Mogens Kai Nørregaard var en af tolv civilklædte soldater fra Fåborg, som drog mod Sønderborg d. 30. april 1920. Han havde til opgave at sørge for alt var parat til de danske troppers ankomst d. 5. maj 1920. Dagbogsoptegnelserne er samtidige og strækker sig fra hans ankomst d. 30. april til og med d. 9. juli 1920, hvor Christian d. 10. underskrev traktaten.
Den næste morgen afslørede falmede pletter det kriminelle ord, der havde stået foran, og som man havde lagt sådan vægt på at skjule; man læste tydeligt endnu:»Kaiserliches -«.
Mægtige, som beregnet for skabninger af en hel anden art end dem, der havde bygget deres små huse i byen, forladte af alle, undtagen den snes alpejægere, der dannede vagtholdet, således lå marinekasernens to vældige bygninger. Øde vinduer i etage over etage, græs og ukrudt mellem brostenene, de store fortøjningspæle, der fulgte kystlinien op ad sundet, så langtøjet kunne nå, uden et eneste skib.
Jo mere man trængte frem i bygningerne, des mere blev man grebet af en tomhedsfølelse, der steg til uhygge. I den bygning, hvor franskmændene boede, lød der dog sang og fløjten op gennem trapperummet fra stueetagen; den anden lå hen i den mest knugende stilhed, kun nede i bunden af hele komplekset puslede, gamle og glemte, en portner og hans kone. På den anden side af den store, grusbelagte gårdsplads, højt tilvejrs på den grønne skråning, lå sygehuset, på hvis tagsten et stort, rødt kors på hvid bund stod malet til beskyttelse mod flyverangreb.
Inde i bygningerne var alt, hvad der kunne skrives på, oversået med navne, tal, datoer. Ind imellem læste man stolte skibsnavne: S.M.S. »König«, S.M.S.»Derfflinger« osv., nu vel forvarede i Scapa Flow. Oppe på loftet med dets utal af store rum og krinkelkroge finder jeg gamle, støvede papirer, kastede hulter til bulter. Jeg roder dem igennem og læser. Det er dagsbefalinger, øvelseslister, skydelister i hobetal. I den tomme bygning vidner de spottende om det daglige, koncentrerede arbejde her til stadighed har været udført gennem årene af skiftende hold mennesker. Den gamle tid er pludselig blevet kaldt til live, og man begynder at ane styrken af de kræfter, der skulle til for at få bugt med den, og forstår, at det er bølgeslaget fra en verdensomvæltning, som har standset livet på dette sted. – Her den sirligt førte skydeliste, for S.M.S. »Fuchs«: »Ort: Breit-Grund. Datum: 29. April 1914. Schiessaufgabe: Laufendes Gefecht mit geringer Abnahme bei bekanntem Kurs und Fahrt. Wetter: klar. Beleuchtung: gunstig,« etc. Eller også »Tagesbefehl Nr. 152. Sonderburg den 10. Juli 1914. Kirchliches: Sonntag den 12. d. Monats 9. Uhrvorm. Katolischer Gottesdienst im Hotel »Aissund«. Antreten aufdem Platzhinter dem Schulgebäude. Abmarsch 8.40 Uhr vorm. Führung: der älteste Unterofficier,« etc. etc.
Og ser man så ud ad vinduet, bliver man vidne til den nye tid, der holder sit indtog. Nedenfor, ved »Marsbrücke«, ligger damperen »Stærkodder« tungt lastet med materiel fra København, og mellem damperen og kasernen bevæger sig en broget skare i to rækker. Til den ene side de belæssede, der fra damperens hartad uudtømmelige last, med svære byrder, aser sig op ad skråningen til kasernebygningen, der sluger alt uden at blive mere fyldt for det. Til den anden side slentrer de lettede, så langsomt som muligt, ned for at hente mere. Det er tre nationaliteter, der her arbejder sammen. Livlige og flinke til at slæbe er alpejægerne, så er der de civilklædte, danske soldater og endelig lejede havnearbejdere. En artig blanding af højst forskellige typer og sprog, behersket af kasernetårnets ur, der højt til vejrs ligeligt afmåler hvile og arbejde for dem alle.
M.K Nørregaard: ”Oplevelser i Sønderjylland 1. maj – 9.juli 1920 – En samtidig skildring” Sønderjyske Årbøger, 1980.