Den 2. april 1916

Kære forældre!
Tak for brevet. Af det, som også af Hejmdalen i dag, ser jeg, at englænderne har kastet bomber ned ude på Slesvigs vestkyst; dermed har krigen jo på en måde fået en ny udvidelse; og der vil jo sikkert følge mere af den slags. Det lader til, at der nu til foråret ventes en større træfning til søs. Jeg tror, det hele bryder løs på én gang.

Her har vi en ren sommerlig varme, så vi sveder som bæster; man kan ligefrem ikke holde ud i længere tid at ligge i solen. Der er så frodigt og tørt.

Det lader jo til, at russerne allerede begynder at brænde på, og de skal vel give signalet til generalstormen. Jeg tror, det er bedst at komme ud til fronten så snart som muligt, men længe bliver jeg vel heller ikke her. Mit komp. er blevet opløst, og jeg er kommet til 1. komp., derhen må I fra nu af adressere brevene.

I skriver om at sende noget. Jeg har endnu min blikkasse temmelig godt forsynet. Smørret er ved at slippe op, men dåsen med fedt har jeg slet ikke begyndt på endnu. Nu er jeg fuldkommen rask igen, og det har den sidste uges varme været skyld i.

Det lader til, at jeg får det en hel del bedre ved mit ny kompagni, hvad eksercits angår. I øvrigt har jeg det nu stadig godt på grund af mit ben, jeg behøver aldrig at lave langsomt skridt eller parademarch, og det er næsten den største del af tjenesten.

Forleden dag fik jeg billederne ude fra Nørremølle, de er jo meget morsomme. De vil sikkert more folk hernede, når jeg viser dem dem. I dag har vi været til stor feltgudstjeneste i slotsparken. Præsten holdt som sædvanlig en politisk tale, åndeligt indhold har en sådan prædiken ikke. 

Nu vil jeg slutte, for jeg vil ud i byen og se, om jeg kan træffe nogle landsmænd.

Med mange hilsner jeres hengivne Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.