Persondata
Født: 29/05-1896 i Traasbøl, Felsted sogn
Død:
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af gårdejer Hans Lorentzen og hustru Ingeborg Marie f. Jessen. Bror til Hans Lorentzen (1894-1964)
Militær løbebane før krigen
–
Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): IR 47, 3. komp.
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: I fransk fangenskab. Link til krigsfangekort.
Tyske tabsliste: 30/04-1917 Lorenzen, Jes, 29.5.96, Trasbüll, Apenrade, leicht verwundet. 11/01-1918 Lorenzen, Jes, 29.5., Trasbüll, Apenrade, in Gefangenschaft.
Efter krigen
Arbejder som karl hos broderen Hans Lorentzen i 1930.
Kilder
Personregister Felsted, fødte 1896. Link.
Folketælling Felsted, 1930. Link.
Publikationer
Lorentzen, Hans: Dagbog fra 1. Verdenskrig. “Og det kalder man at være civiliseret.” Udgivet af Inge Borup 1998, Odense Utniversitesforlag. bibliotek.dk Og www.universitypress.dk
Fotos
–
Omtalt I bogen “Og det kalder man at være civiliseret.”
- august 1917, side 109
I de seneste dage har Jes og jeg skrælpløjet 2 marker: Mittelquikoppel samt marken til højre for vejen til Kronsgaard. I øjeblikket pløjer de i Niewish. Det er en stor hjælp, hvis efterårsarbejdet er gjort ordentligt, især da man mangler næsten enhver form for kunstgødning. I år har vi, hvad den menneskelige arbejdskraft og hestekræfterne angår, været temmelig godt forsynet. Derfor må man også være omhyggelig.
Broder Jes har fået yderligere 2 ugers efter-orlov. Der kan man jo ikke følge med. Jeg har været glad for mine 4 uger, men Jes havde først 6 ugers sygeorlov og har senere fået 7 uger ekstra, altså i alt 13 uger. Han har jo – ligesom jeg – indtil nu været kolossalt heldig.
Den 21. november 1917, side 119
I dag har jeg ligget på lazaret i 14 dage. Det går noget bedre med øjet. Skal også hele tiden ligge i sengen. Det bliver jo i længden temmelig kedsommeligt, men det er dog altid bedre end at ligge derude i skyttegravene i den evindelige søle og elendighed.
Endelig er posten kommet igang igen. Desværre var de første efterretninger ikke særligt glædelige, de var tværtimod meget bedrøvelige, fordi broder Jes siden den 25. oktober har været meldt savnet af kompagniet. Forhåbentlig er han ankommet lykkeligt og velbeholdent i fransk fangenskab.
Blot ikke miste håbet!
Her kan der gøres en tilføjelse, som ganske vist ikke står i krigsdagbogen, men som er blevet stående i min erindring, og vel også vil blive stående der for altid:
”Jeg havde – da jeg lå på det første feltlazaret – modtaget et kort fra Jes om, at han befandt sig i et troppeafsnit i en skovlejr. Nu lå denne skovlejr i en afstand af kun ca. ½ times tid fra vores stilling, men jeg havde ingen lejlighed haft til at opsøge ham, før jeg kom på lazarettet. Da hørte jeg en dag, at den skovlejr, hvor han befandt sig, skulle være blevet ramt af to fuldtræffere i to barakker, og at der skulle være en 35-40 døde. Den eftermiddag, hvor jeg satte en eftersøgning igang for at prøve at finde ham, skulle de døde netop føres til en nærliggende kirkegård. Jeg besluttede da at vente der, indtil de ankom. Jeg kunne imidlertid ikke være tilstede, da de blev læsset af, og gik derfor i stedet bagefter, da de lå på jorden, hen for at se nærmere på hver enkelt. Det var ikke noget rart øjeblik, og for hver enkelt, som jeg nærmede mig, bad jeg til, at det ikke måtte være min bror. Han var der da heller ikke. Gudskelov. Og efter hvad jeg senere erfarede, havde han på det tidspunkt allerede været i fransk fangenskab i flere dage.”