Lejren, og den fejredes paa tilbørlig Maade ved et Glas Vin. Jeg kom hjem over Odense, hvor Ankomsten fandt. Sted den 13. April. Efter 3 Festdage dér fortsattes Hjemrejsen over Faaborg med Skib til Sønderborg, hvor mine Forældre var mødt for at tage imod mig. Hjemme var der pyntet med Guirlander og Blomster; det blev en Modtagelse, som jeg aldrig vil glemme.
Tiden senere er forløbet godt for mig. Jeg fik straks Ansættelse ved Kontorarbejde paa Udligningskassen for Sønderborg Amt. I 1921 blev jeg gift, og vi har nu 3 Børn, 2 Piger og 1 Dreng. Samme Aar, vi holdt Bryllup, købte vi et Vaskeri i lejede Lokaler i Sønderborg, og 5 Aar senere byggede v i en Ejendom, hvor vi stadig driver Vaskeri.
Da jeg hele Tiden var i Lejren, har jeg ikke haft Forbindelse med Franskmændene, men det har altid været mit Ønske at besøge Frankrig igen og da navnlig Aurillac. Dette Ønske fik jeg — takket være et Tilskud fra Den sønderjyske Fond — opfyldt sidste Sommer; alle de mange smukke Oplevelser og Minder, vi tog med os hjem fra denne Tur, vil aldrig udslettes af min Erindring.