Persondata
Født: 28/05-1885 i Gl. Haderslev
Død: 21/10-1951 i Haderslev
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru: Inger Kirstine f. Felthaus
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af vaskeriejer Heinrich Jacob Max Runge og hustru Andreas Christiane f. Sørensen. Bror til Heinrich Oskar Runge (1883-1914) og Christian Max Runge (1879-1934).

Militær løbebane før krigen
–

Militær løbebane under krigen
Indtrådt: 29/07-1914 til marinen
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet:

Tyske tabsliste:

Efter krigen
Tømrermester i Haderslev, Storegade 78.

Kilder
Personregister Gl. Haderslev, fødte 1885. Link.
Personregister Haderslev, døde 1951. Link.
Alfabetiske lister, Haderslev 1885. Link.
Folketælling Haderslev, Storegade 78. Link.

Publikationer
–

Fotos
–

Jydske Tidende tirsdag den 1. august 1939 (Ekstra Nummer)

Med Marinerne i Stillingskrig i Belgien.
Allerede den 29. juli blev jeg indkaldt til Kiel og derfra sendt til Fort Stosch ved Labø ved Kiel, fortæller Tømrermester Marius Runge, Haderslev, der under Krigen var genindkaldt til Marinen. Efter en Måneds Tid blev jeg udtaget til en Transport til Konstantinopel, men da jeg havde hustru og Barn, gjorde jeg Indsigelse og slap for at komme af Sted.

Men den 3. september gik det så til Vestfronten. Jeg glemmer ikke Turen gennem Tyskland; på alle Banegårde beværtedes vi med Chokolade og Smørrebrød, og vi overdængedes med Gaver, som om der ikke var Bund i Beholdningerne. Ved Løwen (Louvain) mærkede vi første Gang Krigen, idet vi måtte ud af Toget og søge Flyverdækning. Fra Lüttich (Liege) gik Fremmarchen mod Antwerpen. Alle Byer var rømmede, men der var nok af Mad og Vin, som vi kunne gøre as til Gode med på Fremmarchen. Men trist var det at se de lange Tog af Civilister, som vi mødte på Vejene. Det var lutter Gamle, Syge og Born. På de belgiske Trillebøre førte de deres Ejendele med sig, så mange af dem, son de kunne transportere, alt under Kontrol af den tyske Hærledelse.

Den 9. oktober kom vi til Antwerpen og indkvarteredes i en Skole. Derfra gik vi ind i Stillingskrigen; jeg var først i 2½ år ved Marine-Infanteriet og senere ved Kystartilleriet ved de store, nye Værker, som Tyskerne byggede helt oppe ved Kanalen. Efterhånden blev det mere sløjt med Kosten, men af og til kaprede Tyskerne en hollandsk Damper med Flæsk og Ost og andre Levnedsmidler. Det var Marinen, der kaprede Damperne, og det var mit indtryk, at det også var os ved Marinen, der fik Gavn af det.

Vi var også en Overgang sendt ned til Somme, Lille og Ypern, men vi kom altid tilbage igen.

Det sidste Årstid var jeg artilleri-tømrer. Vi gik om Natten ud og reparerede Artilleri-Stillingerne, Men når vi begyndte at hamre, overdængedes vi i Reglen med Trommeild, så vi skyndsomst måtte gå tilbage. Senere blev jeg artilleri-tømrer ved „Hertha-Batteriet”, 28 cm Skibs-Panserkanon.

Hjem gennem Belgien till Fods.
Ja, man har naturligvis døjet lidt af hvert, siger hr. Runge. In Gang blev jeg såret i Underlæben af en Granatsplint, og der gik Blodforgiftning i Såret, så jeg måtte ligge lange på Lazarettet. En anden Gang måtte jeg på Lazaret på Grund af en øjenlidelse. I Juli Måned 1918 blev jeg meget syg og måtte tilbage til et Lazaret, og lå Jeg til september, da jeg påny kom ud for at gøre Tjeneste. Men da det den 18. oktober brød sammen for Tyskerne, var jeg blandt de heldige, der tier sendt af Sted hjemad – til Fods.

Efter ved Nattetid at have sprængt Batteriet i Luften, tog vi af sted. Vi fulgte den hollandske Grænse og gik praktisk talt med det ene Ben i Belgien og det andet Ben i Holland, så i til enhver tid kunne forsvinde over til Holland, vis det skulle blive påkrævet.

Den 6. november nåede vi Aachen og fik her at vide, at Revolutionen var brudt ud.

I Osnabrück blev der oprettet Soldateråd, og så fortsatte vi med Tog efter Hamborg. Vi fik imidlertid Besked om at vende tilbage til Osnabrück. Men vi var 26 Nordslesvigerne og Hamborgere, som ville hjem, os så sprang vi af Toget og fortsatte Rejsen til Hamborg i Særtog. I Hamborg gjorde jeg Tjeneste som Politibetjent. Men Kun i få Dage. På Våbenstilstandsdagen den 11. november gjorde jeg slut også med det. Der 12. november kom jeg hjem til Haderslev, os den 13. november begyndte jeg at tømre igen. Nu skulle det være slut med Krigen.